Jób 31
1 Szövetséget kötöttem szemeimmel, hogyan vetnék hát ügyet hajadonra?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 Hisz mely osztályrész jut Istentől felülről s mely örökség a Mindenhatótól a magasból?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Nemde balsors a jogtalannak s viszontagság a gonosztevőknek.
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Nemde ő látja útaimat s mind a lépéseimet megszámlálja!
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Ha hamissággal jártam és csalárdságra sietett a lábam –
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 mérjen meg engem igaz serpenyőn s tudja meg Isten gáncstalanságomat –
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 ha léptem elhajolt az útról és szemeim után járt a szívem, kezeimhez hiba tapadt:
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 hadd vessek és más egyék, és sarjaim tépessenek ki gyökerestül!
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 Ha szívem elcsábíttatta magát asszony miatt, felebarátom ajtaján leskelődtem:
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 másnak őröljön a feleségem és mások hajoljanak reá;
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 mert gazság az, s bírák elé való bűn az,
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 mert tűz az, mely az enyészetig emészt, s minden termésemet gyökerestül tépi ki!
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 Ha megvetettem szolgám és szolgálóm jogát, mikor pöröltek velem –
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 hiszen mit teszek majd, midőn Isten fölkel s midőn számon kér, mit felelek neki,
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 hiszen az anyaméhben ki engem alkotott, alkotta őt és Egy formált minket a méhben –
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 ha megvontam a kívántat a szegényektől s az özvegy szemeit epesztettem,
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 s én egyedül ettem falatomat s árva nem evett belőle
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 – hisz ifjúkorom óta nálam nőtt fel, mint atyánál, s mint anyám méhéből valót úgy vezettem -;
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 ha láttam bujdosót öltözet nélkül s takarója nincs a szűkölködőnek,
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 ha nem áldottak engem ágyékai s bárányaim nyíretéből fel nem melegedett;
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 ha fölemeltem kezemet az árvára, midőn a kapuban láttam segítségemet:
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 vállam essék ki a lapoczkájából és törjék el karom a szárából;
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 mert rettenet nekem az Istentől való balsors, s fensége miatt nem tehetném!
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 Ha aranyat tettem bizalmammá és a színaranyat mondtam bizodalmamnak;
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 ha örültem, hogy nagy a vagyonom s hogy sokat ért el kezem;
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 ha láttam a napvilágot, hogy ragyog, s a holdat, a mint dicsőn halad,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 és szívem elcsábult titokban és kezem csókra nyúlt a szájamhoz:
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 az is bíró elé való bűn, mert megtagadtam volna Istent felülről!
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 Ha örültem gyűlölőm elesésén s felbuzdultam, midőn baj érte –
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 hisz nem engedtem ínyemet, hogy vétkezzen, hogy átokkal kérjem lelkét -;
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 ha nem mondták sátram emberei: bár volna, ki húsából nem lakott jól
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 az utczán nem hált meg jövevény, az út felé tártam ki ajtaimat -;
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 ha emberek módjára takargattam bűntetteimet, keblemre rejtve bűnömet,
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 mert rettegtem a nagy tömegtől s megijesztett a családok gúnyja, úgy hogy csendben voltam, nem mentem ki a kapun!
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Vajha volna, ki rám hallgatna – íme jegyem, feleljen nekem a Mindenható – és a vádlevél, melyet írt a pörös felem:
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 bizony, vállamon hordanám azt, felfűzném koszorúnak magamra,
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 lépéseim számát bevallanám neki, akár egy fejedelem közeledném hozzá!
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 Ha ellenem kiáltott földem s egyaránt sírtak barázdái;
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 ha erejét emésztettem pénz nélkül és gazdájával kileheltettem lelkét:
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 búza helyett sarjadjon bogáncs, és árpa helyett gazfű! Vége Jób beszédeinek.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
