Job 20

1 Ket simmungbat ni Zofar a Naamatita ket kinunana,

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 “Pasungbatennak a dagus dagiti kapanunotak gapu iti pakadanagan nga adda kaniak.

Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.

3 Nakangngegak kenka iti panagtubngar a nangibabain kaniak, ngem sinungbatannak ti espiritu a nangatngato ngem iti pannakaawatko.

Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

4 Saanmo kadi nga ammo daytoy a kinapudno manipud idi un-unana a panawen, idi inkabil ti Dios ti tao iti daga:

Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:

5 ti panagballigi ti nadangkes a tao ket ababa, ken ti rag-o ti awan diosna a tao ket apagbiit laeng?

At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?

6 Uray no dumanon ti kinatayagna kadagiti langlangit, ken tumukno ti ulona kadagiti ulep,

Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,

7 ngem mapukawto ti kasta a tao iti agnanayon a kas iti bukodna a takki; ibaganto dagiti nakakita kenkuana, 'Sadino ti ayanna?'

saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?

8 Tumayabto isuna a kasla tagtagainep ket saanto a masarakan; kinapudnona, mapukawto isuna a kasla iti sirmata iti rabii.

Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.

9 Ti mata a nakakita kenkuana ket saannanton a makita pay isuna; saanton a makita pay isuna ti lugarna.

Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

10 Agkiddawto iti pammakawan dagiti annakna kadagiti nakurapay a tattao; isublinto dagiti imana ti kinabaknangna.

Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.

11 Napno iti pigsa ti kinaagtutubo dagiti tultulangna, ngem kaduananto daytoy nga agidda iti tapok.

Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.

12 Uray no nasam-it ti kinadangkes iti ngiwatna, uray no ilemmengna dagitoy iti sirok ti dilana,

Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,

13 uray no tenglenna dagitoy sadiay ken saanna a palubosan ngem idulinna latta iti ngiwatna—

vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:

14 agbalin a napait ti taraon nga adda kadagiti bagisna; agbalin daytoy a sabidong dagiti uleg iti unegna.

Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.

15 Alun-onenna dagiti kinabaknang, ngem isaruananto manen dagitoy; Ikkatento ti Dios dagitoy iti tianna.

Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.

16 Susupennanto ti sabidong dagiti uleg; patayento isuna ti dila ti uleg.

Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

17 Saanto isuna nga agbiag tapno ragsakenna a kitaen dagiti karayan ken dagiti waig nga agay-ayus iti diro ken mantikilia.

Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.

18 Aniaman a nagbannoganna, masapul nga isublinanto dagitoy; saannanto a tilmonen daytoy; saanto nga agrag-o isuna iti kinabaknang a nagun-odna.

Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.

19 Ta indadanes ken inlaksidna dagiti nakurapay a tattao; siraranggas nga innalana dagiti babbalay a saanna nga impatakder.

Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.

20 Gapu ta saanna nga ammo ti pannakapnek iti bagina, saanto a makaidulin isuna iti aniaman a banag a pakaragsakanna.

Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

21 Awan pulos iti nabati a saanna nga inalun-on; ngarud, saanto nga agnanayon ti kinarang-ayna.

Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.

22 Iti kinaaglaplapusanan ti kinabaknangna, matnagto isuna iti pakariribukan; umayto kenkuana ti ima ti tunggal maysa a napanglaw.

Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.

23 No dandaninan punoen ti tianna, ipalladawto ti Dios ti narungsot a pungtotna kenkuana; patudoento ti Dios daytoy kenkuana kabayatan a mangmangan isuna.

For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!

24 Uray no maitarayanto dayta a tao ti igam a landok, ti bai a bronse ti mangpana kenkuana.

Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.

25 Tudokento ti pana ti likodanna ket rummuarto; kinapudnona, sumalpotto ti nasileng a murdong iti dalemna; umayto kenkuana dagiti kabutbuteng.

Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.

26 Naan-anay a kinasipnget ti nakasagana para kadagiti gamgamengna; ti apuy a saan a napuyotan ti manguramto kenkuana; ibusento ti apuy dagiti nabati iti toldana.

Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.

27 Iparangto dagiti langit ti kinadakesna, ken tumakderto ti daga a kas saksi a maibusor kenkuana.

Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.

28 Mapukawto ti kinabaknang iti balayna; maiyanudto dagiti sanikuana iti aldaw ti pungtot ti Dios.

Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.

29 Daytoy ti bingay ti nadangkes a tao manipud iti Dios, ti tawid nga insagana ti Dios a para kenkuana.”

Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.