< Zsoltárok 144 >

1 Dávidé. Áldott az Úr, az én kőváram, a ki hadakozásra tanítja kezemet, s viadalra az én ujjaimat.
Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 Jóltevőm és megoltalmazóm, mentőváram és szabadítóm nékem; paizsom, és az, a kiben én bízom: ő veti alám népemet.
han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
3 Uram! Micsoda az ember, hogy tudsz felőle, és az embernek fia, hogy gondod van reá?
Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
4 Olyan az ember, mint a lehellet; napjai, mint az átfutó árnyék.
Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
5 Uram, hajlítsd meg egeidet és szállja alá; illesd meg a hegyeket, hogy füstölögjenek!
Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
6 Lövelj villámot és hányd szerte őket; bocsásd ki nyilaidat és vedd el eszöket.
Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
7 Nyújtsd le kezeidet a magasból; ragadj ki és ments meg engem a nagy vizekből, az idegen-fiak kezéből;
Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
8 A kiknek szájok hazugságot beszél, s jobb kezök a hamisság jobb keze.
hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
9 Isten! Új éneket éneklek néked; tízhúrú hangszerrel zengedezlek téged;
Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
10 Ki segítséget ád a királyoknak, s megmenti Dávidot, az ő szolgáját a gonosz szablyától.
ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
11 Ragadj ki és ments meg engem az idegen-fiak kezéből, a kiknek szájok hazugságot beszél, s jobbkezök a hamisság jobbkeze.
Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
12 Hogy fiaink olyanok legyenek, mint a plánták, nagyokká nőve ifjú korukban; leányaink, mint a templom mintájára kifaragott oszlopok.
at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
13 Legyenek telve tárházaink, eledelt eledelre szolgáltassanak; juhaink százszorosodjanak, ezerszeresedjenek a mi legelőinken.
at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
14 Ökreink megrakodva legyenek; sem betörés, sem kirohanás, sem kiáltozás ne legyen a mi utczáinkon.
at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
15 Boldog nép az, a melynek így van dolga; boldog nép az, a melynek az Úr az ő Istene.
Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

< Zsoltárok 144 >