Jeremias 44

1 Daytoy ti sao nga immay kenni Jeremias maipapan kadagiti amin a taga-Juda a nagnaed iti daga ti Egipto, dagiti agnanaed idiay Migdol, Tapanes, Memfis ken iti daga ti Patros.

Det Ord, som kom til Jeremias om alle de Judæere, der boede i Ægypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:

2 “Ni Yahweh a Mannakabalin-amin a Dios ti Israel, kastoy ti kunana: Nakitayo a mismo dagiti amin a didigra nga inyegko iti Jerusalem ken kadagiti amin a siudad ti Juda. Kitaenyo, langalang dagitoy ita. Awan ti agnanaed kadagitoy.

Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I saa selv al den Ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu øde hen, og ingen bor i dem;

3 Daytoy ket gapu kadagiti dinadangkes a banbanag nga inaramidda a nakaigapoan ti panagungetko gapu iti panagpupuorda iti insenso ken panagdaydayawda kadagiti didiosen. Dagitoy ket didiosen a saanda nga am-ammo, uray dakayo, ken uray pay dagiti kapuonanyo.

det er Straf for det onde, de gjorde, idet de krænkede mig ved at gaa hen og tænde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til.

4 Isu a namin-anok nga imbaon kadakuada dagiti amin nga adipenko a profeta. Imbaonko ida a mangibaga iti, 'Isardengyo ti panangar-aramidyo kadagitoy a makarimon a banbanag a kagurak.'

Jeg sendte aarle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: »Gør dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hader!«

5 Ngem saanda a dimngeg. Nagkedkedda a dumngeg wenno tumalikud iti kinadangkesda nga isu iti panangpuorda kadagiti insenso kas panagdayawda kadagiti didiosen.

Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa de omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild for andre Guder.

6 Isu a ti unget ken pungtotko ket naidissuor ken nangpasged iti apoy kadagiti siudad ti Juda ken kadagiti kalsada ti Jerusalem. Isu a nagbalin dagitoy a langalang ken nadadael dagitoy, a kas iti daytoy agdama a tiempo.”

Derfor udgød min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og Jerusalems Gader, saa de blev til Ødemark og Ørk, som de er den Dag i Dag.

7 Isu nga ita, ni Yahweh a Dios a Mannakabalin-amin ken Dios ti Israel, kastoy ti kunana, “Apay ketdi nga agaramidkayo iti kinadangkes maibusor kadagiti bagbagiyo? Apay nga isinsinayo dagiti bagbagiyo manipud iti Juda—lallaki ken babbai, ubbing ken maladaga? Awanto kadakayo iti mabati.

Og nu, saa siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og Kvinder, Børn og diende af Juda, saa I ikke levner eder nogen Rest,

8 Gapu iti kinadangkesyo, pinagpungtotdak gapu kadagiti aramid dagiti imayo, iti panangpuoryo iti insenso maipaay kadagiti didiosen iti daga ti Egipto, a napanyo nagnaedan. Napankayo sadiay iti kasta ket madadaelkayo, iti kasta ket agbalinkayo a lunod ken pagang-angawan kadagiti amin a nasion iti daga.

idet I krænker mig med eders Hænders Værker og tænder Offerild for andre Guder i Ægypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? Følgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.

9 Nalipatanyo kadin ti kinadangkes nga inaramid dagiti kapuonanyo, ken ti kinadangkes nga inaramid dagiti ari ti Juda ken dagiti assawada? Nalipatanyo kadin ti kinadakes nga inaramidyo ken dagiti assawayo iti daga ti Juda ken kadagiti kalsada ti Jerusalem?

Har I glemt de onde Gerninger, eders Fædre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

10 Agingga kadagitoy a tiempo, saanda pay laeng a nagpakumbaba. Saanda a bigbigbigen wenno tungtungpalen dagiti paglintegak wenno alagadek nga intedko kadakuada ken kadagiti kapuonanda.”

Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fædre.

11 Isu a ni Yahweh a Mannakabalin-amin a Dios ti Israel, kastoy ti kuna, “Dumngegkayo, ingkeddengkon nga agtignayak a maibusor kadakayo, nga iyegkon kadakayo ti didigra ken ti panangdadaelko iti entero a Juda.

Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.

12 Ta alaekto dagiti nabatbati iti Juda nga agpilit a mapan agnaed idiay Egipto. Aramidek daytoy tapno mapukawdanto amin iti daga ti Egipto. Mapasagdanto babaen iti kampilan ken panagbisin. Manipud iti kababaan agingga iti kangatoan a tattao, mapukawdanto babaen iti kampilan ken panagbisin. Mataydanto ket mausarto ti nagan ti nasionda no adda agsapata, agilunod, agibabain, ken nakakaasinto ti kasasaadda.

Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten; de skal falde for Sværd og Hunger og omkomme, store og smaa; for Sværd og Hunger skal de dø og blive et Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn.

13 Ta dusaekto dagiti tattao nga agnanaed iti daga ti Egipto a kas iti panangdusak iti Jerusalem babaen iti kampilan, panagbisin, ken didigra.

Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.

14 Awan kadagiti nabatbati iti Juda a mapan agnaed idiay Egipto ti agsubli iti daga ti Juda, uray no kayatda ti agsubli tapno agnaedda sadiay. Awanto kadakuada ti makasubli malaksid iti sumagmamano a makalibas.”

Og af Judas Rest, dem, der kom til Ægypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, saa han kan vende hjem til Judas Land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

15 Kalpasanna, simmungbat kenni Jeremias dagiti amin a lallaki a makin-ammo nga agpupuor dagiti assawada iti insenso kadagiti didiosen, ken amin a babbai nga adda iti dakkel a gimong ken amin dagiti tattao nga agnanaed iti daga ti Egipto idiay Patros.

Men alle Mændene, der vel vidste, at deres Kvinder tændte Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i Ægypten, i Patros, svarede Jeremias:

16 Kinunada, “Maipanggep iti sao nga imbagam kadakami iti nagan ni Yahweh: Saankami a dumngeg kenka.

»Det Ord, du har talt til os i HERRENS Navn, vil vi ikke høre;

17 Ta pudno nga aramidenmi dagiti amin a banbanag nga imbagami nga aramidenmi: mangpuorkami iti insenso para iti Reyna ti Langit ken mangibukbokkami kadagiti daton a mainum kenkuana a kas iti inaramidmi, dagiti kapuonanmi, dagiti arimi, ken dagiti mangidadaulomi kadagiti siudad ti Juda ken kadagiti kalsada ti Jerusalem. Ket aglaplapusananto ti taraonmi, ken rumang-aykami, a saanmi a mapasaran ti aniaman a didigra.

nej, vi vil opfylde hvert Løfte; som er udgaaet af vor Mund, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og vore Fædre, vore Konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og paa Jerusalems Gader. Dengang havde vi Brød nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;

18 Idi insardengmi ti panangaramid kadagitoy a banbanag, a saankamin a nangpuor iti insenso maipaay iti Reyna ti Langit ken saankamin a nangibukbok iti daton a mainum maipaay kenkuana, nagsagabakami met amin ken adda pay natnatay kadakami babaen iti kampilan ken panagbisin.”

men fra den Stund vi hørte op med at tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel paa alt og omkom ved Sværd og Hunger.

19 Kinuna dagiti babbai, “Idi agipupuorkami iti insenso kas daton iti Reyna ti Langit ken agibukbukbokkami iti mainum a kas daton kenkuana, inaramidmi kadi dagitoy a banbanag a saan nga ammo dagiti assawami?”

Og naar vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det saa er uden vore Mænds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?«

20 Ket kinuna ni Jeremias kadagiti amin a tattao—kadagiti lallaki ken babbai, ken kadagiti amin a tattao a simmungbat kenkuana—nagsao a kunana,

Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham saaledes:

21 “Saan kadi a malagip ni Yahweh dagiti insenso a pinuoranyo kadagiti siudad ti Juda ken kadagiti kalsada ti Jerusalem—dakayo ken dagiti kapuonanyo, dagiti ar-ariyo ken mangidadauloyo, ken dagiti tattao iti daga? Malaglagip ni Yahweh daytoy; saanna a malipatan daytoy.

»Mon ikke den Offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og paa Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?

22 Ket saannan a maanusan pay daytoy gapu kadagiti dinadangkes nga ar-aramidyo, gapu kadagiti makarimon nga inaramidyo. Ket nagbalin a langalang ti dagayo, nakabutbuteng, ken lunod isu nga awanen ti agnanaed iti daytoy a kas iti agdama.

HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til Ørk, til et Rædselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag.

23 Gapu ta nangpuorkayo iti insenso ket nagbasolkayo kenni Yahweh, ken gapu ta saanyo nga ipangpangag ti timekna, ti lintegna, dagiti alagadenna, wenno ti pammaneknekna iti tulagna, napasamak kadakayo daytoy a didigra a kas iti agdama.”

Fordi I tændte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adlød HERRENS Røst eller fulgte hans Lov, Vedtægter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag.«

24 Ket kinuna ni Jeremias kadagiti amin a tattao ken kadagiti amin a babbai, “Denggenyo ti sao ni Yahweh, dakayo amin a taga-Juda nga adda iti daga ti Egipto.

Og Jeremias sagde til alt Folket og alle Kvinderne: »Hør HERRENS Ord, hele Juda i Ægypten!

25 Ni Yahweh a Mannakabalin-amin a Dios ti Isael, kastoy ti kunana, 'Agpada nga imbagayo, dakayo ken dagiti assawayo a babbai ken impatungpalyo babaen kadagiti imayo ti kinunayo a, “Pudno nga ipatungpalmi dagiti insapatami a dayawenmi ti Reyna ti Langit, a mangibukbokkami iti mainum a daton a maipaay kenkuana.” Ita, aramidenyo dagiti insapatayo; ipatungpalyo dagitoy.'

Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover med eders Mund og opfylder det med eders Hænder! I siger: Vi vil opfylde de Løfter, vi har aflagt, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. Saa hold da eders Løfter og indfri dem!

26 Isu nga ita, denggenyo ti sao ni Yahweh, dakayo amin a taga-Juda nga agnanaed iti daga ti Egipto, 'Dumngegkayo, inkarik iti natan-ok a naganko—kuna ni Yahweh. Saanton nga umawag iti naganko dagiti ngiwat ti siasinoman a tattao ti Juda iti entero a daga ti Egipto, dakayo nga agkunkuna ita, “Iti nagan ni Yahweh nga adda iti agnanayon.”

Men hør da ogsaa HERRENS Ord, alle I Judæere, som bor i Ægypten: Se, jeg sværger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere nogensteds i Ægypten mit Navn nævnes i nogen judæisk Mands Mund, saa han siger: Saa sandt den Herre HERREN lever!

27 Dumngegkayo, buybuyaek ida para iti pannakadidigra a saan ket a para iti pagsayaatan. Mapukawto ti tunggal tao ti Juda nga adda iti daga ti Egipto babaen iti kampilan ken panagbisin agingga a mapukawda amin.

Se, jeg er aarvaagen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver judæisk Mand i Ægypten skal omkomme ved Sværd og Hunger, indtil de er udryddet.

28 Ket agsublinto dagiti nakalasat iti kampilan iti daga ti Juda manipud iti daga ti Egipto, bassitdanto laeng. Isu a maammoanto dagiti amin a nabatbati iti Juda a napan nagnaed iti daga ti Egipto no siasino ti akin-sao iti pumudno: ti imbagak wenno ti imbagada.

Kun de, der undslipper Sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der staar fast, mit eller deres.

29 Daytoyto ti pagilasinanyo—daytoy ket pakaammo ni Yahweh—a dusaenkayo iti daytoy a lugar, tapno maammoanyo a pudno a rautendakayonto dagiti sasaok babaen kadagiti didigra.'

Og dette, lyder det fra HERREN, skal være eder et Tegn paa, at jeg hjemsøger eder paa dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes paa eder til eders Ulykke:

30 Kastoy ti kuna ni Yahweh, 'Dumngegkayo, dandanin ti panangiyawatko kenni Faraon Hofra nga ari ti Egipto kadagiti kabusorna ken kadagiti mangganggandat a mangkettel iti biagna. Daytoy ket kaslanto iti panangiyawatko kenni Zedekias nga ari ti Juda kenni Nebucadnesar nga ari ti Babilonia a kabusorna a nanggandat iti biagna.”'

Saa siger HERREN: Se, jeg giver Ægypterkongen Farao Hofra i hans Fjenders Haand og i deres Haand, som staar ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels Haand, som stod ham efter Livet.«