Job 16
1 Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Nakanggegakon kadagiti adu a kakasta a banbanag; nakaay-ay-aykayo amin a mangliwliwa.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Addanto kadi paggibusan dagiti awan serserbina a sasao? Ania ti parikutmo ta sumungbatka a kas iti daytoy?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Mabalinko met ti agsao a kas kadakayo, no addakayo iti saadko; Mabalinko nga urnongen ken pagtitiponen dagiti sasao a maibusor kadakayo ken agwingiwingak kadakayo iti pananglais.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 O, kasano a pabilgenkayo babaen ti ngiwatko! Kasano a pabang-aren ti panangliwliwa dagiti bibigko ti ladingityo!
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 No agsaoak, saan a mabang-aran ti ladingitko; no isardengko ti agsasao, kasano a matulonganak?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 Ngem ita O Dios, binannognak; binaybay-am amin a pamiliak.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 Pinagkuretretnak, a maysa a saksi a maibusor kaniak; tumakder ti kinakuttong ti bagik a maibusor kaniak, ken agsaksi daytoy a maibusor iti rupak.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 Pinirsa-pirsaynak ti Dios iti pungtotna ken indadanesnak; Pinagngarietannak babaen ti ngipenna; pinatadem ti kabusorko dagiti matana kabayatan pirpirsayennak.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Ginuyabandak dagiti tattao; tinungpadak a siuumsi; naguummongda a maibusor kaniak.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Inyawatnak ti Dios kadagiti saan a nadiosan a tattao ken impurruaknak kadagiti ima dagiti nadangkes a tattao.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 Natalnaak idi, ket binuraknak. Wen, binekkelnak ken indumudomnak a napirsa-pirsay; insaadnak pay a kas pagpuntaan.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Palpalawlawandak dagiti pumapanana; tudtudoken ti Dios dagiti bekkelko, ken dinak kinaassian; imbukbokna ti aprok iti rabaw ti daga.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 Burburakenna ti didingko iti paulit-ulit; tumaray isuna nga umay kaniak a kasla maysa a mannakigubat.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Nangidaitak iti nakirsang a lupot iti rabaw ti kudilko; Intudokko ti sarak iti rabaw iti daga.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 Nalabaga ti rupak iti panagsangsangit; adda kadagiti kalub ti matak ti aniniwan ni patay
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 uray no awan ti kinaranggas kadagiti imak, ken nadalus ti kararagko.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O daga, saanmo nga abbongan ti darak; awan koma ti disso a paginanaan ti asugko.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Uray ita, adtoy, ti saksik ket adda iti langit; ti mangikalintegan kaniak ket adda iti ngato.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Uy-uyawendak dagiti gagayyemko, ngem agar-arubos ti lulua dagiti matak iti Dios.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Dawatek iti dayta a saksi iti langit nga ikalinteganna daytoy a tao iti Dios a kas ti ar-aramiden ti maysa a tao iti kaarubana!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Ta no lumabas dagiti sumagmamano a tawtawen, mapanakto iti disso a saanakton a makasubli.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
