Job 14
1 Ti tao a maiyanak iti babai, agbiag laeng iti sumagmamano nga al-aldaw ken napnoan ti riribuk.
Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
2 Agrusing isuna manipud iti daga a kasla maysa a sabong ket makeltay; agpukaw isuna a kasla aniniwan ken saan nga agpaut.
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
3 Kumitkitaka kadi iti aniaman kadagitoy? Ikuyognak kadi iti pangukoman?
Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
4 Siasino ti makaiyeg ti maysa a banag a nadalus manipud ti maysa a banag a narugit? Awan.
Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
5 Naikeddengen dagiti al-aldaw ti tao; Adda kenka dagiti bilang dagiti bulbulanna; dinutokam ti pagpatinggaanna a saanna a mabalin a labsan.
Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
6 Iyadayom iti panagkitam kenkuana tapno makainana isuna, tapno maragragsakna ti aldawna a kas maysa a natangdanan a tao no maaramidna ti kasta.
tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
7 Adda ti namnama iti kayo; no mapukan daytoy, mabalin nga agrusing manen, a saanto nga agsardeng ti naganus a sangana.
Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
8 Uray no matangkenan ti ramutna iti daga, ken matay ti puonna iti daga,
ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
9 ngem uray makaangot laeng daytoy iti danum, agsaringitto daytoy ken agsanga a kas iti mula.
lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
10 Ngem matay ti tao; kumapsot isuna; pudno nga agsardeng nga aganges ti tao, ket sadino ti ayanna?
men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
11 Kas ti panagawan ti danum iti dan-aw ken kas iti panagpukaw ken panagmaga ti danum iti karayan,
Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
12 kasta met ti panagidda dagiti tattao ken saanen a bumangon manen. Agingga nga awanen dagiti langit, saandanto nga agriing wenno mariing iti pannaturogda.
så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
13 O, nga ilemmengnak koma idiay sheol nga adayu manipud kadagiti riribuk, ken idulinnak iti nalimed agingga a malpas ti pungtotmo, a tudingannak iti maysa a nadutokan a tiempo nga agtalinaed sadiay ket lagipennak! (Sheol h7585)
Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
14 No matay ti tao, agbiagto aya manen? No kasta, tarigagayak nga urayen amin a pakabannogak sadiay agingga nga umay ti pannakawayawayak.
Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
15 Umawagkanto, ket sungbatanka. Agtarigagaykanto kadagiti trabaho dagiti imam.
du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
16 Bilangen ken imdengamto dagiti addangko; saanmonto a kankanayon a siputan ti basolko.
Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
17 Maidulinto dagiti basbasolko iti maysa a supot; kallubamto dagiti kinadakesko.
forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
18 Ngem uray dagiti banbantay ket agriggaay ken agbalin nga awan mamaayna; uray dagiti batbato ket maiyakar kadagiti ayanda;
Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
19 runoten dagiti danum dagiti batbato; iyanod ti panaglayusda ti tapuk ti daga. Kas iti daytoy, dadaelem dagiti namnama ti tao.
som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
20 Kankanayonmo a parmeken isuna, ket aglabas isuna; baliwam ti rupana ken papanawem tapno matay isuna.
For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
21 Maidaydayaw dagiti annakna a lallaki, ngem saanna nga ammo daytoy; mabalin a maipababada, ngem saanna a makita a mapasamak daytoy.
Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
22 Mariknana laeng ti ut-ot ti bukodna a bagi, ken agladingit isuna para iti bagina.
ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
