< איוב 8 >
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
עד אן תמלל אלה ורוח כביר אמרי פיך׃ | 2 |
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
האל יעות משפט ואם שדי יעות צדק׃ | 3 |
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
אם בניך חטאו לו וישלחם ביד פשעם׃ | 4 |
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
אם אתה תשחר אל אל ואל שדי תתחנן׃ | 5 |
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
אם זך וישר אתה כי עתה יעיר עליך ושלם נות צדקך׃ | 6 |
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
והיה ראשיתך מצער ואחריתך ישגה מאד׃ | 7 |
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
כי שאל נא לדר רישון וכונן לחקר אבותם׃ | 8 |
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
כי תמול אנחנו ולא נדע כי צל ימינו עלי ארץ׃ | 9 |
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
הלא הם יורוך יאמרו לך ומלבם יוצאו מלים׃ | 10 |
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
היגאה גמא בלא בצה ישגה אחו בלי מים׃ | 11 |
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
עדנו באבו לא יקטף ולפני כל חציר ייבש׃ | 12 |
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
כן ארחות כל שכחי אל ותקות חנף תאבד׃ | 13 |
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
אשר יקוט כסלו ובית עכביש מבטחו׃ | 14 |
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
ישען על ביתו ולא יעמד יחזיק בו ולא יקום׃ | 15 |
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
רטב הוא לפני שמש ועל גנתו ינקתו תצא׃ | 16 |
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
על גל שרשיו יסבכו בית אבנים יחזה׃ | 17 |
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
אם יבלענו ממקומו וכחש בו לא ראיתיך׃ | 18 |
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
הן הוא משוש דרכו ומעפר אחר יצמחו׃ | 19 |
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
הן אל לא ימאס תם ולא יחזיק ביד מרעים׃ | 20 |
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
עד ימלה שחוק פיך ושפתיך תרועה׃ | 21 |
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
שנאיך ילבשו בשת ואהל רשעים איננו׃ | 22 |
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!