1 Ar-ari 17
1 Kinuna ni Elias a taga-Tisbe a masakupan ti Galaad, kenni Ahab, “Iti nagan ni Yahweh nga adda iti agnanayon a Dios ti Israel, a pagserserbiak, awanto ti linnaaw wenno tudo kadagitoy a tawtawen malaksid no ibagak nga umadda.”
Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: »Saa sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Aasyn jeg staar, i de kommende Aar skal der ikke falde Dug eller Regn uden paa mit udtrykkelige Bud!«
2 Immay ti sao ni Yahweh kenni Elias a kunana,
Derpaa kom HERRENS Ord til ham saaledes:
3 “Pumanawka ditoy ket mapanka iti daya; aglemmengka iti waig ti Kerit nga adda iti daya ti Jordan.
»Gaa bort herfra og begiv dig østerpaa og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
4 Uminomkanto iti danum iti waig ket binilinkon dagiti uwak a pakanendakanto sadiay.
du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg paalagt at sørge for Føde til dig der.«
5 Napan ngarud ni Elias ket inaramidna ti kas iti sao nga imbilin ni Yahweh. Napan nagnaed isuna idiay igid ti waig ti Kerit, nga adda iti daya ti Jordan.
Da gik han og gjorde efter HERRENS Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
6 Nangyeg dagiti uwak kenkuana iti tinapay ken karne iti agsapa ken iti rabii, ket imminum isuna iti waig.
og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
7 Ngem saan a nagbayag, natianan ti waig gapu ta saan a nagtudtudo iti daga.
Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
8 Immay ti sao ni Yahweh kenkuana a kinunana,
Da kom HERRENS Ord til ham saaledes:
9 “Agrubwatka, mapanka idiay Sarefat a masakupan ti Sidon, ket agnaedka sadiay. Dumngegka, binilinko ti maysa a balo a babai sadiay a mangisabetto iti kasapulam.”
»Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har paalagt en Enke der at sørge for Føde til dig.«
10 Nagrubuat ngarud isuna ket napan idiay Sarefat ket idi makadanon iti pagserkan ti siudad, adda maysa a balo a babai sadiay a mangaykayo. Isu nga immawag isuna kenkuana ket kinunana, “Pangngaasim ta iyegannak iti bassit a danum tapno uminomak.”
Saa begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje paa en Enke, som var ved at sanke Brænde, og raabte til hende: »Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!«
11 Bayat a mapmapan ti balo tapno mangala iti danum, immawag ni Elias kenkuana ket kinunana, “Pangngaasim ta iyegannak iti maysa a tinapay.”
Og da hun gik bort for at hente det, raabte han efter hende: »Tag ogsaa et Stykke Brød med til mig!«
12 Simmungbat ti balo, “Iti nagan ni Yahweh a Diosmo nga adda iti agnanayon, awan ti tinapayko, ngem adda sangarakem laeng nga arina iti burnay ken sangkabassit a lana iti garapon. Kitaem, mangal-alaak iti dua a kayo a pagsungrod tapno panglutok iti daytoy nga agpaay kaniak ken iti anakko a lalaki, tapno makapangankami ket kalpasanna, mataykami.”
Men hun svarede: »Saa sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Haandfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var netop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gaa hjem og tillave det til mig og min Søn; og naar vi har spist det, maa vi dø!«
13 Kinuna ni Elias kenkuana, “Saanka nga agdanag. Mapanka ket aramidem ti imbagam, ngem iyaramidannak nga umuna iti sangkabassit a tinapay ket iyegmo kaniak. Ket kalpasanna, agaramidka iti para kenka ken iti anakmo.
Da sagde Elias til hende: »Frygt ikke! Gaa hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
14 Ta kuna ni Yahweh a Dios ti Israel, 'Saanto a maibusan ti burnay ti arina, ket saan pay nga agsardeng ti panagayus ti garapon ti lana, agingga iti aldaw a mangipatulod ni Yahweh iti tudo iti daga.”
Thi saa siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!«
15 Isu nga inaramidna ti imbaga ni Elias kenkuana, ket isuna ken ti anakna agraman ni Elias, adda umanay a taraonda iti adu nga aldaw.
Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og baade hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
16 Saan a naibusan ti burnay ti arina, ken saan a naibusan ti garapon iti lana, kas iti imbaga ti sao ni Yahweh, nga imbagana babaen kenni Elias.
Melkrukken blev ikke tom, og Olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.
17 Kalpasan dagidiay a banbanag, nagsakit ti anak ti balo nga akin-kukua iti balay. Nakaro unay ti sakitna nga uray la awanen ti anges a nabati kenkuana.
Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, saa der til sidst ikke mere var Liv i ham.
18 Isu a kinuna ti balo kenni Elias, “Ania ti basolko kenka, tao ti Dios? Immayka kadi kaniak tapno ipalagipmo dagiti basolko ken patayem ti anakko?”
Da sagde hun til Elias: »Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?«
19 Ket simmungbat ni Elias iti balo, “Itedmo kaniak ti anakmo.” Innala ni Elias ti ubing kadagiti takiag ti balo ket binagkatna nga impan iti akin-ngato a siled a pagturturoganna, ket impaidanna ti ubing iti pagiddaanna.
Men han svarede hende: »Lad mig faa din Søn!« Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen paa Taget, hvor han boede, og lagde ham paa sin Seng.
20 Immasug isuna kenni Yahweh ket kinunana, “O Yahweh a Diosko, nangyegka met kadi iti didigra iti balo a pakipagnanaedak, babaen iti panangpataymo iti anakna?”
Saa raabte han til HERREN: »HERRE min Gud, vil du virkelig handle saa ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?«
21 Ket namitlo a nagpakleb ni Elias iti bagi ti ubing; immasug isuna kenni Yahweh ket kinunana, “O Yahweh a Diosko, agpakaasiak kenka, pangngaasim ta isublim koma ti biag daytoy nga ubing.”
Derpaa strakte han sig tre Gange hen over Drengen og raabte til HERREN: »HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!«
22 Impangag ni Yahweh ti timek ni Elias; naisubli ti biag ti ubing ket nagbiag ti ubing.
Og HERREN hørte Elias's Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, saa han blev levende.
23 Inruar ni Elias ti ubing iti kuartona sana inyulog ket intedna iti inana, ket kinunana, “Adtoy, sibibiag ti anakmo.”
Saa tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen paa Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: »Se, din Søn lever!«
24 Kinuna ti babai kenni Elias, “Ita, ammokon a taonaka ti Dios, ken ti sao ni Yahweh iti ngiwatmo ket pudno.”
Da sagde Kvinden til Elias: »Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENS Ord i din Mund er Sandhed.«
