Job 6
1 Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
Men Job svarede og sagde:
2 “O, no maitimbang laeng ti ladingitko; no maiparabaw laeng iti timbangan dagiti didigrak!
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Ta ita, mabalin a nadagdagsen daytoy ngem kadagiti darat kadagiti baybay. Dayta ti makagapo a nagubsang dagiti sasaok.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Ta adda kaniak dagiti pana ti Mannakabalin amin, umin-inom ti espirituk iti sabidong; inyurnos dagiti didigra ti Dios dagiti bagbagida nga agsasaruno a maibusor kaniak.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Aguga kadi ti atap nga asno no adda ruotna? Wenno agemmak kadi iti bisinna ti baka no adda taraonna?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Mabalin kadi a kanen ti natamnay nga awan asinna? Wenno adda kadi ti aniaman a ramanna ti puraw iti itlog?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Agkedkedak a mangsagid kadagitoy; kasla makarimon a taraon dagitoy kaniak.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 O, a maadda koma kaniak ti kiddawko; o, patgan koma ti Dios ti banag a tartarigagayak:
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 a makaay-ayo koma iti Dios a rumekennak a mammaminsan, a palukayanna koma dagiti imana ket putdennakon manipud iti daytoy a biag!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Daytoy latta koman ti mangliwliwa kaniak- uray no agrag-oak iti ut-ot a saan a makiskissayan: a saanko nga inlibak dagiti sasao ti Nasantoan.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Ania ti pigsak, a nasken a padasek iti aguray? Ania ti paggibusak, a nasken a paatiddugek ti biagko?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Ti kadi pigsak ket pigsa dagiti bato? Wenno naaramid kadi iti bronse ti lasagko?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Pudno kadi a saanko a matulungan ti bagik, ken naikkaten kaniak ti kinasirib?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Iti tao a dandanin matalimudaw, rumbeng nga ipakita dagiti gayyemna ti kinapudno; uray kenkuana a nanglaksid iti panagbuteng iti Mannakabalin amin.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Ngem nagbalin a napudno kaniak dagiti kakabsatko a kas iti nagayusan ti waig iti disierto, kasla dalan ti danum a mamagaan,
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 a limmibeg gapu iti panangkalob ti yelo kadagitoy, ken gapu kadagiti niebe nga aglemlemmeng kadagitoy.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Inton marunawda, mapukawda; inton pumudot, marunawda iti ayanda.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Sumiasi dagiti bunggoy dagiti agdaldaliasat iti dalanda nga agbirok iti danum; agalla-allada iti langalang a daga ket kalpasanna mapukawda.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Nagbirok sadiay dagiti bunggoy dagiti agdaldaliasat a naggapu idiay Tema, kabayatan a nangnamnama kadakuada dagiti bunggoy ti Saba.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Naupayda gapu ta mamatida a makabirokda iti danum; Napanda sadiay, ngem naallilawda.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Ta ita dakayo a gagayyemko ket awan serserbiyo kaniak; nakitayo ti nakaam-amak a kasasaadko ket nagbutengkayo.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Imbagak kadi kadakayo, 'Ikkandak iti maysa a banag? Wenno, 'Mangidiayakayo iti sagut kaniak manipud kadagiti kinabaknangyo?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Wenno, 'Isalakandak manipud iti ima dagiti kabusorko? Wenno, 'Sakaendak manipud kadagiti ima dagiti mangidaddadanes kaniak?’
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Isurodak, ket agulimekak, ipakaawatyo kaniak dagiti nagbiddutak.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Anian a nagsakit dagiti napudno a sasao! Ngem dagiti panagrasrasonyo, kasano a mababalawdak?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Panggepyo kadi a saan nga ikankano dagiti sasaok, tratratoenyo kadi dagiti sasao ti maup-upay a tao a kasla angin?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Pudno, paggiginnasatanyo ti ulila nga ubing, ken makitinnawarkayo kadagiti gagayyemyo a kasla tagilako.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Ita ngarud, pangngaasiyo ta kitaendak, ta awan duadau a saanak nga agulbod iti rupayo.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Agtalnakayo, agpakpakaasiak kadakayo; awan koma iti kinakillo kadakayo; Pudno, agtalnakayo, ta nalintegak.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Adda kadi kinadakes iti dilak? Saan kadi a madlaw ti ngiwatko dagiti mapagduadua-an a banbanag?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
