नीतिवचन 21
Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
6 ६ जो धन झूठ के द्वारा प्राप्त हो, वह वायु से उड़ जानेवाला कुहरा है, उसके ढूँढ़नेवाले मृत्यु ही को ढूँढ़ते हैं।
At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
7 ७ जो उपद्रव दुष्ट लोग करते हैं, उससे उन्हीं का नाश होता है, क्योंकि वे न्याय का काम करने से इन्कार करते हैं।
De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
8 ८ पाप से लदे हुए मनुष्य का मार्ग बहुत ही टेढ़ा होता है, परन्तु जो पवित्र है, उसका कर्म सीधा होता है।
En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
11 ११ जब ठट्ठा करनेवाले को दण्ड दिया जाता है, तब भोला बुद्धिमान हो जाता है; और जब बुद्धिमान को उपदेश दिया जाता है, तब वह ज्ञान प्राप्त करता है।
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
12 १२ धर्मी जन दुष्टों के घराने पर बुद्धिमानी से विचार करता है, और परमेश्वर दुष्टों को बुराइयों में उलट देता है।
Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
14 १४ गुप्त में दी हुई भेंट से क्रोध ठंडा होता है, और चुपके से दी हुई घूस से बड़ी जलजलाहट भी थमती है।
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
17 १७ जो रागरंग से प्रीति रखता है, वह कंगाल हो जाता है; और जो दाखमधु पीने और तेल लगाने से प्रीति रखता है, वह धनी नहीं होता।
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
