Job 41

1 Kabaelam kadi a banniitan ti leviatan? Wenno galutan ti sungona?

Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

2 Kabaelam kadi a talian ti agongna, wenno duyoken ti pangalna babaen iti banniit?

Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

3 Agpakaasi kadi kenka daytoy? Makisao kadi kenka daytoy iti naalumamay?

Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

4 Makitulag kadi daytoy kenka, nga alaem isuna nga agbalin nga adipenmo iti agnanayon?

Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

5 Makiaay-ayamka kadi kenkuana a kas iti billit? Galutam kadi isuna para kadagiti adipenmo a babbai?

Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

6 Makitinnawar kadi dagiti bunggoy ti mangngalap para kenkuana? Tadtadenda kadi isuna nga isukatda kadagiti aglaklako?

Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

7 Kabaelam kadi a punnoen ti kudilna iti gayang wenno ti ulona iti pangkalap a pika?

Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

8 Sagidem isuna iti uray maminsan laeng, ket malaglagipmonto ti panakirangetna ket saanmonton nga uliten daytoy.

Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

9 Kitaem, ti namnama ti siasinoman a mangar-aramid iti dayta ket ubbaw; saan kadi a matuang iti daga ti siasinoman uray no makitada laeng daytoy?

Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

10 Awan ti narungsot a makaitured a mangriribuk iti leviatan; siasino ngarud ti makaitured a tumakder iti sangoanak?

Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

11 Siasino ti immun-una a nakaited iti aniaman a banag kaniak tapno agsubadak koma kenkuana? Aniaman nga adda iti sirok ti sibubukel a tangatang ket kukuak.

Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

12 Saanak nga agulimek maipanggep kadagiti saka ti leviatan, wenno maipapan iti pigsana, wenno ti makaay-ayo a langana.

Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

13 Siasino ti makaikkat iti akinruar nga akkub ti bagina? Siasino ti makasalpot iti doble a kabalna?

Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

14 Siasino ti makalukat iti ruangan ti rupana - a napalikmutan kadagiti ngipenna, a nakabutbuteng?

Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

15 Naaramid ti bukotna iti naintar a salaknib, nagdedekketda a kas iti nagdidinnekket a pangserra.

Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

16 Naidekket unay ti maysa iti sabali pay nga awan pulos ti angin a makastrek iti nagbabaetan dagitoy.

de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

17 Nagdidinnekketda iti tunggal maysa; nagkikinnapetda, tapno saanda a mapagsisina.

de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

18 Adda silnag a rummuar iti panagbang-esna; maiyarig dagiti matana iti panagsingising ti init iti parbangon.

Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

19 Iti ngiwatna, rumuar ti kasla umap-apuy a pagsilawan, aglalagto a rummuar dagiti rissik ti apuy.

Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

20 Kadagiti abut ti agongna, rumuar ti asuk a kas iti agburburek a danum iti banga a nakasaang iti apuy a kasta unay ti pudotna.

Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

21 Pasgedan ti angesna dagiti uging; apuy ti rumuar manipud iti ngiwatna.

Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

22 Iti tengngedna ket kinapigsa, ket nakabutbuteng ti lumablabas iti sangoananna.

Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

23 Nagdidinnekket dagiti paspaset ti lasagna; nakalaglagdada; saanda a makuti.

Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

24 Ti pusona ket kas katangken ti bato - pudno, katangtangken ti akinbaba a bato ti paggilingan.

fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

25 No tumakder isuna, uray dagiti didiosen ket agbuteng; gapu iti buteng, agsanudda.

Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

26 No maiduyok ti kampilan kenkuana, awan mamaayna - ken uray ti gayang ken pana wenno uray ania a natirad nga armas.

Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

27 Kasla laeng garami, ti landok kenkuana, ken ti bronse ket kasla laeng narukop a kayo.

Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

28 Saan isuna a mapagtaray ti pana; para kenkuana, ti maipalsiit a bato ket kasla laeng taep.

Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

29 Dagiti pang-or ket ibilbilangna a kas garami; katkatawaanna dagiti agtatayab a gayang nga agturong kenkuana.

Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

30 Dagiti akinbaba a pasetna ket maiyarig kadagiti natatadem a paset ti nabuong a banga; mangibati isuna iti tugot iti kapitakan a kasla maysa isuna a dakkel nga arado.

På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

31 Pagburekenna ti nauneg a baybay a kas iti maysa a banga nga adda agburburek a danumna; pagbalinenna ti baybay a kasla banga ti sapsapo.

Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

32 Pagraniagenna ti pagnaanna; pagarupen ti makakita a nagbalin a puraw ti nauneg a baybay.

bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

33 Iti rabaw ti daga, awan ti umasping kenkuana, a nagbiag nga awan pagbutnganna.

Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

34 Makitkitana amin a napalangguad; isuna ti ari kadagiti amin nga annak ti kinapalangguad.”

Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.