Job 16
1 Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
Da svarede Job og sagde:
2 “Nakanggegakon kadagiti adu a kakasta a banbanag; nakaay-ay-aykayo amin a mangliwliwa.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Addanto kadi paggibusan dagiti awan serserbina a sasao? Ania ti parikutmo ta sumungbatka a kas iti daytoy?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Mabalinko met ti agsao a kas kadakayo, no addakayo iti saadko; Mabalinko nga urnongen ken pagtitiponen dagiti sasao a maibusor kadakayo ken agwingiwingak kadakayo iti pananglais.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 O, kasano a pabilgenkayo babaen ti ngiwatko! Kasano a pabang-aren ti panangliwliwa dagiti bibigko ti ladingityo!
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 No agsaoak, saan a mabang-aran ti ladingitko; no isardengko ti agsasao, kasano a matulonganak?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Ngem ita O Dios, binannognak; binaybay-am amin a pamiliak.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Pinagkuretretnak, a maysa a saksi a maibusor kaniak; tumakder ti kinakuttong ti bagik a maibusor kaniak, ken agsaksi daytoy a maibusor iti rupak.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Pinirsa-pirsaynak ti Dios iti pungtotna ken indadanesnak; Pinagngarietannak babaen ti ngipenna; pinatadem ti kabusorko dagiti matana kabayatan pirpirsayennak.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Ginuyabandak dagiti tattao; tinungpadak a siuumsi; naguummongda a maibusor kaniak.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Inyawatnak ti Dios kadagiti saan a nadiosan a tattao ken impurruaknak kadagiti ima dagiti nadangkes a tattao.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Natalnaak idi, ket binuraknak. Wen, binekkelnak ken indumudomnak a napirsa-pirsay; insaadnak pay a kas pagpuntaan.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Palpalawlawandak dagiti pumapanana; tudtudoken ti Dios dagiti bekkelko, ken dinak kinaassian; imbukbokna ti aprok iti rabaw ti daga.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 Burburakenna ti didingko iti paulit-ulit; tumaray isuna nga umay kaniak a kasla maysa a mannakigubat.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 Nangidaitak iti nakirsang a lupot iti rabaw ti kudilko; Intudokko ti sarak iti rabaw iti daga.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Nalabaga ti rupak iti panagsangsangit; adda kadagiti kalub ti matak ti aniniwan ni patay
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 uray no awan ti kinaranggas kadagiti imak, ken nadalus ti kararagko.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 O daga, saanmo nga abbongan ti darak; awan koma ti disso a paginanaan ti asugko.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Uray ita, adtoy, ti saksik ket adda iti langit; ti mangikalintegan kaniak ket adda iti ngato.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Uy-uyawendak dagiti gagayyemko, ngem agar-arubos ti lulua dagiti matak iti Dios.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Dawatek iti dayta a saksi iti langit nga ikalinteganna daytoy a tao iti Dios a kas ti ar-aramiden ti maysa a tao iti kaarubana!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Ta no lumabas dagiti sumagmamano a tawtawen, mapanakto iti disso a saanakton a makasubli.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
