< תהילים 9 >
למנצח עלמות לבן מזמור לדוד אודה יהוה בכל לבי אספרה כל נפלאותיך׃ | 1 |
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
אשמחה ואעלצה בך אזמרה שמך עליון׃ | 2 |
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
בשוב אויבי אחור יכשלו ויאבדו מפניך׃ | 3 |
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
כי עשית משפטי ודיני ישבת לכסא שופט צדק׃ | 4 |
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
גערת גוים אבדת רשע שמם מחית לעולם ועד׃ | 5 |
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
האויב תמו חרבות לנצח וערים נתשת אבד זכרם המה׃ | 6 |
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
ויהוה לעולם ישב כונן למשפט כסאו׃ | 7 |
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
והוא ישפט תבל בצדק ידין לאמים במישרים׃ | 8 |
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
ויהי יהוה משגב לדך משגב לעתות בצרה׃ | 9 |
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
ויבטחו בך יודעי שמך כי לא עזבת דרשיך יהוה׃ | 10 |
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
זמרו ליהוה ישב ציון הגידו בעמים עלילותיו׃ | 11 |
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
כי דרש דמים אותם זכר לא שכח צעקת עניים׃ | 12 |
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
חננני יהוה ראה עניי משנאי מרוממי משערי מות׃ | 13 |
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
למען אספרה כל תהלתיך בשערי בת ציון אגילה בישועתך׃ | 14 |
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
טבעו גוים בשחת עשו ברשת זו טמנו נלכדה רגלם׃ | 15 |
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
נודע יהוה משפט עשה בפעל כפיו נוקש רשע הגיון סלה׃ | 16 |
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
ישובו רשעים לשאולה כל גוים שכחי אלהים׃ (Sheol ) | 17 |
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol )
כי לא לנצח ישכח אביון תקות ענוים תאבד לעד׃ | 18 |
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
קומה יהוה אל יעז אנוש ישפטו גוים על פניך׃ | 19 |
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
שיתה יהוה מורה להם ידעו גוים אנוש המה סלה׃ | 20 |
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)