< Zsoltárok 38 >

1 Dávid zsoltára emlékeztetőül. Uram, haragodban ne fenyíts meg engem; felgerjedésedben ne ostorozz meg engem!
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
2 Mert nyilaid belém akadtak, és kezed rám nehezült.
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
3 Nincs épség testemben a te haragodtól; nincs békesség csontjaimban vétkeim miatt.
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
4 Mert bűneim elborítják fejemet; súlyos teherként, erőm felett.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
5 Megsenyvedtek, megbűzhödtek sebeim oktalanságom miatt.
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
6 Lehorgadtam, meggörbedtem nagyon; naponta szomorúan járok.
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
7 Mert derekam megtelt gyulladással, és testemben semmi ép sincsen.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
8 Erőtlen és összetört vagyok nagyon, s szívem keserűsége miatt jajgatok.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
9 Uram, előtted van minden kívánságom, és nincs előled elrejtve az én nyögésem!
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
10 Szívem dobogva ver, elhágy erőm, s szemem világa – az sincs már velem.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
11 Szeretteim és barátaim félreállanak csapásomban; rokonaim pedig messze állanak.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
12 De tőrt vetnek, a kik életemre törnek, és a kik bajomra törnek; hitványságokat beszélnek, és csalárdságot koholnak mindennap.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
13 De én, mint a siket, nem hallok, és olyan vagyok, mint a néma, a ki nem nyitja föl száját.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
14 És olyanná lettem, mint az, a ki nem hall, és szájában nincsen ellenmondás.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
15 Mert téged vártalak Uram, te hallgass meg Uram, Istenem!
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
16 Mert azt gondolom: csak ne örülnének rajtam; mikor lábam ingott, hatalmaskodtak ellenem!
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
17 És bizony közel vagyok az eleséshez, és bánatom mindig előttem van.
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
18 Sőt bevallom bűneimet, bánkódom vétkem miatt.
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
19 De ellenségeim élnek, erősödnek; megsokasodtak hazug gyűlölőim,
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
20 És a kik jóért roszszal fizetnek; ellenem törnek, a miért én jóra törekszem.
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
21 Ne hagyj el Uram Istenem, ne távolodjál el tőlem!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
22 Siess segítségemre, oh Uram, én szabadítóm!
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

< Zsoltárok 38 >