Isaias 47
1 Bumabaka ket agtugawka iti tapok, sika a birhen nga anak ti Babilonia; agtugawka iti daga nga awanan iti trono, sika nga anak a babai dagiti Caldeo. Saankan a maawagan a nalibnos ken nalapsat.
Stig ned og sæt dig i Støvet, du Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Trone, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke mere naa det, at de kalde dig „den kælne‟ og „den yppige‟.
2 Alaem ti gilingan a bato ket aggilingka iti arina; ikkatem ta dalungdongmo, ussobem ti nagayad a kawesmo, lislisam dagita luppom, ballasiwem dagiti karayan.
Tag fat paa Kværnen og mal Mel; slaa Sløret til Side, løft Slæbet, blot Benene, vad over Floderne!
3 Maiparangto ti kinalamolamom, wen, makitanto ti pannakaibabainmo: Agibalesak ket awan iti labsak a tao.
Lad din Blusel blottes og din Skam ses; jeg vil hævne mig, og jeg skal ikke møde noget Menneske.
4 Ti Mannubbottayo ket Yahweh a Mannakabalin-amin ti naganna, ti Nasantoan a Dios ti Israel.
Vor Genløser, hans Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.
5 Agtugawka a siuulimek ket mapanka iti kinasipnget, anak a babai dagiti Caldeo; ta saankan a maawagan a Reyna dagiti pagarian.
Sid i Tavshed, og gak ind i Mørket, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.
6 Nakaungetak kadagiti tattaok; rinugitak ti tawidko ken inyawatko ida kenka, ngem saanmo ida a kinaasian; sinangolam iti nadagsen unay dagiti lallakay.
Jeg var vred paa mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over den alderstegne.
7 Kinunam, “Agturayak iti agnanayon a kas naturay a reyna.” Saanmo nga impapuso dagitoy a banbanag, wenno pinanunot no ania ti pagbanagan dagitoy.
Og du sagde: Jeg skal være Dronning evindelig; saa at du ikke har lagt det paa Hjerte og ikke tænkt paa, hvad Enden skulde blive derpaa.
8 Ita ngarud denggem daytoy, sika a mangay-ayat iti ragragsak ken sika nga agtugtugaw a sitatalged, sika a mangibagbaga iti pusom, “Agbibiagak, ket awanen ti sabali pay a kas kaniak; saanakto a pulos nga agtugaw a kas balo, wenno saankonto a pulos a mapadasan ti mapukawan kadagiti annak.”
Saa hør nu dette, du vellystige! du som bor tryggelig og siger i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg, jeg skal ikke sidde Enke og ej vide, hvad det er at vorde barnløs.
9 Ngem iti apagkanito iti maysa la nga aldaw, mapasamakto kenka dagitoy dua a banag: ti pannakapukaw kadagiti annak ken ti pannakabalo: awanto iti makalapped iti iyuumay dagitoy kenka, uray no ipakatmo iti panagsalamangkam, ken adu a kita iti panaganito ken an-anib.
Men disse to Ting skulle i et Øjeblik komme over dig paa een Dag: At blive barnløs og Enke; i fuldt Maal skulle de komme over dig, uagtet dine mange Trolddomskunster, og uagtet dine mange stærke Besværgelser.
10 Nagtalekka iti kinadangkesmo; kinunam, “Awan iti makakitkita kaniak;” Iyaw-awannaka ti kinasiribmo ken pannakaammom, ngem kinunam iti pusom, “Agbibiagak, ket awanen ti sabali pay a kas kaniak.”
Du forlod dig paa din Ondskab, du sagde: Der er ingen, som ser mig; din Visdom og din Kløgt have forført dig, og du sagde i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg.
11 Agdissuorto kenka ti didigra; saanmonto a mapasardeng daytoy babaen iti panaganitom. Agdissuorto kenka ti pannakadadael; saanmoto a maliklikan daytoy. Kellaatto nga umay kenka ti didigra a saanmo daytoy a mapakpakadaan.
Men det onde skal komme over dig, du skal ikke vide, naar dets Frembrud er, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; og der skal hastelig komme Ødelæggelse over dig, inden du ved det.
12 Ipakatmo ti panangsalamangkam ken panaganitom nga inar-aramidmo a sipupudno sipud pay kinaubingmo; bareng no agballigika, bareng no mapapanawmo ti didigra.
Staa nu frem med dine Besværgelser og med dine mange Trolddomskunster, med hvilke du har trættet dig fra din Ungdom af; maaske du dog kunde hjælpe dig dermed, maaske du kunde gøre Modstand.
13 Nabannogka iti adu a panakiyumanmo; tumakder koma dagidiay a tattao ket isalakandaka—dagiti mangad-adal kadagiti langit ken kadagiti bitbituen, dagidiay mangiparparangarang iti baro a bulan—isalakandaka koma iti mabalin a mapasamak kenka.
Du har trættet dig ved dine mange Anslag; lad nu dem, som udspejde Himmelen, som se efter Stjernerne, dem, som give Besked for hver Maaned, staa frem og frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.
14 Kitaem, agbalidanto a kasla garami. Uramento ida ti apuy. Saandanto a maisalakan dagiti bagbagida manipud iti apuy. Awanto beggang a mangpapudot kadakuada ken apuy a paginudoanda!
Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.
15 Awanto ti maganabmo kadagidiay a nagbanbannogam, kadagidiay nagtagtagilakoam manipud kinaagtutubom; magsipanawda, tunggal maysa iti dalanna; awanto ti siasinoman a mangisalakan kenka.
Saaledes gaar det dig med dem, som du har trættet dig ved; de, som færdedes med dig fra din Ungdom af, de skulle fare vild hver til sin Side, der er ingen, som frelser dig.
