< תהילים 63 >

מזמור לדוד בהיותו במדבר יהודה אלהים אלי אתה אשחרך צמאה לך נפשי כמה לך בשרי בארץ ציה ועיף בלי מים׃ 1
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
כן בקדש חזיתיך לראות עזך וכבודך׃ 2
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
כי טוב חסדך מחיים שפתי ישבחונך׃ 3
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
כן אברכך בחיי בשמך אשא כפי׃ 4
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
כמו חלב ודשן תשבע נפשי ושפתי רננות יהלל פי׃ 5
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
אם זכרתיך על יצועי באשמרות אהגה בך׃ 6
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
כי היית עזרתה לי ובצל כנפיך ארנן׃ 7
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
דבקה נפשי אחריך בי תמכה ימינך׃ 8
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
והמה לשואה יבקשו נפשי יבאו בתחתיות הארץ׃ 9
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
יגירהו על ידי חרב מנת שעלים יהיו׃ 10
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
והמלך ישמח באלהים יתהלל כל הנשבע בו כי יסכר פי דוברי שקר׃ 11
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

< תהילים 63 >