Ezekiel 37
1 Adda kaniak ti ima ni Yahweh, imbaonnak babaen iti Espiritu ni Yahweh, ket imbabanak iti tengnga ti maysa a tanap. Napno daytoy kadagiti tulang.
HERRENS Haand kom over mig, og han førte mig i Aanden ud og satte mig midt i Dalen. Den var fuld af Ben;
2 Ket impalubosna a labas-labasak dagitoy. Kitaem! Adu kadagitoy ti adda iti tanap. Ket kitaem! Namagada unay.
og han førte mig rundt omkring dem, og se, de laa i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
3 Kinunana kaniak, “Anak ti tao, agbiag kadi manen dagitoy a tulang?” Isu a kinunak, “Apo a Yahweh, sika laeng ti makaammo!”
Derpaa sagde han til mig: »Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?« Jeg svarede: »Herre, HERRE, du ved det!«
4 Ket kinunana kaniak, “Agipadtoka kadagitoy a tulang ket ibagam kadagitoy, 'Namaga a tultulang! Dumngegkayo iti sao ni Yahweh.
Saa sagde han til mig: Profetér over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENS Ord!
5 Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh kadagitoy a tulang: Kitaem! Mangiyegak iti espiritu kadakayo ket agbiagkayonto.
Saa siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Aand i eder, saa I bliver levende.
6 Mangikabilak kadagiti pennet ken ikkankayo iti lasag. Balkotenkayo iti kudil ken ikkankayo iti anges ket agbiagkayo. Ket maammoanyonto a siak ni Yahweh.'”
Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem paa eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Aand, saa I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7 Isu a nagipadtoak a kas naibilin kaniak; kabayatan nga agipadpadtoak, adtoy, adda dimteng a daranudor ket naggingined. Ket nagsusuop dagiti tulang—tulang iti tulangna.
Saa profeterede jeg, som mig var paalagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
8 Kimmitaak ket adtoy, adda pennet kadagitoy. Adda lasag ken nabalkot dagitoy iti kudil! Ngem awan pay biag kadagitoy.
Og jeg skuede, og se, der kom Sener paa dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Aand i dem.
9 Ket kinuna ni Yahweh kaniak, “Agipadtoka iti angin! Agipadtoka anak ti tao, ket ibagam iti angin, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Umayka manipud iti uppat nga angin, Espiritu! Ket angsam dagitoy a napapatay tapno agbiagda manen.'”
Saa sagde han til mig: Profetér og tal til Aanden, profetér, du Menneskesøn, og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Aand, kom fra de fire Verdenshjørner og blæs paa disse dræbte, at de maa blive levende!
10 Isu a nagipadtoak a kas naibilin kaniak; immay ti Espiritu kadakuada ket nagbiagda! Ket timmakderda, maysa a dakkel unay nga armada!
Da profeterede jeg, som han bød mig, og Aanden kom i dem, og de blev levende og rejste sig paa deres Fødder, en saare, saare stor Hær.
11 Ket kinuna ti Dios kaniak, “Anak ti tao, dagitoy a tulang ket isu ti entero a balay ti Israel. Kitaem! Ibagbagada, 'Namaga dagiti tulangtayo, ken napukawen ti namnamatayo. Naisinatayo para iti pannakadadael!'
Derpaa sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: »Vore Ben er tørre, vort Haab er svundet, det er ude med os!«
12 Ngarud, agipadtoka ket ibagam kadakuada, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Kitaem! Lukatakto dagiti tanemyo ket irruarkayonto manipud kadagitoy, tattaok! Ket isublikayonto iti daga ti Israel!
Profetér derfor og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
13 Ket maammoanyonto a siak ni Yahweh, inton lukatak dagiti tanemyo ken irruarkayo manipud kadagitoy, tattaok.
og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
14 Itedkonto kadakayo ti Espirituk tapno agbiagkayo, ket paginanaenkayonto iti dagayo inton maammoanyo a siak ni Yahweh. Ipakaammok ket aramidekto daytoy—kastoy ti pakaammo ni Yahweh.'”
Jeg indgiver eder min Aand, saa I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15 Kalpasanna, dimteng kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
16 “Ita, anak ti tao mangalaka iti maysa a ruting ket isuratmo iti daytoy, 'Para iti Juda ken kadagiti tattao ti Israel a kakaduana.' Ket mangalaka iti maysa pay a ruting ket isuratmo iti daytoy, 'Para kenni Jose, a sanga ti Efraim, ken para kadagiti amin a tattao ti Israel a kakaduada.
Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag saa et andet Stykke Træ og skriv derpaa: Josef — Efraims Træ — og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
17 Alaem dagitoy ket pagbalinem a maymaysa a ruting tapno maymaysa dagitoy iti imam.
Føj dem saa sammen til eet Stykke, saa de bliver eet i din Haand.
18 No makisarita kenka dagiti tattaom a kunada, 'Saanmo kadi nga ibaga kadakami ti kayat a sawen dagitoy a banbanag?'
Og naar saa dine Landsmænd siger til dig: »Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?«
19 ket ibagam kadakuada, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh, Kitaem! Alaek ti sanga ni Jose nga adda iti ima ni Efraim ken dagiti tribu ti Israel a kakaduana, ket itiponko daytoy iti sanga ti Juda, tapno agbalindanto a maymaysa a sanga, ket maymaysadanto iti imak!'
sig saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ, som var i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Haand.
20 Ket iggamam dagiti sanga a sinuratam iti sangoananda.
Og Træstykkerne, du skrev paa, skal være i din Haand, saa de kan se dem.
21 Ket ipakaammom kadakuada, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh, Kitaem! Ngannganikon alaen dagiti tattao ti Israel manipud kadagiti nasion a napananda. Ummongekto ida manipud kadagiti daga iti aglawlaw. Ta ipankonto ida iti dagada.
Tal saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22 Aramidekto ida a maysa a nasion iti daga, kadagiti bantay ti Israel; ket addanto maysa nga ari a mangiturayto kadakuada amin, ket saandanton a dua a nasion; saandanton a mabingay iti dua a pagarian.
Jeg gør dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
23 Ket saandanton a pulos a tulawan dagiti bagida babaen kadagiti didiosenda, kadagiti makarimon a banbanag ken kadagiti aniaman a dadduma a basolda. Ta isalakankonto ida manipud kadagiti awan serserbina nga aramidda a nakabasolanda, ket dalusakto ida, tapno agbalindanto a tattaok ket siakto ti Diosda.
De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
24 Ni David nga adipenko ti agbalinto nga arida. Isu nga addanto maysa nga agipastor kadakuada amin, ket agbiagdanto segun kadagiti paglintegak ket salimetmetandanto dagiti alagadek ken tungpalendanto dagitoy.
Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
25 Agnaeddanto iti daga nga intedko iti adipenko a ni Jacob, iti lugar a nagnaedan dagiti ammayo. Agnaeddanto iti daytoy iti agnanayon—isuda, dagiti annakda, ken dagiti appokoda, ta ni David nga adipenko ti agbalinto a panguloda iti agnanayon.
De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
26 Mangaramidakto iti katulagan a pakikappia kadakuada. Agbalinto daytoy a katulagan nga agnanayon kadakuada. Alaen ken paaduekto ida ket isaadkonto ti nasantoan a lugarko iti tengngada iti agnanayon.
Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
27 Addanto kadakuada ti lugar a pagnanaedak; siakto ti Diosda ket isudanto dagiti tattaok!
min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
28 Ket maammoanto dagiti nasion a siak ni Yahweh, a nangidatag iti Israel iti bagik, inton addanto iti tengngada ti nasantoan a lugarko iti agnanayon!'”
Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver i deres Midte evindelig.
