< Jób 39 >
1 Ismered-e a kőszáli zergék ellésének idejét, a szarvasünőnek vajúdását megvigyázod-e;
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2 számlálod-e a hónapokat, melyeket kitöltenek, s ismered-e ellésük idejét?
tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3 Legörnyednek, kölykeiket világra hozzák, fájdalmaikat elbocsátják.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Fiaik erőre kapnak, felnövekednek a szabadban, kimennek és nem térnek vissza.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 Ki bocsátotta szabadon a vadszamarat, s az erdei szamár köteleit ki oldotta meg?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 Amelynek a sivatagot tettem házává, és lakásává a sós földet;
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 nevet a városnak zaján, a hajtónak lármázását nem hallja;
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 a mit a hegyeken kifürkészett, az legelője, s minden zöld után kutat.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9 Akarna-e a reém téged szolgálni, avagy meghál-e jászolodnál?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10 Odakötöd-e a reémet istrángjával a barázdához, vagy boronálja-e a völgyeket to utánad?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Bízhatsz-e benne, mert nagy az ereje, s ráhagyhatod-e szerzeményedet?
Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Hiszel-e benne, hogy behordja vetésedet s begyűjti szérűdre?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13 A strucznak szárnya vígan csattog, vajon tolla jámbor-e, meg tollazata?
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 Mert a földnek hagyja tojásait és a poron melegíti,
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 s felejti, hogy a láb eltiporja s a mező vadja széttapossa;
tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16 keménykedik fiókáival, mintha nem volnának övéi, hogy hiába a fáradalma, az nem a rettegése;
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 mert Isten elfeledtette vele a bölcsséget, s nem adott neki részt az értelemben.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 A midőn a magasba szökell, neveti a lovat és lovasát.
Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 Adsz-e a lónak erőt, öltesz-e nyakára sörényt?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Ugráltatod-e mint a sáskát?
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Fenséges tüsszögése – rettenet.
Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22 Kémlelnek a síkon, akkor örvend erejében, kivonul a fegyver elébe; nevet a félelemnek, s nem retten meg s nem hátrál meg kard elől.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 Fölötte zörög a tegez, villogó dárda és lándzsa;
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 tombolva és háborogva habzsolja a földet, s nem marad helyén, a mikor hallik a harsona.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25 A mint hallik a harsona, azt mondja: Haj; messziről szimatolja a csatát, a vezérek dörgedelmét és a riadást.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26 A te értelmedből repül-e fel a karvaly s terjeszti szárnyait a délnek;
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 avagy parancsodra emelkedik-e a sas, midőn magasba rakja fészkét?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 Sziklán lakik és honol, sziklának fokán és hegyi várban;
Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29 onnan kémlel eledelre, messzire tekintenek ki szemei:
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 fiókái pedig vért hörpölnek, s a hol holttetemek vannak, ott van ő.
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!