अय्यूब 39
1 १ “क्या तू जानता है कि पहाड़ पर की जंगली बकरियाँ कब बच्चे देती हैं? या जब हिरनियाँ बियाती हैं, तब क्या तू देखता रहता है?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 १० क्या तू जंगली साँड़ को रस्से से बाँधकर रेघारियों में चला सकता है? क्या वह नालों में तेरे पीछे-पीछे हेंगा फेरेगा?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 ११ क्या तू उसके बड़े बल के कारण उस पर भरोसा करेगा? या जो परिश्रम का काम तेरा हो, क्या तू उसे उस पर छोड़ेगा?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 १३ “फिर शुतुर्मुर्गी अपने पंखों को आनन्द से फुलाती है, परन्तु क्या ये पंख और पर स्नेह को प्रगट करते हैं?
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 १६ वह अपने बच्चों से ऐसी कठोरता करती है कि मानो उसके नहीं हैं; यद्यपि उसका कष्ट अकारथ होता है, तो भी वह निश्चिन्त रहती है;
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 २१ वह तराई में टाप मारता है और अपने बल से हर्षित रहता है, वह हथियार-बन्दों का सामना करने को निकल पड़ता है।
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 २५ जब जब नरसिंगा बजता तब-तब वह हिन-हिन करता है, और लड़ाई और अफसरों की ललकार और जय जयकार को दूर से सूँघ लेता है।
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
