Abụ Ọma 106

1 Toonu Onyenwe anyị. Keleenụ Onyenwe anyị nʼihi na ọ dị mma; Ịhụnanya ya na-adịgide ruo mgbe ebighị ebi.

Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

2 Onye pụrụ ikwupụtasịcha ihe ukwu niile nke Onyenwe anyị na-arụ maọbụ kwupụta otuto ya niile?

Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

3 Ndị a gọziri agọzi ka ha bụ, bụ ndị na-edebe ikpe ziri ezi, ndị ahụ na-eme ezi ihe mgbe niile.

Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

4 O Onyenwe anyị, cheta m mgbe ị ga-egosi ndị gị ihuọma, bịa leta m, mgbe ị na-azọpụta ha,

Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

5 ka m soro keta oke na ngọzị ndị gị ị họpụtara, ka m keta oke nʼọṅụ ahụ dịrị mba gị sorokwa ihe nketa gị nye otuto.

at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

6 Anyị emehiela, dịka nna nna anyị ha mehiere; anyị emeela ihe ọjọọ, rụọkwa ọrụ ajọ omume.

Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

7 Mgbe nna nna anyị ha nọ nʼIjipt, ha echeghị uche banyere ọrụ ebube gị niile; ha echetakwaghị ịba ụba nke ebere gị niile, kama ha nupuru isi nʼakụkụ oke osimiri ahụ, bụ Osimiri Uhie.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

8 Ma ọ zọpụtara ha nʼihi aha ya, ime ka a mara ike ya dị ukwuu.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

9 Ọ baara Osimiri Uhie mba, ọ tachaa; o dufere ndị ya site nʼebe dị omimi gafee dịka ọ bụ ọzara.

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

10 Ọ zọpụtara ha site nʼaka ndị kpọrọ ha asị; gbapụtakwa ha site nʼaka ndị iro ha.

han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

11 Mmiri ahụ riri ndị iro ha niile; ọ dịghị otu onye nʼime ha fọdụrụ.

Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

12 Mgbe ahụ, ha kweere okwu gị niile, ma bụkuo gị abụ otuto.

da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

13 Ma o teghị aka, ha chefuru ihe niile ọ rụrụ, ha e chereghị ka ndụmọdụ ya pụta ìhè.

Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

14 Nʼọzara, ha sooro ọchịchọ nke obi ha; nʼala tọgbọrọ nʼefu, ha nwara Chineke ọnwụnwa.

de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

15 Nʼihi ya, o nyere ha ihe ha rịọrọ ya, ma zite ọrịa na-efe efe ka ọ dakwasị ha.

saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

16 Nʼetiti ọmụma ụlọ ikwu ha, ha kworo ekworo megide Mosis na Erọn, ndị e doro nsọ nye Onyenwe anyị.

De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

17 Ala meghere loda Datan, o likwara Abiram, na ndị otù ya.

Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

18 Ọkụ repịara ndị niile sonyere ha; ire ọkụ repịara ndị ajọ omume.

Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

19 Na Horeb, ha kpụrụ nwa ehi, kpọọ isiala nye arụsị e jiri igwe pịa.

De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

20 Ha jiri oyiyi oke ehi nke na-ata ahịhịa gbanwere Ebube ha.

de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

21 Ha chefuru Chineke, onye zọpụtara ha, onye rụrụ ọtụtụ ọrụ dị ukwuu nʼIjipt,

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

22 ọtụtụ ihe ịrịbama nʼala Ham, na ọtụtụ ọrụ ịtụnanya nʼakụkụ Osimiri Uhie.

Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

23 Nʼihi ya, o kwuru na ọ ga-ala ha nʼiyi, ma Mosis, onye ya ọ họpụtara, guzoro nʼetiti ndị ahụ na Chineke, ka oke iwe ya ghara ịla ha nʼiyi.

Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

24 Emesịa, ha ledara ala ọma ahụ anya, ha ekwenyeghị na nkwa ya.

De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

25 Ha tamuru ntamu nʼime ụlọ ikwu ha; ha erubekwaghị isi nye Onyenwe anyị.

men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

26 Nʼihi nke a, o weliri aka ya elu ṅụọrọ ha iyi na ọ ga-eme ka ha niile nwụọ nʼọzara,

da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

27 mee ka agbụrụ ha daa nʼetiti mba dị iche iche, ma chụsasịa ha nʼala niile.

splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

28 Ha dịnyeere ndị na-efe arụsị Baal nke Peoa, riekwa ihe e ji chụọrọ chi na-enweghị ndụ aja;

De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

29 ha sitere nʼajọ omume ha kpasuo Onyenwe anyị iwe, nke mere ka ọrịa na-efe efe dakwasị ha.

de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

30 Ma Finehaz guzoro ọtọ, mee ihe ziri ezi, ọrịa ahụ na-efe efe kwụsịkwara.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

31 A gụnyere nke a dịka ezi omume nye ya site nʼọgbọ ruo nʼọgbọ.

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

32 Nʼakụkụ mmiri Meriba, ha kpasuru Onyenwe anyị iwe, nʼihi ha, nsogbu dakwasịrị Mosis;

De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

33 nʼihi na ha nupuru isi megide Mmụọ nke Chineke, Mosis kwuru okwu, na-echeghị echiche banyere ihe ọ na-ekwu.

thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

34 Ha egbuchapụghị mba niile bi nʼala ahụ dịka Onyenwe anyị dọrọ ha aka na ntị ka ha mee.

De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

35 Kama ha gwakọtara onwe ha na mba niile nke ala ahụ, site otu a, mụta ime ka ha na-eme.

med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

36 Ha fere arụsị ha ofufe, nke ghọrọ ihe ịma nʼọnya nye ha.

deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

37 Ha gara nʼihu were ụmụ ha ndị ikom na ndị inyom chụọrọ chi na-abụghị chi aja.

til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

38 Ha na-awụfu ọbara ndị na-emeghị ihe ọbụla, ọbara ụmụ ha ndị ikom na ndị inyom, bụ ndị ha chụrụ dịka aja nye arụsị niile nke ala Kenan, si otu a jiri ọbara ha merụọ ala ahụ.

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

39 Ha sitere nʼihe ha na-eme merụọ onwe ha; site nʼaka ọrụ ha, maka uru ha nyefere onwe ha nʼaka ndị na-emerụ ha.

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

40 Nʼihi nke a, iwe were Onyenwe anyị megide ndị ya; ọ gụkwara ihe nketa ya dịka ihe rụrụ arụ.

Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

41 Ọ raara ha nye nʼaka ndị mba ọzọ dị iche iche, ndị kpọrọ ha asị chịkwara ha.

han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

42 Ndị iro ha mekpara ha ahụ chie ha ọnụ nʼala nʼokpuru ike ha.

deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

43 Ọtụtụ oge, ọ napụtara ha, ma ha nọgidesịrị ike nʼinupu isi site na ndụmọdụ ya, bụrụ ndị lara nʼiyi nʼime mmehie ha.

Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

44 Ma mgbe ọ nụrụ mkpu akwa ha, ọnọdụ mkpagbu ha metụtara ya;

dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

45 nʼihi ha, o chetara ọgbụgba ndụ ya, sitekwa nʼoke ịhụnanya ya, meere ha ebere.

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

46 Ọ na-emekwa ka ndị ahụ dọtara ha nʼagha nwee ọmịiko nʼahụ ha.

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

47 O Onyenwe anyị Chineke anyị, zọpụta anyị, chịkọta anyị site nʼaka mba dị iche iche, ka anyị nwee ike nye aha nsọ gị ekele ma nyaakwa isi nʼime otuto gị.

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

48 Otuto dịrị Onyenwe anyị, bụ Chineke nke Izrel, site nʼebighị ebi ruo ebighị ebi. Ka mmadụ niile sị, “Amen!” Toonu Onyenwe anyị.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!