Isaias 63

1 Siasino daytoy nga um-umay manipud Edom, nakakawes iti nalabbaga manipud Bosra? Siasino isuna a nakakawes iti pagan-anay ti ari, magmagna a situtured gapu iti naindaklan a pigsana? Siak daytoy, nga agsasao iti kinalinteg ken mannakabalin a mangisalakan.

Hvo er denne, som kommer fra Edom, i højrøde Klæder fra Bozra, han, som er saa prægtig i sit Klædebon, han, som skrider frem i sin store Kraft? Det er mig, som taler Retfærdighed, mig, som er mægtig til at frelse!

2 Apay a nalabbaga ti kawesmo, ken apay a kaslaka la naggapu iti pagpespespesan a nangibaddebaddek kadagiti ubas?

Hvorfor er der rødt paa dit Klædebon og dine Klæder som dens, der træder Vinpersen?

3 Binaddebaddekak dagiti ubas idiay pagpespespesan a maymaysak, ken awan ti uray maysa manipud kadagiti nasion ti nangkadua kaniak. Imbaddebaddekko ida gapu iti ungetko ken pinayatpayatak ida gapu iti pungtotko. Nagparsiak ti darada iti pagan-anayko ket namantsaan ti entero a pagan-anayko.

Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var intet af Folkene med mig; saa traadte jeg dem i min Vrede og stampede dem ned i min Harme; da sprudlede deres Blod op paa mine Klæder, og jeg fik alle mine Klæder besudlede.

4 Ta padpadaanak ti tiempo iti panagibales, ket dimtengen ti tawen iti panangsubbotko.

Thi Hævnens Dag var besluttet i mit Hjerte, og mit Genløsningsaar var kommet.

5 Kimmitaak, ket awan ti uray maysa a tumulong. Nasdaawak ta awan ti uray maysa a tumulong, ngem ti mismo a takiagko ti nangiyeg iti balligi kaniak, ken ti napalalo a pungtotko ti nangpakired kaniak.

Og jeg saa mig om, og der var ingen Hjælper, og jeg undrede mig over, at der ingen var, som holdt med mig; men min Arm hjalp mig, og min Harme stod mig bi.

6 Pinayatpayatak dagiti tattao gapu iti ungetko ket binartekko ida iti pannusak, ken imbuyatko ti darada iti rabaw ti daga.

Og jeg nedtraadte Folkene i min Vrede og gjorde dem drukne i min Harme og lod deres Blod rinde til Jorden.

7 Saritaek ti panangipakita ni Yahweh iti kinapudnona iti tulagna, dagiti agkakadayaw nga aramid ni Yahweh. Ibagak dagiti amin nga inaramid ni Yahweh para kadatayo, ken ti naindaklan a kinaimbagna iti balay ti Israel. Daytoy nga asina nga impakitana kadatayo ket gapu iti kinamanangngaasina, ken babaen iti adu nga inaramidna a mangipakita iti kinapudnona iti tulagna.

Jeg vil forkynde Herrens Miskundhed, Herrens Pris, efter alt det, som Herren har gjort imod os, ja, den megen Godhed imod Israels Hus, som han gjorde imod dem, efter sin Barmhjertighed og efter sin store Miskundhed.

8 Ta kinunana, “Pudno a tattaok ida, annak a napudno.” Isuna ti nagbalin a Manangisalakanda.

Og han sagde: Kun de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke ville handle falskelig; og han blev dem en Frelser.

9 Iti amin a panagsagabada, nagsagaba met isuna, ket ti anghel manipud iti ayanna ti nangisalakan kadakuada. Gapu iti ayat ken asina, insalakanna ida, ket intag-ayna ida ken pinalasatna ida idi un-unana a tiempo.

I al deres Trængsel var der ikke Trængsel, men hans Ansigts Engel frelste dem; han genløste dem for sin Kærligheds og for sin Overbærelses Skyld, og han lagde dem paa sig og bar dem igennem alle Fortidens Dage.

10 Ngem nagsukirda ket pinagladingitda ti Nasantoan nga Espirituna. Isu a nagbalin isuna a kabusorda ket kinarangetna ida.

Men de, de vare genstridige og bedrøvede hans Helligaand; derfor omskiftede han sig til deres Modstander, han stred imod dem.

11 Nalagip dagiti tattaona ti maipapan iti tiempo ni Moises idi un-unana. Kinunada, “Ayan ti Dios, a nangilasat kadakuada iti baybay agraman dagiti agpaspastor iti arbanna? Ayan ti Dios, a nangibaon iti Nasantoan nga Espirituna kadakuada?

Da ihukom hans Folk de gamle Dage under Mose: Hvor er han, som opførte dem af Havet tillige med sin Hjords Hyrde? hvor er han, som gav sin Helligaand midt iblandt dem?

12 Ayan ti Dios, a nangted iti naindaklan a pannakabalin iti makannawan nga ima ni Moises, ken nangbingay iti danum iti sangoanan dagiti Israelita, tapno mapadayawan iti agnanayon ti naganna?

han, som lod sin Herligheds Arm føre Moses højre Haand, han, som kløvede Vandene for deres Ansigt for at gøre sig et evigt Navn?

13 Ayan ti Dios, a nangidalan kadakuada iti naadalem a baybay? Kas iti kabalio nga agtartaray iti patad a daga, saanda a naitublak.

han, som førte dem igennem Afgrundene som en Hest igennem Ørken, saa at de ikke stødte sig?

14 Kas kadagiti baka a sumalog nga agturong iti tanap, pinaginana ida ti Espiritu ni Yahweh. Indalanmo ngarud dagiti tattaom, tapno mapadayawan ti naganmo.

Ligesom Kvæget gaar ned i Dalen, har Herrens Aand ladet dem komme til Hvile; saaledes førte du dit Folk for at gøre dig et herligt Navn.

15 Agtannawagka manipud langit ket agpaliiwka manipud dita nasantoan ken nadaeg a pagnanaedam. Sadino ti ayan ti kinaregtam ken dagiti nabileg nga aramidmo? Naisina kadakami ti kaasim ken ti panangisakitmo.

Sku ned fra Himlene, og se til fra din Helligheds og Herligheds Bolig! hvor er din Nidkærhed og din Vælde, din dybe Medlidenhed og din Barmhjertighed, der holder sig tilbage fra mig?

16 Ta sika ti amami, uray no saannakami nga am-ammo ni Abraham, ken saannakami a mabigbig ni Israel, sika, o Yahweh, ti amami. 'Ti Manubbotmi' ti naganmo manipud pay idi un-una a panawen.

Thi du er vor Fader; thi Abraham ved intet af os, og Israel kender os ikke; men du, Herre! er vor Fader, vor Genløser, fra Evighed af er dit Navn.

17 O Yahweh, apay a pinaadayunakami manipud kadagiti wagasmo ken pinatangkenmo ti pusomi, isu't gapuna a saankami nga agtultulnog kenka? Agsublika para iti kadagiti adipenmo, dagiti tribu a tawidmo.

Herre! hvorfor lader du os fare vild fra dine Veje? hvorfor lader du vort Hjerte blive haardt, at det ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

18 Tinagikua dagiti tattaom ti nasantoan a lugarmo iti apagbiit a tiempo, ngem kalpasanna pinayatpayatan daytoy dagiti kabusormi.

En liden Tid har dit hellige Folk ejet Landet; men vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.

19 Nagbalinkami a kas kadagidiay saanmo a pulos nga inturayan, kasla kadagiti saan a pulos nga immawag iti naganmo.”

Vi ere, som om du ikke havde regeret over os fra gammel Tid, og som om vi ikke vare kaldede efter dit Navn;