< Lukács 18 >

1 Egy példázatot is mondott nekik arról, hogy mindig imádkozni kell, és nem szabad belefáradni.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 Ezt mondta: „Volt egy bíró egy városban, aki Istent nem félte, az embereket nem becsülte.
og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
3 Abban a városban volt egy özvegyasszony is, aki elment hozzá, és ezt mondta: Szolgáltass nekem igazságot ellenfelemmel szemben.
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 Az egy ideig nem akarta, de azután ezt mondta magában: Noha Istent nem félem, az embereket sem becsülöm,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 mégis mivel terhemre van nekem ez az özvegyasszony, igazságot szolgáltatok neki, hogy ne járjon ide, és ne gyötörjön engem.“
saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.”
6 Ezt mondta az Úr: „Halljátok, mit mond a hamis bíró?
Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Vajon Isten nem szolgáltat-e igazságot az ő választottainak, akik hozzá kiáltanak éjjel és nappal? És várakoztatja-e őket?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
8 Mondom néktek, hogy igazságot szolgáltat nekik hamar. De amikor eljön az Emberfia, talál-e hitet a földön?“
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?”
9 Némelyeknek, akik elbizakodtak, hogy ők igazak, és a többieket semmibe se vették, ezt a példázatot mondta:
Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 „Két ember ment a templomba imádkozni. Az egyik farizeus, és a másik vámszedő.
„Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 A farizeus megállt, és így imádkozott magában: Isten! Hálát adok neked, hogy nem vagyok olyan, mint a többi ember, rabló, gonosz, parázna, vagy mint ez a vámszedő is.
Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
12 Böjtölök kétszer egy héten, tizedet adok mindenből, amit szerzek.
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
13 A vámszedő pedig távol állva, még szemét sem akarta az égre emelni, hanem mellét verte, és ezt mondta: Isten, légy irgalmas nekem, bűnösnek.
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14 Mondom nektek, ez megigazulva ment haza, nem úgy, mint amaz. Mert aki felmagasztalja magát, megaláztatik, aki pedig megalázza magát, felmagasztaltatik.“
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
15 Kisgyermekeket is vittek hozzá, hogy kezét rájuk tegye. Amikor a tanítványok ezt látták, rájuk szóltak.
Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16 De Jézus magához hívta őket, és ezt mondta: „Engedjétek, hogy a kisgyermekek hozzám jöjjenek, és ne tiltsátok el őket, mert ilyeneké az Isten országa.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 Bizony mondom néktek, aki nem úgy fogadja Isten országát, mint gyermek, semmiképpen nem megy be abba.“
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
18 Egy előkelő ember megkérdezte őt: Jó Mester, mit cselekedjem, hogy az örök életet elnyerjem? (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
19 Jézus ezt mondta neki: „Miért mondasz engem jónak? Senki sem jó, csak egy, az Isten.
Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 A parancsolatokat tudod: »Ne paráználkodj, ne ölj, ne lopj, hamis tanúbizonyságot ne tégy, tiszteld atyádat, anyádat!«“
Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.”
21 Ő pedig ezt mondta: „Mindezeket ifjúságomtól fogva megtartottam.“
Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
22 Jézus ezt hallva, ezt mondta neki: „Még egy fogyatkozásod van: Add el minden vagyonodat, oszd szét a szegényeknek, és kincsed lesz a mennyben, jöjj, és kövess engem.“
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
23 Az pedig, amikor ezt meghallotta, elszomorodott, mert igen gazdag volt.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
24 Amikor Jézus látta, hogy elszomorodott, ezt mondta: „Milyen nehezen mennek be Isten országába azok, akik gazdagok.
Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Mert könnyebb a tevének a tű fokán átmenni, mint a gazdagnak Isten országába bejutni.“
thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
26 Akik pedig ezt hallották, ezt mondták: „Ki üdvözülhet akkor?“
Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?”
27 Ő pedig ezt mondta: „Ami embereknél lehetetlen, Istennél lehetséges!“
Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.”
28 Ekkor Péter így szólt: „Íme, mi mindent elhagytunk, és követtünk Téged!“
Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.”
29 Ő pedig ezt mondta nekik: „Bizony mondom nektek, hogy senki sincs, aki elhagyta házát vagy szüleit, vagy testvéreit, vagy feleségét, vagy gyermekeit az Isten országáért,
Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 hogy ne kapná vissza sokszorosan ebben az időben, a jövendő világban pedig az örök életet.“ (aiōn g165, aiōnios g166)
uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.” (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Maga mellé vette a tizenkettőt, és ezt mondta nekik: „Íme, felmegyünk Jeruzsálembe, és beteljesedik minden az Emberfián, amit a próféták megírtak.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
32 Mert a pogányok kezébe adják, megcsúfolják, meggyalázzák és megköpdösik,
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
33 és miután megostorozták, megölik, de harmadnap feltámad.“
og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”
34 Ők azonban ezekből semmit sem értettek. Ez a beszéd rejtve maradt előttük, és nem fogták fel a mondottakat.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Történt pedig, hogy amikor Jerikóhoz közeledett, egy vak ült az út mellett, és koldult.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 És amikor hallotta a mellette elmenő sokaságot, kérdezősködött, hogy mi az.
Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 Megmondták neki, hogy a názáreti Jézus megy arra.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 Ekkor így kiáltott: „Jézus, Dávid Fia, könyörülj rajtam!“
Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
39 Akik pedig elől mentek, rászóltak, hogy hallgasson. De ő annál inkább kiáltott: „Dávid Fia, könyörülj rajtam!“
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
40 Jézus megállt, és megparancsolta, hogy vigyék hozzá. Amikor közelébe ért, megkérdezte tőle:
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 „Mit akarsz, mit tegyek veled?“Az így szólt: „Uram, hogy a szemem világa megjöjjön.“
„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.”
42 Jézus ezt mondta neki: „Láss, a te hited téged megtartott!“
Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.”
43 És azonnal megjött szeme világa, és követte őt, dicsőítve Istent. Az egész sokaság ezt látva dicsőséget adott Istennek.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.

< Lukács 18 >