< מִשְׁלֵי 12 >
אהב מוסר אהב דעת ושנא תוכחת בער׃ | 1 |
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
טוב יפיק רצון מיהוה ואיש מזמות ירשיע׃ | 2 |
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
לא יכון אדם ברשע ושרש צדיקים בל ימוט׃ | 3 |
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
אשת חיל עטרת בעלה וכרקב בעצמותיו מבישה׃ | 4 |
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
מחשבות צדיקים משפט תחבלות רשעים מרמה׃ | 5 |
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
דברי רשעים ארב דם ופי ישרים יצילם׃ | 6 |
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
הפוך רשעים ואינם ובית צדיקים יעמד׃ | 7 |
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
לפי שכלו יהלל איש ונעוה לב יהיה לבוז׃ | 8 |
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
טוב נקלה ועבד לו ממתכבד וחסר לחם׃ | 9 |
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
יודע צדיק נפש בהמתו ורחמי רשעים אכזרי׃ | 10 |
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
עבד אדמתו ישבע לחם ומרדף ריקים חסר לב׃ | 11 |
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
חמד רשע מצוד רעים ושרש צדיקים יתן׃ | 12 |
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
בפשע שפתים מוקש רע ויצא מצרה צדיק׃ | 13 |
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
מפרי פי איש ישבע טוב וגמול ידי אדם ישוב לו׃ | 14 |
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
דרך אויל ישר בעיניו ושמע לעצה חכם׃ | 15 |
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
אויל ביום יודע כעסו וכסה קלון ערום׃ | 16 |
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
יפיח אמונה יגיד צדק ועד שקרים מרמה׃ | 17 |
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
יש בוטה כמדקרות חרב ולשון חכמים מרפא׃ | 18 |
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
שפת אמת תכון לעד ועד ארגיעה לשון שקר׃ | 19 |
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
מרמה בלב חרשי רע וליעצי שלום שמחה׃ | 20 |
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
לא יאנה לצדיק כל און ורשעים מלאו רע׃ | 21 |
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
תועבת יהוה שפתי שקר ועשי אמונה רצונו׃ | 22 |
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
אדם ערום כסה דעת ולב כסילים יקרא אולת׃ | 23 |
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
יד חרוצים תמשול ורמיה תהיה למס׃ | 24 |
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
דאגה בלב איש ישחנה ודבר טוב ישמחנה׃ | 25 |
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
יתר מרעהו צדיק ודרך רשעים תתעם׃ | 26 |
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
לא יחרך רמיה צידו והון אדם יקר חרוץ׃ | 27 |
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
בארח צדקה חיים ודרך נתיבה אל מות׃ | 28 |
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.