< Zsoltárok 124 >
1 Zarándoklás éneke. Dávidtól. Ha nem az Örökkévaló az, ki velünk volt – így szóljon Izraél
Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —
2 ha nem az Örökkévaló az, ki velünk volt, midőn ránk támadtak emberek:
dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;
3 akkor elevenen nyeltek volna el bennünket, midőn haragjuk föllobbant ellenünk;
da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;
4 akkor a vizek elsodortak volna bennünket, patak ment volna át lelkünk fölött;
da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;
5 akkor átmentek volna lelkünk fölött a kevély vizek.
da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!
6 Áldva Iegyen az Örökkévaló, ki nem adott bennünket ragadmányul fogaiknak!
Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Lelkünk mint a madár megmenekült a madarászok tőréből; a tőr eltörött és mi megmenekültünk.
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.
8 Segítségünk az Örökkévaló nevében van, ki égnek és földnek teremtője.
Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.