< תהילים 59 >
למנצח אל תשחת לדוד מכתם בשלח שאול וישמרו את הבית להמיתו הצילני מאיבי אלהי ממתקוממי תשגבני׃ | 1 |
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
הצילני מפעלי און ומאנשי דמים הושיעני׃ | 2 |
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
כי הנה ארבו לנפשי יגורו עלי עזים לא פשעי ולא חטאתי יהוה׃ | 3 |
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
בלי עון ירוצון ויכוננו עורה לקראתי וראה׃ | 4 |
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
ואתה יהוה אלהים צבאות אלהי ישראל הקיצה לפקד כל הגוים אל תחן כל בגדי און סלה׃ | 5 |
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
ישובו לערב יהמו ככלב ויסובבו עיר׃ | 6 |
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
הנה יביעון בפיהם חרבות בשפתותיהם כי מי שמע׃ | 7 |
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
ואתה יהוה תשחק למו תלעג לכל גוים׃ | 8 |
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
עזו אליך אשמרה כי אלהים משגבי׃ | 9 |
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
אלהי חסדו יקדמני אלהים יראני בשררי׃ | 10 |
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
אל תהרגם פן ישכחו עמי הניעמו בחילך והורידמו מגננו אדני׃ | 11 |
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
חטאת פימו דבר שפתימו וילכדו בגאונם ומאלה ומכחש יספרו׃ | 12 |
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
כלה בחמה כלה ואינמו וידעו כי אלהים משל ביעקב לאפסי הארץ סלה׃ | 13 |
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
וישובו לערב יהמו ככלב ויסובבו עיר׃ | 14 |
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
המה ינועון לאכל אם לא ישבעו וילינו׃ | 15 |
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
ואני אשיר עזך וארנן לבקר חסדך כי היית משגב לי ומנוס ביום צר לי׃ | 16 |
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
עזי אליך אזמרה כי אלהים משגבי אלהי חסדי׃ | 17 |
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.