Un-unnoy 3
1 Siak ti tao a nakapadas iti rigat babaen ti baut ti pungtot ni Yahweh.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 Pinapanawnak ken pinapagnanak iti kasipngetan a saan ket nga iti nalawag.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Awan duadua a tinallikudannak; inaldaw a dusdusaennak.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 Pinirpirsayna ti lasag ken kudilko; tinuktukkolna dagiti tultulangko.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 Nangaramid isuna kadagiti kasla bunton ti pitak iti aglawlawko, ken pinalawlawannak iti saem ken rigat.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 Pinagnaednak kadagiti nasisipnget a lugar, kas kadagiti nabayagen a natay.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 Nangbangon isuna iti pader iti aglawlawko, ket saanak a makalibas. Inaramidna a nadagsen dagiti kawarko.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Uray no ipukkaw ken iyikkisko ti panagdawatko iti tulong, saanna latta nga ikaskaso dagiti kararagko.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 Sinerraanna ti dalanko iti pader a bato; amin a dalan a pagnaak ket awan pagturonganna.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 Arigna ti maysa nga oso a nakasagana a mangkemmeg kaniak, kasla leon nga agpadpadaan.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 Pinagkillona ti dalanko. Pinirpirsaynak ken pinagbalinnak nga awan serserbina.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 Imbiatna ti baina ket siak ti nangituronganna iti pana.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 Impuntana iti pusok dagiti pana a nagian ti pagikabkabilanna iti pana.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 Pagkakatawaandak dagiti amin a tattaok, ti madakdakamat iti kantada a panglais iti inaldaw.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 Pinunnonak iti pait ken pinainumnak iti apro.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 Pinusina dagiti ngipenko babaen iti batbato; indumudomnak iti katapukan.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 Inikkatmo ti talna iti biagko; awanen malagipko a kinaragsak.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 Isu a kinunak, “Napukawen ti kinaandurko, ken awanen ti namnamak kenni Yahweh.”
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Malagipko ti pannakaparigatko ken ti panagkatang-katangko a maiyarig iti napait nga apro.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Pudno a malaglagipko, ket aglusdoyak iti kinaawan namnamak.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 Ngem panpanunotek daytoy, ket daytoy ti gapuna nga adda namnamak:
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 Babaen iti kinapudno ni Yahweh iti tulagna a saantayo a napapatay, ta saan nga agpatingga ti kinamanangaasina.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 Binigat a bumaro ti kinamanangaasina; naindaklan ti kinapudnom!
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 “Ni Yahweh ti tawidko,” kinunak iti bagik, isu a mangnamnamaak kenkuana.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 Nasayaat ni Yahweh kadagiti mangur-uray kenkuana, kadagiti biag a mangsapsapul kenkuana.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Nasayaat ti siuulimek nga aguray iti panangisalakan ni Yahweh.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 Nasaysayaat a baklayen ti maysa a tao ti sangolna iti kinaagtutubona.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Agtugaw koma isuna nga agmaymaysa ken siuulimek, gapu ta isu ti impaay ni Yahweh kenkuana.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Maipasubsob koma isuna iti katapukan, ket nalabit nga addanton ti namnama.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Itayana koma ti pingpingna iti nangtungpa kenkuana. Mapnoan koma isuna iti pannakalalais,
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 ta saan nga agnanayon a laksiden isuna ti Apo!
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Ta uray no mangiyeg isuna iti ladingit, ipakpakitana met ti asina gapu iti kinaindaklan ti kinapudnona iti tulagna.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Ta saanna a pagaayat ti mangparparigat, wenno saanna a pagaayat a mangparparigat kadagiti annak dagiti tattao.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 Saanna a pagaayat ti pannakaibadde-baddek dagiti amin a balud ditoy daga,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 saanna a pagaayat ti pannakaballikog ti kalintegan dagiti tattao iti imatang ti Kangatoan,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 saanna a pagaayat ti saan a panangipaay dagiti pagukoman iti hustisia iti maysa a tao - makitkita ti Apo dagita.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Siasino koma ti makabael nga agsao ket mapasamak ti imbagana nga uray saan nga imbilin ti Apo?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Saan kadi a santo laeng umadda ti didigra ken balligi babaen iti ngiwat ti Kangangatoan?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Kasano koma a makareklamo ti maysa a sibibiag a tao? Kasano koma a makareklamo ti maysa a tao maipanggep iti pannakadusana gapu kadagiti basbasolna?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Sukimatentayo a nalaing dagiti wagastayo, ken agsublitayo manen kenni Yahweh.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Itag-aytayo koma dagiti puspuso ken im-imatayo iti Dios nga adda sadi langit ket ikararagtayo:
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 “Linabsing ken sinukirdaka, ket saannakami a pinakawan.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 Arigna a binungonmo ti bagim iti pungtot ket kinamkamatnakami. Ken awanan asi a pinapataynakami.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Arigna a binungonmo ti bagim iti ulep, tapno awan makalusot a kararag.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Arigna a pinagbalinnakami a basura ken awan serserbina kadagiti tattao.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 Inlukat dagiti amin a kabusormi dagiti ngiwatda tapno laisendakami.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Immay kadakami ti panagbuteng iti abut, pannakadadael ken pannakarumek.”
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Agarubos ti danum iti matak gapu iti pannakarumek ti babai nga anak dagiti tattaok.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 Agarubos ti luak kadagiti matak, ket saan nga agsardeng, ta awan pagpatinggaanna daytoy
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 agingga a tumman-aw ni Yahweh manipud iti langit.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Mangipapaay ti matak iti saem iti biagko gapu kadagiti amin a babbai nga annak ti siudadko.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Kasta unay ti pananganup kaniak dagiti kabusorko nga uray awan gapgapuna.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 Dinadaelda ti biagko babaen iti bubon ken ginaburandak iti bato.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Linipusen ti danum ti ulok; kinunak, “Kanibusanakon!”
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 Immawagak iti naganmo, O Yahweh, manipud iti kaunegan nga abut.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Nangegmo ti timekko idi kinunak a, “Saanmo nga apputen ta lapayagmo iti panangawagko kenka tapno mabang-aranak, iti panagasugko nga agpapaarayat.”
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Immasidegka idi aldaw nga inawaganka ket kunam kaniak, “Dika agbuteng!”
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Apo, inkalintegannak idi addaak iti pangukoman; insalakanmo ti biagko!
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 O Yahweh, nakitam ti panangidaddadanesda kaniak. Ukomennak a sililinteg.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Nakitam dagiti amin a panangbalbalesda, dagiti amin a planoda maibusor kaniak.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 Nangegmo dagiti panaglalaisda, O Yahweh, ken dagiti amin a planoda maipapan kaniak.
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 Nangegmo dagiti bibig dagidiay a bimmusor kaniak; nangngegmo dagiti agmalmalem a panpanunotenda a maibusor kaniak.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Kabayatan iti panagtugtugawda man wenno kabayatan iti panagtaktakderda, kitaem, O Yahweh! Siak ti madakdakamat iti kantada a panglais.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 Balsem ida, O Yahweh, a kas iti kinakaro ti inaramid dagiti imada.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Ikkam iti panagbuteng dagiti puspusoda; idissuormo ti lunodmo kadakuada.
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 Sunsonem ida iti ungetmo ken dadaelem ida iti sadinoman nga ayanda iti baba ti langit, O Yahweh!
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
