< Ezekiel 14 >
1 Adda sumagmamano kadagiti panglakayen ti Israel nga immay kaniak ket nagtugawda iti sangoanak.
Og der kom Mænd af Israels Ældste til mig og sade for mit Ansigt.
2 Kalpasanna, immay ti sao ni Yahweh kaniak, a kunana,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
3 “Anak ti tao, impapuso dagitoy a lallaki ti panagdayawda kadagiti didiosenda ken nangikabilda iti sangoananda iti pakaitibkulanda a makagapu iti panagbasolda. Rumbeng kadi pay la a pagdamagandak?
Du Menneskesøn! disse Mænd have givet deres Afguder Plads i deres Hjerte, og hvad der var dem Anstød til at synde, have de stillet for deres Ansigt; skulde jeg vel lade mig adspørge for dem?
4 Isu nga ipakaammom ken ibagam daytoy kadakuada, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Tunggal tao iti balay ti Israel a mangipapuso nga agdayaw kadagiti didiosenna wenno dagiti nangikabil iti sangoananda iti pakaitibkulanda a pakaigapuan ti panagbasolda, ket kalpasanna, umasideg iti maysa a profeta—Siak a ni Yahweh, sungbatakto isuna sigun iti bilang dagiti didiosenna.
Derfor tal med dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Enhver Mand af Israels Hus, som giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten: For ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at svare desangaaende, nemlig angaaende hans Afguders Mangfoldighed,
5 Aramidekto daytoy tapno masublik manen ti puso ti balay ti Israel a naiyadayo kaniak gapu kadagiti didiosenda!'
for at jeg kan gribe Israels Hus ved deres Hjerte, fordi de vege fra mig alle sammen ved deres Afguder.
6 Isu nga ibagam iti balay ti Israel, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Agbabawikayo ken tallikudanyon dagiti didiosenyo! Tallikudanyon dagiti amin a makarimon nga aramidyo!
Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Omvender eder, og vender eder bort fra eders Afguder, ja, vender eders Ansigter bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
7 Ta tunggal maysa iti balay ti Israel ken tunggal maysa kadagiti ganggannaet nga agnanaed iti Israel a mangtulaw iti naganko, a mangipapuso nga agdaydayaw kadagiti didiosenna, ken dagiti mangikabil iti sangoananna iti pakaitibkulanna, ket kalpasanna, umasideg iti maysa a profeta tapno birokendak—Siak a ni Yahweh, ti mangsungbatto a mismo kenkuana!
Thi naar en Mand af Israels Hus eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, skiller sig fra mig og giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten for at adspørge mig for sig: Ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at give et Svar fra mig selv.
8 Sangoekto dayta a tao ken pagbalinekto isuna a pakaballaagan ken maysa a proberbio, ta ikkatekto isuna iti nagtetengngaaan dagiti tattaok; ket maammoanyonto a siak ni Yahweh!
Og jeg vil rette mit Ansigt imod denne Mand og ødelægge ham, at han bliver til et Tegn og til et Ordsprog, og jeg vil udrydde ham af mit Folks Midte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
9 No naallilaw ti maysa a profeta ket agibaga iti mensahe, ngarud, siak a ni Yahweh, allilawekto dayta a profeta; iyunnatkonto ti imak maibusor kenkuana ket dadaelekto isuna manipud kadagiti tattaok nga Israelita.
Men naar Profeten lader sig overtale og taler noget, da har jeg, Herren, ladet denne Profet overtales; og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham ud af mit Folk Israels Midte.
10 Ket lak-amendanto ti bunga ti basolda; ti basol ti profeta ket maipada iti basol ti tao a nakiuman kenkuana.
Og de skulle bære deres Misgerning; som hans Misgerning er, der adspørger, saa skal Profetens Misgerning være,
11 Gapu iti daytoy, saanton nga maiyaw-awan ti balay ti Israel iti panangsurotda kaniak, saandanto payen a tulawan dagiti bagbagida gapu kadagiti amin a panagsalungasingda. Isudanto dagiti tattaok, ket siakto ti Diosda—kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo!'”
for at de af Israels Hus ikke mere skulle fare vild fra mig ej heller besmitte sig mere med nogen af deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud, siger den Herre, Herre.
12 Kalpasanna, immay ti sao ni Yahweh kaniak, a kunana,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
13 “Anak ti tao, inton agbasol kaniak ti daga babaen iti panagbasolda, nga isu a pangdusaak kadakuada ken panangisardengko a panangipaay kadagiti taraonda, ken ti panangiyegko iti nakaro a panagbisin ken panangpukawko iti tao ken kadagiti narungsot nga ayup iti daga;
Du Menneskesøn! naar et Land synder imod mig, saa at det bliver troløst imod mig, og jeg udrækker min Haand over det og formindsker Brøds Forraad for det, og jeg sender Hunger i det og udrydder Menneske og Fæ deraf,
14 ngarud, uray no dagitoy a tallo a lallaki—a Noah, Daniel ken Job—ket adda iti dayta a daga, isuda laeng ti makaispal iti bukodda a biag gapu iti kinalintegda—kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.
men der var disse tre Mænd, Noa, Daniel Og Job derudi: Da skulde disse alene redde deres Sjæl ved deres Retfærdighed, siger den Herre, Herre.
15 No mangibaonak kadagiti narungsot nga ayup iti entero a daga ken pagbalinek nga awan serserbi daytoy tapno agbalin a langalang nga awanton ti tao a makalabas iti daytoy gapu kadagiti narurungsot nga ay-ayup,
Naatr jeg lader vilde Dyr gaa igennem Landet, og de berøve Folk deres Børn, og det blev øde, saa at ingen gaar der igennem for Dyrenes Skyld,
16 ngarud, uray no dagitoy met laeng a lallaki ket adda iti daytoy—iti naganko, kuna ti Apo a ni Yahweh—saandanto a maispal uray dagiti bukodda nga annak a lallaki wenno babbai; ti bukodda laeng a biag ti maispaldanto, ngem agbalinto a langalang ti daga!
men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet vorde øde.
17 Wenno, no mangibaonak iti kampilan iti dayta a daga a kunak, 'Kampilan, likmutem ti daga ket agpada a patayem ti tao ken ayup'—
Eller naar jeg lader Sværdet komme over det samme Land, og jeg siger: Sværd! du skal fare igennem Landet, og jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
18 ngarud, uray no adda dagitoy a tallo a lallaki iti dayta a daga—iti naganko, kuna ni Yahweh nga Apo—saandanto a kabaelan nga ispalen uray dagiti mismo nga annakda a lallaki wenno babbai; ti laeng bukodda a biag ti maispalto.
men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde ikke redde Sønner eller Døtre; men de alene skulde reddes.
19 Wenno, no mangibaonak iti angol iti daytoy a daga a kasla ibukbokko ti nakaro a pungtotko maibusor iti daytoy babaen iti panagsayasay ti dara, tapno agpada a matay dagiti tattao ken ayup,
Eller naar jeg sender Pest i det samme Land og udøser min Harme over det med Blod, saa at jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
20 ngarud, uray no ni Noah, ni Daniel, ken ni Job ket adda iti dayta a daga—iti naganko, kuna ti Apo a ni Yahweh—saandanto a kabaelan nga ispalen dagiti mismo nga annakda a lallaki wenno babbai, ti laeng bukodda a biag ti maispal gapu iti kinalintegda.
men Noa, Daniel og Job vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Søn eller Datter; men de skulde redde deres egen Sjæl ved deres Retfærdighed.
21 Ta kastoy ni Yahweh nga Apo: Awan duadua a pagbalinek a dakdakes pay dagiti banbanag babaen iti panangiyegko iti uppat a pannusa—nakaro a panagbisin, kampilan, dagiti narurungsot nga ayup, ken angol—maibusor iti Jerusalem tapno agpada a matay ti tao ken ayup nga adda kenkuana.
Thi saa siger den Herre, Herre: Meget mere, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme over Jerusalem, nemlig: Sværd og Hunger og vilde Dyr og Pest for at udrydde Menneske og Fæ deraf,
22 Ngem uray no kasta, addanto mabati kenkuana, rummuarto dagiti nakalasat a kaduada dagiti annakda a lallaki ken babbai. Rummuardanto a mapan kenka, ket makitamto dagiti wagas ti panagbiagda ken ar-aramidda, ket maliwliwakanto maipapan iti pannusa nga impalak-amko iti Jerusalem, ken maipapan iti amin a banag nga impalak-amko iti daga.
og se, der bliver nogle undkomne tilovers, som bortføres, Sønner og Døtre: Se, de skulle gaa ud til eder, og I skulle se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle trøste eder over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, ja, alt det, som jeg lod komme over den.
23 Liwliwaendakanto dagiti nakalasat inton makitam dagiti wagas ti panagbiagda ken ar-aramidda, isu a maammoamto amin dagitoy a banbanag nga inaramidko maibusor kenkuana, a saanko nga inaramid dagitoy nga awan mamaayna! —kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.”
Og de skulle trøste eder, naar I se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle erkende, at jeg intet har gjort uden Grund af alt det, som jeg gjorde derudi, siger den Herre, Herre.