< Zsoltárok 145 >

1 Dicsérő dal Dávidtól. Hadd magasztallak, Istenem, oh király, s hadd áldom nevedet mindörökké.
En Lovsang af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, min Konge, evigt og alt love dit Navn.
2 Mindennap hadd áldalak téged, s dicsérem nevedet mindörökké.
Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
3 Nagy az Örökkévaló és dicséretes nagyon, és kikutathatatlan az ő nagysága.
Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
4 Nemzedék nemzedéknek dicsőíti műveidet és hatalmas tetteidet hirdetik.
Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.
5 Fenséges dicsőséged díszén és csodatetteid dolgain hadd gondolkodom el.
De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;
6 S félelmes tetteid erejéről szóljanak, és nágyságodat hadd beszélem el.
de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;
7 Nagy jóságod hírét ömleszszék, és igazságodon ujjongjanak.
de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.
8 Kegyelmes és irgalmas az Örökkévaló, hosszantűrő és nagy szeretetű.
Naadig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed.
9 Jóságos az Örökkévaló mindenekhez, és irgalma rajta van mind az ő művein.
God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.
10 Magasztalnak téged, Örökkévaló, mind a műveid, és jámboraid áldanak téged.
Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
11 Királyságod dicsőségéről szólnak, és hatalmadat elmondják,
De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde
12 hogy tudassák az ember fiaival hatalmas tetteit, és királysága díszének dicaőségét.
for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges straalende Herlighed.
13 Királyságod minden időknek királysága, és uralmad minden nemzedékben meg nemzedékben.
Dit Rige staar i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).
14 Támogatja az Örökkévaló mind az elesőket, s fölegyenesíti mind a görnyedteket.
HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
15 Mindenek szemei hozzád reménykednek, s te megadod nekik eledelöket a maga idején.
Alles Øjne bier paa dig, du giver dem Føden i rette Tid;
16 Megnyitod kezedet és jóllakatsz minden élőt jóakarattal.
du aabner din Haand og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
17 Igazságos az Örökkévaló mind az útjain és kegyes mind az ő művei iránt.
Retfærdig er HERREN paa alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.
18 Közel van az Örökkévaló mind a szólítóihoz, mindazokhoz, kik igazán szólítják.
Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder paa ham i Sandhed.
19 Tisztelőinek akaratát megteszi s fohászukat hallja és megsegíti őket.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Raab og frelser dem,
20 Megőrzi az Örökkévaló mindazokat, a kik őt szeretik, de mind a gonoszokat megsemmisíti.
HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
21 Az Örökkévaló dicséretét mondja el szájam, és áldja minden halandó szentséges nevét mindörökké!
Min Mund skal udsige HERRENS Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.

< Zsoltárok 145 >