Jób 15

1 Felelt a Témánbeli Elífáz s mondta:

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 Vajon bölcs felel-e szeles tudással s megtölti-e keleti széllel belsejét –

Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

3 bizonyítgatva mitsem érő beszéddel és szavakkal, melyekkel nem használ.

idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

4 Te az Isten félelmét is megbontod, csökkented az imaszót Isten előtt.

Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

5 Mert bűnöd tanítja szájadat s a ravaszok nyelvét választod.

Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

6 Szájad ítél el téged s nem én, s ajkaid vallanak ellened.

Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

7 Elsőnek születtél-e az emberek közt a a halmoknál előbb létesültél?

Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

8 Isten tanácsában hallottál-e valamit és csentél magadnak bölcsességet?

Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

9 Mit tudsz te, mit mi nem tudunk, mit értesz, a mi nem volna mi nálunk?

Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

10 Vén is, aggastyán is van közöttünk, napokra apádnál korosabb.

Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

11 Kevés-e neked Isten vigasztalása s az ige, mely csínján bánt veled?

Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

12 Mit ragad el téged szíved, és mit integetnek szemeid,

Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

13 hogy Isten ellen fordítod indulatodat és szájadból kibocsátasz szavakat?

Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

14 Mi a halandó, hogy tiszta legyen, s hogy igaz legyen asszony szülöttje?

Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

15 Lám, szentjeiben nem hisz, az egek sem tiszták szemeiben;

Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

16 hát még az utálatos és megromlott, az ember, ki mint vizet issza a jogtalanságot.

Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

17 Hadd oktatlak, hallgass reám, s a mit láttam, hadd beszélem el;

Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

18 a mit hirdetnek bölcsek, és nem titkolták el őseik részéről –

Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

19 nekik egyedül adatott az ország, s idegen nem járt közöttük:

dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

20 A gonosznak minden napjaiban kínlódik ő, s az évek száma alatt, melyek fentartvák az erőszakosnak.

Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

21 Rettegések hangja a fülében: békében jön reá pusztító.

Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

22 Nem hiszi, hogy visszatér a sötétségből, ki van szemelve a kard számára.

Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

23 Bolyong ő kenyér után, hol van; tudja, hogy készen áll oldalán a sötétség napja.

Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

24 Ijesztik őt szükség és szorongás, megragadja őt mint csatára kész király.

Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

25 Mert Isten ellen nyújtotta ki kezét a Mindenható ellen hősködik;

thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

26 nyakkal szalad ellene, pajzsainak vastag dudoraival.

han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

27 Mert arczát befödte zsírjával s hájat szerzett ágyékára.

thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

28 Letelepült megsemmisített városokban, házakban, melyeket nem laknak, melyek rendelve vannak kőhalmoknak.

og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

29 Nem gazdagszik meg, nem áll fönn a vagyona, nem hajlik a földre szerzeménye;

Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

30 nem térhet ki a sötétség elől, csemetéjét láng szárítja el s eltűnik – az ő szája leheletétől.

Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

31 Ne higyjen a semmiségben, a ki megtévedett, mert semmiség lesz, a mit cserébe kap.

Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

32 Mielőtt itt volna a napja, beteljesedik, s pálmaága nem zöldellő.

Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

33 Mint szőlőtő elvetéli egresét, s mint olajfa hullatja el virágát.

Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

34 Mert az istentelennek községe meddő, és tűz emészti a megvesztegetés sátrait:

Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

35 bajt fogannak és jogtalanságot szülnek, és belsejük csalárdságot készít.

De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.