Jób 39

1 Ismered-e a kőszáli zergék ellésének idejét, a szarvasünőnek vajúdását megvigyázod-e;

Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

2 számlálod-e a hónapokat, melyeket kitöltenek, s ismered-e ellésük idejét?

Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

3 Legörnyednek, kölykeiket világra hozzák, fájdalmaikat elbocsátják.

De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

4 Fiaik erőre kapnak, felnövekednek a szabadban, kimennek és nem térnek vissza.

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

5 Ki bocsátotta szabadon a vadszamarat, s az erdei szamár köteleit ki oldotta meg?

Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

6 Amelynek a sivatagot tettem házává, és lakásává a sós földet;

hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

7 nevet a városnak zaján, a hajtónak lármázását nem hallja;

Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

8 a mit a hegyeken kifürkészett, az legelője, s minden zöld után kutat.

Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

9 Akarna-e a reém téged szolgálni, avagy meghál-e jászolodnál?

Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

10 Odakötöd-e a reémet istrángjával a barázdához, vagy boronálja-e a völgyeket to utánad?

Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

11 Bízhatsz-e benne, mert nagy az ereje, s ráhagyhatod-e szerzeményedet?

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

12 Hiszel-e benne, hogy behordja vetésedet s begyűjti szérűdre?

Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

13 A strucznak szárnya vígan csattog, vajon tolla jámbor-e, meg tollazata?

Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

14 Mert a földnek hagyja tojásait és a poron melegíti,

Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

15 s felejti, hogy a láb eltiporja s a mező vadja széttapossa;

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

16 keménykedik fiókáival, mintha nem volnának övéi, hogy hiába a fáradalma, az nem a rettegése;

Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

17 mert Isten elfeledtette vele a bölcsséget, s nem adott neki részt az értelemben.

Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

18 A midőn a magasba szökell, neveti a lovat és lovasát.

Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

19 Adsz-e a lónak erőt, öltesz-e nyakára sörényt?

Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

20 Ugráltatod-e mint a sáskát?

Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

21 Fenséges tüsszögése – rettenet.

Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

22 Kémlelnek a síkon, akkor örvend erejében, kivonul a fegyver elébe; nevet a félelemnek, s nem retten meg s nem hátrál meg kard elől.

Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

23 Fölötte zörög a tegez, villogó dárda és lándzsa;

Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

24 tombolva és háborogva habzsolja a földet, s nem marad helyén, a mikor hallik a harsona.

Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

25 A mint hallik a harsona, azt mondja: Haj; messziről szimatolja a csatát, a vezérek dörgedelmét és a riadást.

Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

26 A te értelmedből repül-e fel a karvaly s terjeszti szárnyait a délnek;

Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

27 avagy parancsodra emelkedik-e a sas, midőn magasba rakja fészkét?

Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

28 Sziklán lakik és honol, sziklának fokán és hegyi várban;

Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

29 onnan kémlel eledelre, messzire tekintenek ki szemei:

Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

30 fiókái pedig vért hörpölnek, s a hol holttetemek vannak, ott van ő.

og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.