< מִשְׁלֵי 15 >
מענה רך ישיב חמה ודבר עצב יעלה אף׃ | 1 |
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
לשון חכמים תיטיב דעת ופי כסילים יביע אולת׃ | 2 |
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
בכל מקום עיני יהוה צפות רעים וטובים׃ | 3 |
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
מרפא לשון עץ חיים וסלף בה שבר ברוח׃ | 4 |
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
אויל ינאץ מוסר אביו ושמר תוכחת יערם׃ | 5 |
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
בית צדיק חסן רב ובתבואת רשע נעכרת׃ | 6 |
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
שפתי חכמים יזרו דעת ולב כסילים לא כן׃ | 7 |
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
זבח רשעים תועבת יהוה ותפלת ישרים רצונו׃ | 8 |
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
תועבת יהוה דרך רשע ומרדף צדקה יאהב׃ | 9 |
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
מוסר רע לעזב ארח שונא תוכחת ימות׃ | 10 |
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
שאול ואבדון נגד יהוה אף כי לבות בני אדם׃ (Sheol ) | 11 |
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol )
לא יאהב לץ הוכח לו אל חכמים לא ילך׃ | 12 |
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
לב שמח ייטב פנים ובעצבת לב רוח נכאה׃ | 13 |
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
לב נבון יבקש דעת ופני כסילים ירעה אולת׃ | 14 |
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
כל ימי עני רעים וטוב לב משתה תמיד׃ | 15 |
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
טוב מעט ביראת יהוה מאוצר רב ומהומה בו׃ | 16 |
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
טוב ארחת ירק ואהבה שם משור אבוס ושנאה בו׃ | 17 |
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
איש חמה יגרה מדון וארך אפים ישקיט ריב׃ | 18 |
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
דרך עצל כמשכת חדק וארח ישרים סללה׃ | 19 |
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
בן חכם ישמח אב וכסיל אדם בוזה אמו׃ | 20 |
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
אולת שמחה לחסר לב ואיש תבונה יישר לכת׃ | 21 |
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
הפר מחשבות באין סוד וברב יועצים תקום׃ | 22 |
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
שמחה לאיש במענה פיו ודבר בעתו מה טוב׃ | 23 |
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
ארח חיים למעלה למשכיל למען סור משאול מטה׃ (Sheol ) | 24 |
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol )
בית גאים יסח יהוה ויצב גבול אלמנה׃ | 25 |
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
תועבת יהוה מחשבות רע וטהרים אמרי נעם׃ | 26 |
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
עכר ביתו בוצע בצע ושונא מתנת יחיה׃ | 27 |
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
לב צדיק יהגה לענות ופי רשעים יביע רעות׃ | 28 |
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
רחוק יהוה מרשעים ותפלת צדיקים ישמע׃ | 29 |
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
מאור עינים ישמח לב שמועה טובה תדשן עצם׃ | 30 |
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
אזן שמעת תוכחת חיים בקרב חכמים תלין׃ | 31 |
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
פורע מוסר מואס נפשו ושומע תוכחת קונה לב׃ | 32 |
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
יראת יהוה מוסר חכמה ולפני כבוד ענוה׃ | 33 |
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.