< Példabeszédek 24 >
1 Ne irígykedjél a gonosztevőkre, se ne kivánj azokkal lenni.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Mert pusztítást gondol az ő szívök, és bajt szólnak az ő ajkaik.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Bölcseség által építtetik a ház, és értelemmel erősíttetik meg.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 És tudomány által telnek meg a kamarák minden drága és gyönyörűséges marhával.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 A bölcs férfiú erős, és a tudós ember nagy erejű.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Mert az eszes tanácsokkal viselhetsz hadat hasznodra; és a megmaradás a tanácsosok sokasága által van.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Magas a bolondnak a bölcseség; a kapuban nem nyitja meg az ő száját.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 A ki azon gondolkodik, hogy gonoszt cselekedjék, azt cselszövőnek hívják.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 A balgatag dolognak gondolása bűn; és a rágalmazó az ember előtt útálatos.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Ha lágyan viselted magadat a nyomorúságnak idején: szűk a te erőd.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Szabadítsd meg azokat, a kik a halálra vitetnek, és a kik a megöletésre tántorognak, tartóztasd meg!
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Ha azt mondanád: ímé, nem tudtuk ezt; nemde, a ki vizsgálja az elméket, ő érti, és a ki őrzi a te lelkedet, ő tudja? és kinek-kinek az ő cselekedetei szerint fizet.
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke”, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Egyél, fiam, mézet, mert jó; és a színméz édes a te ínyednek.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Ilyennek ismerd a bölcseséget a te lelkedre nézve: ha azt megtalálod, akkor lesz jó véged, és a te reménységed el nem vész!
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Ne leselkedjél, oh te istentelen, az igaznak háza ellen, ne pusztítsd el az ő ágyasházát!
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Mert ha hétszer elesik is az igaz, ugyan felkél azért; az istentelenek pedig csak egy nyavalyával is elvesznek.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Mikor elesik a te ellenséged: ne örülj; és mikor megütközik: ne vígadjon a te szíved,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Hogy az Úr meg ne lássa és gonosz ne legyen szemeiben, és el ne fordítsa arról az ő haragját te reád.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Ne gerjedj haragra a gonosztevők ellen, ne irígykedjél az istentelenekre;
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Mert a gonosznak nem lesz jó vége, az istentelenek szövétneke kialszik.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Féld az Urat, fiam, és a királyt; a pártütők közé ne elegyedjél.
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Mert hirtelenséggel feltámad az ő nyomorúságok, és e két rendbeliek büntetését ki tudja?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Ezek is a bölcsek szavai. Személyt válogatni az ítéletben nem jó.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 A ki azt mondja az istentelennek: igaz vagy, ezt megátkozzák a népek, megútálják a nemzetek.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 A kik pedig megfeddik a bűnöst, azoknak gyönyörűségökre lesz, és jó áldás száll reájok!
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Ajkakat csókolgat az, a ki igaz beszédeket felel.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Szerezd el kivül a te dolgodat, és készíts elő a te meződben; annakutána építsd a házadat.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Ne légy bizonyság ok nélkül a te felebarátod ellen; avagy ámítanál-é valakit a te ajkaiddal?
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Ne mondd ezt: a miképen cselekedett én velem, úgy cselekszem ő vele; megfizetek az embernek az ő cselekedete szerint.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 A rest embernek mezejénél elmenék, és az esztelennek szőleje mellett.
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 És ímé, mindenütt felverte a tövis, és színét elfedte a gyom; és kőgyepüje elromlott vala.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Melyet én látván gondolkodám, és nézvén, ezt a tanulságot vevém abból:
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Egy kis álom, egy kis szunynyadás, egy kis kézösszetevés az alvásra,
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 És így jő el, mint az útonjáró, a te szegénységed, és a te szükséged, mint a paizsos férfiú.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.