Daniel 12
1 “Iti dayta a tiempo, tumakderto ni Miguel a naindaklan a prinsipe a mangbanbantay kadagiti tattaom. Addanto ti tiempo iti riribuk a saan pay a pulos a napasamak manipud idi nangrugi ti aniaman a nasion agingga iti dayta a tiempo. Iti dayta a tiempo, maisalakanto dagiti tattaom, tunggal maysa a masarakan ti naganna a naisurat iti libro.
Og paa den Tid skal Mikael, den store Fyrste, der staar som Værn for dit Folks Børn, staa frem, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig har været, siden Folk blev til og indtil den Tid; og paa samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.
2 Adunto iti agungar kadagiti pimmusay a dimmaga, dagiti dadduma ket para iti biag nga agnanayon ken dagiti dadduma ket para iti pannakaibabain ken agnanayon a pannakailaksid.
Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, somme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.
3 Agraniagto dagiti masirib a kasla iti raniag ti tangatang, ket kaslanto kadagiti bituen iti agnanayon nga awan patinggana dagiti mangisuro iti adu iti kinalinteg.
Men de forstandige skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin; og de, der førte de mange til Retfærdighed, som Stjernerne evindelig og altid.
4 Ngem sika, Daniel, serraam dagitoy a sasao; pagtalinaedem a naselio-an ti libro agingga iti panungpalan. Adunto ti agtaray nga umay ditoy ken mapan sadiay, ket manayonanto ti pannakaammo.”
Og du, Daniel, luk til for Ordene, og forsegl Bogen indtil Endens Tid; mange skulle søge ivrigt i den, og Kundskab skal blive mangfoldig.
5 Ket siak a ni Daniel, kimmitaak, ket adda pay iti dua a nakatakder. Nagtakder ti maysa iti daytoy nga igid ti karayan, ket nagtakder met ti maysa iti bangir nga igid ti karayan.
Og jeg, Daniel, jeg saa, og se, der stod to andre, een her paa Bredden af Floden, og een der paa Bredden af Floden.
6 Kinuna ti maysa kadakuada iti lalaki a nakakawes iti lino, nga adda iti sursurong nga igid ti karayan, “Kasano ti kabayag agingga iti panungpalan dagitoy a nakaskasdaaw a pasamak?
Og der blev sagt til den Mand, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande: Hvor længe skal det vare med Enden paa disse underfulde Ting?
7 Nangngegko ti lalaki a nakakawes iti lino nga adda iti sursurong nga igid ti karayan - ingngatona sadi langit ti makannawan ken makannigid nga imana ket nagsapata babaen iti sibibiag iti agnanayon nga agpaayto iti maysa a tiempo, dagiti tiempo, ken kagudua, dayta ket tallo ket kagudua a tawen. Inton agpatinggan ti pannakaburburak ti bileg dagiti nasantoan a tattao, malpasto amin dagitoy a banbanag.
Og jeg hørte Manden, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande, og han opløftede sin højre Haand og sin venstre Haand imod Himlene og svor ved ham, som lever evindelig: Igennem een Tid, Tider og en halv Tid, og naar det hellige Folks Magt fuldstændigt er knust, skulle alle disse Ting fuldendes.
8 Nangngegko, ngem saanko a naawatan. Isu a sinaludsodko, “Apok, anianto ti pagbanagan amin dagitoy a banbanag?”
Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad er det sidste af dette?
9 Kinunana, “Daniel, mapankan, ta naserraan ken naselio-an dagiti sasao agingga iti panungpalan.
Og han sagde: Gak bort, Daniel! thi Ordene skulle være tillukkede og forseglede indtil Endens Tid.
10 Adunto ti mapasin-aw, madalusan ken maguguran, ngem agtignayto a sidadangkes dagiti nadangkes. Awanto kadagiti nadangkes ti makaawat, ngem maawatanto dagiti masirib.
Mange skulle rense sig og to sig hvide og lutre sig, men de ugudelige skulle handle ugudeligt, og ingen af de ugudelige skal forstaa det; men de forstandige skulle forstaa det.
11 Iti tiempo a maikkat ti inaldaw a daton a mapuoran ken ti pannakaisaad ti makarimon a pakaigapuan iti naan-anay a pannakadadael, addanto 1, 290 nga aldaw.
Og fra den Tid, da den stadige Tjeneste bliver borttagen, og det for at opstille Ødelæggelsens Vederstyggelighed, er der Tusinde to Hundrede og halvfemsindstyve Dage.
12 Nagasat ti tao nga aguray agingga iti panagleppas ti 1, 335 nga aldaw.
Salig er den, som bier og naar til Tusinde tre Hundrede fem og tredive Dage.
13 Masapul nga agtalinaedka iti dalanmo agingga iti panungpalan, ket aginanakanto. Agungarkanto iti lugar a naidutok kenka, iti pagpatinggaan dagiti aldaw.”
Men gak du dit Endeligt i Møde, og hvil, og staa frem til din Lod ved Dagenes Ende!
