Ezra 10

1 Kabayatan ti panagkararag ken panagkumpisar ni Ezra, nagsangsangit isuna ket nagpakleb iti sangoanan ti balay ti Dios. Adu a taripnong ti lallaki, babbai, ken ub-ubbing nga Israelita ti immaribungbong kenkuana ken kasta unay ti panagsangsangit dagiti tattao.

Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.

2 Kinuna kenkuana ni Secanias a putot a lalaki ni Jehiel iti kaputotan ni Elam, “Dakami a mismo ket nakaaramid iti maikaniwas iti Diostayo ken nakipagnaedkami kadagiti ganggannaet a babbai manipud kadagiti tattao kadagiti sabali a daga. Ngem ita, adda namnama para iti Israel maipapan iti daytoy.

Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.

3 Isu nga ita, agkaritayo iti Diostayo a papanawentayo dagiti amin a babbai ken dagiti annakda segun kadagiti pagannurotan ti Apo ken segun iti pagannurotan dagiti agbuteng kadagiti bilbilin ti Diostayo, ket maaramid koma daytoy segun iti linteg.

Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!

4 Tumakderka, ta daytoy a banag ket pagrebbengam nga aramiden, ket kaduaandaka. Patibkerem ti nakemmo ket aramidem daytoy.”

Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!

5 Isu a timmakder ni Ezra, pinagkarina dagiti opisial a papadi, dagiti Levita ken dagiti amin nga Israelita nga agtignayda iti kastoy a wagas. Nagkarida.

Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.

6 Kalpasanna, pimmanaw ni Ezra iti sangoanan ti balay ti Dios ket napan iti siled ni Jehonahan a putot a lalaki ni Eliasib. Saan isuna a nangan iti aniaman a tinapay wenno imminum iti danum, gapu ta agladladingit isuna maipapan iti kina-awan pammati dagiti naggapu iti pannaka-ibalud.

Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.

7 Nangipatulodda iti mensahe idiay Juda ken idiay Jerusalem kadagiti amin a tattao a nagsubli manipud iti pannakaipanaw a kas balud nga aguummongda idiay Jerusalem.

Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

8 Siasinoman a saan a makaumay iti las-ud ti tallo nga aldaw segun iti pagannurotan dagiti opisial ken dagiti panglakayen ket masamsam amin dagiti sanikuana, ken saanen a maibilang iti dakkel a gimong dagiti tattao a nagsubli manipud iti pannakaipanaw.

Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

9 Naguummong ngarud dagiti amin a tattao ti Juda ken Bejamin idiay Jerusalem iti tallo nga aldaw. Daytoy ti maikaduapulo nga aldaw iti maikasiam a bulan. Nagtakder dagiti amin a tattao iti plasa ti sangoanan ti balay ti Dios ket nagtigergerda gapu iti sao ken iti tudo.

Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

10 Timmakder ni Ezra a padi ket kinunana, “Nagbasolkayo. Nakidennakayo kadagiti ganggannaet a babbai a nangpaadu ti basol ti Israel.

Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.

11 Ngem ita dayawenyo ni Yahweh, ti Dios ti kapuonanyo, ken aramidenyo ti pagayatanna. Suminakayo kadagiti tattao iti daga ken kadagiti ganggannaet a babbai.”

Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!

12 Simmungbat babaen iti napigsa a timek dagiti amin a gimong, “Aramidenmi kas imbagam.

Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.

13 Nupay kasta, adu dagiti tattao, ket panagtutudo pay. Awan pigsami a tumakder iti ruar, ket saan laeng a maysa wenno dua nga aldaw ti panangaramid iti daytoy, gapu ta dakkel unay ti nagbasolanmi iti daytoy a banag.

Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.

14 Isu a bay-am a dagiti opisialesmi ti mangibagi iti amin a gimong. Dagiti nangipalubos kadagiti ganggannaet a babbai nga agnaed iti siuadadtayo ket bay-am nga umay iti tiempo nga ituding dagiti panglakayen ken ukom ti siudad agingga a maikkat ti nakaro a pungtot ti Diostayo kadatayo.”

Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.

15 Sinuppiat daytoy ni Jonatan a putot a lalaki ni Asael ken ni Jazeyas a putot a lalaki ni Tikva, ket immanamong kadakuada da Mesullam ken Sabbetai a Levita.

Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.

16 Isu a daytoy ti inaramid dagiti tattao a nagsubli manipud iti pannakaitalaw. Nangpili ni Ezra a padi kadagiti lallaki, dagiti mangidadaulo kadagiti puli ti kapuonanda ken babbalayda—aminda babaen iti nagan, rinugianda a sinukimat ti maipanggep iti banag iti umuna nga aldaw iti maikasangapulo a bulan.

Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.

17 Iti umuna nga aldaw ti umuna a bulan, naileppasda ti panangsukimat no siasino kadagiti lallaki ti nakipagnaed kadagiti ganggannaet a babbai.

Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.

18 Kadagiti kaputotan dagiti padi ket adda dagiti nakipagnaed kadagiti ganggannaet a babbai. Kadagiti kaputotan ni Josue a putot a lalaki ni Josadac ken kadagiti lallaki a kakabsatna, ket da Maasias, Eliezer, Jarib, ken Gedalias.

Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.

19 Ket disididoda a mangpapanaw kadagiti assawada a babbai. Agsipud ta nagbasolda, nangidatonda iti kalakian a karnero manipud iti arban para kadagiti basolda.

Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

20 Kadagiti kaputotan ni Immer: da Hanani ken Zebadias.

Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;

21 Kadagiti kaputotan ni Harim: da Maasias, Elias, Semamaias, Jehiel, ken Uzzias.

og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

22 Kadagiti kaputotan ni Pasur: da Elioenai, Maasias, Ismael, Netanel, Johabad, ken Elasa.

og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

23 Kadagiti Levita: da Josabad, Simei, Kelaias, —isu ni Kelita, Petahias, Juda, ken Eliezer.

og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;

24 Kadagiti kumakanta: ni Eliasib. Kadagiti parabantay iti ruangan: da Sallum, Telem ken Uri.

og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;

25 Kadagiti dadduma nga Israelita—a dagiti kaputotan ni Paros: da Ramias, Izzias, Malkija, Mijamin, Eleazar, Malkija ken Benaias.

og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;

26 Kadagiti kaputotan ni Elam: da Mattanias, Zacarias, Jehiel, Abdi, Jeremot ken Elias.

og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

27 Kadagiti kaputotan ni Zattu: da Elioenai, Eliasib, Mattanias, Jeremot, Zabad ken Aziza.

og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;

28 Kadagiti kaputotan ni Bebai: da Jehohanan, Hananias, Zabbai ken Atlai.

og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;

29 Kadagiti kaputotan ni Bani: da Mesullam, Malluk, Adaias, Jasub, Seal ken Jeremot.

og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

30 Kadagiti kaputotan ni Pahat Moab: da Adna, Kelal, Benaias, Maasis, Mattanias, Bezalel, Binnui ken Manases.

og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;

31 Kadagiti kaputotan ni Harim: da Eliezer, Issijas, Malkija, Semaias, Simeon,

og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,

32 Benjamin, Malluk ken Semarias.

Benjamin, Malluk, Semarja;

33 Kadagiti kaputotan ni Hasum: da Mattenai, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremai, Manases ken Simei.

af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;

34 Kadagiti kaputotan ni Bani: da Maadai, Amram, Uel,

af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,

35 Benaias, Bedeias, Keluhi,

Benaja, Bedja, Keluj,

36 Vanias, Meremot, Eliasib,

Vanja, Meremoth, Eliasib,

37 Mattanias, Mattenai ken Jaasu,

Matthania, Mathnaj og Jaesan,

38 Bani, Binnui, ken Simei,

og Bani og Binnuj, Semei,

39 Selamias, Natan, Adaias,

og Selemia og Nathan og Adaja,

40 Maknadebai, Sasai, Sarai,

Maknadbaj, Sasaj, Sarak,

41 Azarel, Selemias, Semarias,

Asareel og Selemia, Semarja,

42 Sallum, Amarias, ken Jose.

Sallum, Amarja, Josef;

43 Kadagiti kaputotan ni Nebo: da Jeiel, Mattitias, Zabad, Zebina, Iddo, Joel ken Benaias.

af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.

44 Nakiasawa amin dagitoy kadagiti ganggannaet ken addaan ti annak dagiti dadduma kadakuada.

Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.