< מִשְׁלֵי 16 >
לאדם מערכי לב ומיהוה מענה לשון׃ | 1 |
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
כל דרכי איש זך בעיניו ותכן רוחות יהוה׃ | 2 |
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
גל אל יהוה מעשיך ויכנו מחשבתיך׃ | 3 |
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
כל פעל יהוה למענהו וגם רשע ליום רעה׃ | 4 |
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
תועבת יהוה כל גבה לב יד ליד לא ינקה׃ | 5 |
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
בחסד ואמת יכפר עון וביראת יהוה סור מרע׃ | 6 |
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
ברצות יהוה דרכי איש גם אויביו ישלם אתו׃ | 7 |
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
טוב מעט בצדקה מרב תבואות בלא משפט׃ | 8 |
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
לב אדם יחשב דרכו ויהוה יכין צעדו׃ | 9 |
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
קסם על שפתי מלך במשפט לא ימעל פיו׃ | 10 |
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
פלס ומאזני משפט ליהוה מעשהו כל אבני כיס׃ | 11 |
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
תועבת מלכים עשות רשע כי בצדקה יכון כסא׃ | 12 |
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
רצון מלכים שפתי צדק ודבר ישרים יאהב׃ | 13 |
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
חמת מלך מלאכי מות ואיש חכם יכפרנה׃ | 14 |
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
באור פני מלך חיים ורצונו כעב מלקוש׃ | 15 |
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
קנה חכמה מה טוב מחרוץ וקנות בינה נבחר מכסף׃ | 16 |
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
מסלת ישרים סור מרע שמר נפשו נצר דרכו׃ | 17 |
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
לפני שבר גאון ולפני כשלון גבה רוח׃ | 18 |
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
טוב שפל רוח את עניים מחלק שלל את גאים׃ | 19 |
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
משכיל על דבר ימצא טוב ובוטח ביהוה אשריו׃ | 20 |
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
לחכם לב יקרא נבון ומתק שפתים יסיף לקח׃ | 21 |
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
מקור חיים שכל בעליו ומוסר אולים אולת׃ | 22 |
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
לב חכם ישכיל פיהו ועל שפתיו יסיף לקח׃ | 23 |
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
צוף דבש אמרי נעם מתוק לנפש ומרפא לעצם׃ | 24 |
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
יש דרך ישר לפני איש ואחריתה דרכי מות׃ | 25 |
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
נפש עמל עמלה לו כי אכף עליו פיהו׃ | 26 |
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
איש בליעל כרה רעה ועל שפתיו כאש צרבת׃ | 27 |
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
איש תהפכות ישלח מדון ונרגן מפריד אלוף׃ | 28 |
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
איש חמס יפתה רעהו והוליכו בדרך לא טוב׃ | 29 |
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
עצה עיניו לחשב תהפכות קרץ שפתיו כלה רעה׃ | 30 |
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
עטרת תפארת שיבה בדרך צדקה תמצא׃ | 31 |
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
טוב ארך אפים מגבור ומשל ברוחו מלכד עיר׃ | 32 |
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
בחיק יוטל את הגורל ומיהוה כל משפטו׃ | 33 |
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.