Ezekiel 34
1 Kalpasanna, dimteng kaniak ti sao ni Yahweh ket kinunana,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 “Anak ti tao, agipadtoka a maibusor kadagiti agpaspastor iti Israel! Agipadtoka ket ibagam kadakuada, 'Kastoy ti ibagbaga ti Apo a ni Yahweh kadagiti agpaspastor: Asi pay dagiti agpaspastor iti Israel a mangipaspastor kadagiti bagbagida! Saan kadi a rumbeng a bantayan dagiti agpaspastor ti arban?
Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og sig til dem, til Hyrderne: Saa siger den Herre, Herre: Ve Israels Hyrder, som ere deres egne Vogtere! skulle ikke Hyrderne være Faarenes Vogtere?
3 Kankanenyo dagiti nalulukmeg a paset ken agkawkaweskayo iti lupot a naaramid iti buok ti karnero! Parpartienyo dagiti nalulukmeg iti arban! Saankayo a pulos a nagpastor.
I æde Fedmen og klæde eder med Ulden, I slagte det fede, men Faarene vogte I ikke.
4 Saanyo a pinapigsa dagiti addaan kadagiti sagubanit, wenno saanyo nga inagasan dagiti masakit. Saanyo a bedbedbedan dagiti nablo, ken saanyo a pinasubli dagiti napapanaw wenno sinapul dagiti napukaw. Ngem ketdi, inturayanyo ida babaen iti bileg ken kinaranggas.
Det svage styrkede I ikke, og det syge lægede I ikke, og det, som havde lidt Brud, forbandt I ikke, og det fordrevne førte I ikke tilbage, og det, som var tabt, ledte I ikke efter; men med Haardhed og med Grumhed herskede I over dem.
5 Ket nawarawarada nga awan ti mangipastor kadakuada, ket nagbalinda a taraon para kadagiti amin a nabiag a narungsot nga ayup kadagiti away, kalpasan a nawarawarada.
Og de bleve adspredte, fordi de havde ingen Hyrde, og de ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken; saa bleve de adspredte.
6 Naiyaw-awan ti arbanko kadagiti amin a banbantay ken iti tunggal nangangato a turod, ket naiwarawarada iti entero a rabaw ti daga. Ket awan a pulos ti mangbirbirok kadakuada.
Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle fremragende Høje, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er ingen, som spørger, og ingen, som leder efter dem.
7 Isu a dakayo nga agpaspastor, denggenyo ti pakaammo ni Yahweh:
Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!
8 Iti naganko nga adda iti agnanayon—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh—gapu ta nagbalin a samsam ti arbanko ken nagbalin a taraon para kadagiti amin a narungsot nga ayup kadagiti away (gapu ta awan ti pastor ken awan kadagiti pastorko ti nangbiruk iti arbanko, ngem binantayan dagiti agpaspastor dagiti bagbagida ket saanda nga impastoran ti arbanko)—
Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken, eftersom de ingen Hyrde havde, og mine Hyrder ikke søgte mine Faar; men Hyrderne bleve deres egne Vogtere og vogtede ikke mine Faar:
9 Ngarud, dakayo nga agpaspastor, denggenyo ti pakaammo ni Yahweh:
Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!
10 Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Kitaem! Maibusorak kadagiti agpaspastor, ket sapulekto manipud kadagiti imada ti arbanko. Ket pasardengekto ida a mangipastor iti arban; wenno saanton nga ipastoran dagiti pastor dagiti bagbagida ta alaekto ti arbanko manipud kadagiti ngiwatda, tapno saanton nga agbalin a taraon ti arbanko para kadakuada.
Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Hyrderne og kræver mine Faar af deres Haand og lader dem blive fri for at vogte Faarene, saa Hyrderne ikke mere skulle være deres egne Vogtere; og jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Føde.
11 Ta kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Kitaem! Siakto a mismo ti mangsapul iti arbanko ket aywanakto dagitoy,
Thi saa siger den Herre, Herre: Se, da vil jeg, jeg spørge efter mine Faar og se efter dem.
12 kas iti panangsapul ti agpaspastor iti arbanna iti aldaw nga adda isuna iti tengnga ti nawarawara nga arbanna. Kastanto ti panangbirokko iti arbanko, ken ispalekto ida manipud kadagiti amin a lugar a nakaiwaraanda iti aldaw a naulep ken nasipnget.
Som en Hyrde ser efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg se efter mine Faar og føre dem frelste hjem fra alle de Steder, hvorhen de vare adspredte paa Sky og Mørkhedsdag.
13 Ket irruarkonto ida manipud kadagiti tattao; urnongekto ida manipud kadagiti daga ket iyegkonto ida iti dagayo. Ikabilkonto ida kadagiti pagpasturan kadagiti sikigan dagiti bantay iti Israel, iti abay dagiti karayan, ken iti tunggal pagnaedan iti daga.
Og jeg vil føre dem ud fra Folkene og samle dem fra Landene og føre dem ind i deres Land; og jeg vil vogte dem paa Israels Bjerge, i Dalene, og hvor de bo i Landet.
14 Ikabilkonto ida iti nasayaat a pagpasturan; dagitinto nangangato a bantay ti Israel dagiti lugar a pagarabanda. Agiddadanto kadagiti nasasayaat a lugar a pagaraban, iti nawadwad a pagpasturan, ken agarabdanto kadagiti bantay ti Israel.
Paa en god Græsgang vil jeg lade dem græsse, og deres Overdrev skal være paa Israels høje Bjerge; der skulle de ligge paa et godt Overdrev, og paa en fed Græsgang skulle de græsse over Israels Bjerge.
15 Siakto a mismo ti mangipastor iti arbanko, ken siakto a mismo ti mangpaidda kadakuada—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh—
Jeg vil selv vogte mine Faar og selv lade dem hvile, siger den Herre, Herre.
16 birukekto ti napukaw ken isublikto ti napagtalaw; bedbedakto ti nablo a karnero ken agasakto ti masakit a karnero. Ket pukawekto dagiti napalukmeg ken napigsa! Agpastorakto a nainkalintegan!
Efter det, som er tabt, vil jeg lede, og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det, som har lidt Brud, vil jeg forbinde, og det syge vil jeg styrke, men det fede og det stærke vil jeg ødelægge, jeg vil vogte det med Retfærdighed.
17 Ket sika nga arbanko—kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh— kitaem! Siakto ti agbalin nga ukom kadagiti karnero, kadagiti kalakian a karnero ken kadagiti kalding!
Og I, mine Faar! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg dømmer imellem Lam og Lam, imellem fædrene og Bukkene.
18 Bassit kadi a banag a maipastorkayo iti nasayaat a pagpasturan, isu a tarigagayanyo a baddekan ti natda iti pagpasturan? Wenno bassit kadi a banag nga imminumkayo kadagiti nalitnaw a danum, a rumbeng a libegenyo dagiti karayan babaen kadagiti sakayo?
Mon det er eder for lidet, at I afgræsse den gode Græsgang, saa at I skulle træde det, som bliver tilovers af eders Græsgang, ned med eders Fødder? eller at I drikke det klarede Vand, saa at I skulle plumre det, som bliver tilovers, med eders Fødder?
19 Ngem ti karnerok ket maipaspastoren iti binaddebaddekan dagiti sakayo; in-inumendan dagiti danum a linibegyo babaen kadagiti sakayo!
Og mine Faar — skylle de græsse paa det, som er nedtraadt med eders Fødder? eller drikke det, som er plumret med eders Fødder?
20 Kastoy ngarud ti kuna ti Apo a ni Yahweh kadakuada: Kitaem! Siakto a mismo ti mangukom kadagiti nalukmeg ken kadagiti nakuttong a karnero,
Derfor, saa siger den Herre, Herre til dem: Se, jeg, jeg vil dømme imellem det fede Lam og imellem det magre Lam.
21 ta induronyo ida babaen kadagiti bakrang ken abagayo, ken sinangduyo dagiti amin nga agkakapuy agingga nga inwarayo ida iti adayu manipud iti daga!
Fordi I med Side og Bov støde og med eders Horn stange alle de svage, indtil I have faaet dem adspredte og jagede udenfor,
22 Isu nga isalakankonto ti arbanko; saandanton a pulos nga agbalin a samsam. Ket ukomekto dagiti karnero!
derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg, vil dømme imellem Lam og Lam.
23 Mangisaadakto iti maysa nga agpastor kadakuada, ket ipastornanto ida—ti adipenko a ni David! Ipastornanto ida; agbalinto isuna a pastorda!
Og jeg vil lade een Hyrde staa frem for dem, og han skal vogte dem, nemlig min Tjener David; han, han skal vogte dem, og han skal være dem en Hyrde.
24 Ta siak, a ni Yahweh, ti agbalinto a Diosda, ket ti adipenko a ni David ti agbalinto a panguloda—siak, a ni Yahweh ti nangipakaammo iti daytoy!
Og jeg Herren, jeg vil være deres Gud, og min Tjener David skal være en Fyrste midt iblandt dem; jeg Herren, jeg har talt det.
25 Ket mangaramidakto iti katulagan a pakikapia kadakuada ken ikkatekto dagiti dakes nga atap nga ayup manipud iti daga, isu nga agbiagto a sitatalged dagiti karnerok iti let-ang ken maturogdanto kadagiti kabakiran.
Og jeg vil slutte med dem en Fredens Pagt og lade onde Dyr forsvinde af Landet, saa at de kunne bo tryggelig i Ørken og sove i Skovene.
26 Bendisionakto pay ida ken dagiti naglikmut a turodko, ta mangiyegakto iti arbis iti naikeddeng a tiempo. Dagitoyto ket arbis iti bendision!
Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme.
27 Ket agbunganto dagiti kayo iti talon, ken mangipaayto ti daga iti bunga. Natalgedto dagiti karnerok iti dagada; ket maammoandanto a siak ni Yahweh, inton tukkolek dagiti balunet ti sangolda, ken inton ispalek ida manipud iti ima dagiti nangtagabu kadakuada.
Og Træet paa Marken skal give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være trygge i deres Land, og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Rykkende Aag og redder dem af deres Haand, som brugte dem til Trælle.
28 Saandanton a pulos nga agbalin a samsam kadagiti nasion, ket saanto ida a pulos a kanen dagiti atap nga ayup! Ta agbiagdanto a sitatalged ket saandanto nga agbuteng.
Og de skulle ikke ydermere være et Rov for Hedningerne, og intet vildt Dyr paa Jorden skal opæde dem; men de skulle bo tryggelig, og der skal ingen forfærde dem.
29 Ta mangaramidakto iti natalna a lugar a pagmulaan para kadakuada tapno saandanton a pulos a matay iti bisin iti daga, ket saanto ida a laisen dagiti nasion.
Og jeg vil fremkalde en Plantning for dem til Navnkundighed, og de skulle ikke ydermere bortrives af Hunger i Landet og ej mere bære Hedningernes Forhaanelse.
30 Ket maammoandanto a siak, a ni Yahweh a Diosda ket addaak kadakuada. Isuda dagiti tattaok, ti balay ti Israel— kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
Og de skulle fornemme, at jeg Herren, deres Gud, er med dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, siger den Herre, Herre.
31 Ta dakayo dagiti karnerok, ti arban iti pagpasturak, ken dagiti tattaok! Siakto ti Diosyo— kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.'”
Og I, mine Faar, min Græsgangs Faar, I ere Mennesker; jeg er eders Gud, siger den Herre, Herre.
