Eclesiastes 8
1 Ania ti nasirib a tao? Maysa a tao daytoy a makaammo ti kaipapanan dagiti paspasamak iti biag. Parparaniagen ti kinasirib ti tao ti rupana ken mabaliwan ti kinaunget ti rupana.
Hvo er som den vise? og hvo forstaar Sagens Udtydning? Menneskens Visdom opklarer hans Ansigt, og hans Ansigts Haardhed forandres.
2 Ballaaganka nga agtungpal kadagiti bilin ti ari gapu iti sapata ti Dios a salaknibanna isuna.
Jeg siger: Agt paa Kongens Mund, og det formedelst Eden til Gud.
3 Saanka nga agdardaras a pumanaw iti presensiana, ken saanka a tumakder a dumanggay iti maysa a banag a dakes, ta ar-aramiden ti ari ti aniaman a tartarigagayanna.
Vær ikke hastig til at gaa bort fra hans Ansigt, bliv ikke staaende ved en slet Sag; thi han kan gøre alt, hvad han har Lyst til,
4 Agturturay ti sao ti ari, isu a siasino ti mangibaga kenkuana, “Ania ti ar-aramidem?
efterdi Kongens Ord er et Magtsprog; og hvo tør sige til ham: Hvad gør du?
5 Siasinoman a mangsalsalimetmet kadagiti bilbilin ti ari ket liklikanna iti pannakadangran. Mabigbig ti puso ti nasirib a tao ti umiso a pagturongan ken tiempo ti panangaramid.
Hvo som holder Budet, skal intet ondt forfare, og den vises Hjerte kender Tid og Ret.
6 Ta adda ti umno a sungbat iti tunggal pasamak ken adda umno a tiempo ti panagsungbat, gapu ta adu ti pakariribukan ti tao.
Thi for enhver Idræt er der Tid og Ret; thi Menneskets Ulykke hviler svar over ham.
7 Awan ti makaammo no ania ti sumaruno a dumteng. Siasino ti makaibaga no ania ti dumteng?
Thi han ved ikke, hvad der skal ske: Thi hvo kan tilkendegive ham, hvorledes det skal vorde?
8 Awan siasinoman nga addaan ti turay iti anges ti biag a mangpasardeng iti panagang-anges, ken awan iti makaituray iti aldaw ti pannakatayna. Awan ti maikkat manipud iti armada kabayatan ti pannakiranget, ken saan nga ispalen ti kinadangkes dagiti tagabuna.
Mennesket har ikke Magt over Aanden til at holde Aanden tilbage og ingen Magt over Dødens Dag og kan i Striden ikke undslippe, og Ugudelighed kan ikke redde sin Ejermand.
9 Naamirisko amin dagitoy; inusarko ti pusok iti amin a kita ti trabaho a maar-aramid iti baba ti init. Adda iti tiempo a ti tao ket addaan iti pannakabalin nga agaramid iti kinadakes kadagiti dadduma.
Alt dette har jeg set, og jeg har lagt Mærke til al den Gerning, som gøres under Solen; der er en Tid, da Mennesket hersker over et Menneske til dettes Ulykke.
10 Isu a nakitak ti nadangkes a silalatak a naitanem. Naiyapanda iti nasantoan a disso ken naitabon ken indaydayaw ida dagiti tattao iti siudad a nangaramidanda kadagiti kinadakes. Awan met laeng serserbina daytoy.
Og da saa jeg de ugudelige at begraves og komme hjem og at gaa bort fra den Helliges Sted og at glemmes i Staden efter at have gjort saaledes; ogsaa dette er Forfængelighed.
11 No saan a maaramid a dagus ti dusa maibusor iti dakes a krimen, aw-awisenna dagiti puso dagiti tattao nga agaramid iti kinadakes.
Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.
12 Uray no agaramid iti dakes ti managbasol iti maminggasut a daras ket agbiag latta isuna iti atiddug a tiempo, ngem ammok a nasayaatto ti mapasamak kadagiti mangraraem iti Dios, dagiti mangidaydayaw iti presensiana kadakuada.
Lad endog en Synder gøre hundrede Gange ondt og leve længe! thi jeg ved dog, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, og som frygte for hans Ansigt.
13 Ngem saanto a nasayaat ti mapasamak iti nadangkes a tao; saanto a mapaatiddug ti biagna. Kasla aglablabas nga aniniwan dagiti aldawna gapu ta saanna nga idaydayaw ti Dios.
Men det skal ikke gaa den ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal gaa bort ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
14 Adda pay ti kasla awan serserbina nga alingasaw—maysa pay a banag a maar-aramid iti rabaw ti daga. Mapaspasamak dagiti banbanag kadagiti nalinteg a tattao a kas mapaspasamak kadagiti nadangkes a tattao ken mapaspasamak dagiti banbanag kadagiti nadangkes a tattao a kas mapaspasamak dagitoy kadagiti nalinteg a tattao. Ibagak a daytoy ket awan met laeng serserbina nga alingasaw.
Der er en Forfængelighed, som sker paa Jorden: At der er retfærdige, hvem det rammer efter de ugudeliges Gerning, og at der er ugudelige, hvem det rammer efter de retfærdiges Gerning; jeg sagde, at ogsaa dette er Forfængelighed.
15 Isu nga isingasingko ti kinaragsak, gapu ta awan ti nasaysayaat a banag para iti tao iti baba ti init ngem ti mangan ken uminom ken agragsak. Ti kinaragsak ti mangkuyog kenkuana iti trabahona iti amin nga al-aldaw ti biagna nga inted ti Dios kenkuana iti baba ti init.
Og jeg prisede Glæden, efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.
16 Idi inusarko ti pusok a mangammo iti kinasirib ken tapno maawatak dagiti trabaho a maar-aramid iti rabaw ti daga, masansan a maar-aramid ti trabaho nga awan ti turog iti rabii ken iti aldaw,
Eftersom jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at se den Møje, som man gør sig paa Jorden, at der er den, som hverken Dag eller Nat ser Søvn i sine Øjne:
17 kalpasanna pinanunotko dagiti amin nga aramid ti Dios, ken saan a maawatan dayta a tao ti trabaho a maar-aramid iti baba ti init. Uray no kasano ti panagbannog ti tao a mangbiruk kadagiti sungbat, saanna a masarakan dagitoy. Uray no patien ti masirib a tao a nalabit nga ammona, saanna a pudno nga ammo.
Da saa jeg al Guds Gerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gerning, som sker under Solen, idet Mennesket arbejder paa at udgranske den uden at kunne finde den; og selv om den vise vilde sige sig at forstaa den, kan han dog ikke finde den.
