< אִיּוֹב 23 >

וַיַּ֥עַן אִיּ֗וֹב וַיֹּאמַֽר׃ 1
Saa tog Job til Orde og svarede:
גַּם־הַ֭יּוֹם מְרִ֣י שִׂחִ֑י יָ֝דִ֗י כָּבְדָ֥ה עַל־אַנְחָתִֽי׃ 2
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
מִֽי־יִתֵּ֣ן יָ֭דַעְתִּי וְאֶמְצָאֵ֑הוּ אָ֝ב֗וֹא עַד־תְּכוּנָתֽוֹ׃ 3
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
אֶעֶרְכָ֣ה לְפָנָ֣יו מִשְׁפָּ֑ט וּ֝פִ֗י אֲמַלֵּ֥א תוֹכָחֽוֹת׃ 4
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
אֵ֭דְעָה מִלִּ֣ים יַעֲנֵ֑נִי וְ֝אָבִ֗ינָה מַה־יֹּ֥אמַר לִֽי׃ 5
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
הַבְּרָב־כֹּ֭חַ יָרִ֣יב עִמָּדִ֑י לֹ֥א אַךְ־ה֝֗וּא יָשִׂ֥ם בִּֽי׃ 6
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
שָׁ֗ם יָ֭שָׁר נוֹכָ֣ח עִמּ֑וֹ וַאֲפַלְּטָ֥ה לָ֝נֶ֗צַח מִשֹּׁפְטִֽי׃ 7
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
הֵ֤ן קֶ֣דֶם אֶהֱלֹ֣ךְ וְאֵינֶ֑נּוּ וְ֝אָח֗וֹר וְֽלֹא־אָבִ֥ין לֽוֹ׃ 8
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
שְׂמֹ֣אול בַּעֲשֹׂת֣וֹ וְלֹא־אָ֑חַז יַעְטֹ֥ף יָ֝מִ֗ין וְלֹ֣א אֶרְאֶֽה׃ 9
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
כִּֽי־יָ֭דַע דֶּ֣רֶךְ עִמָּדִ֑י בְּ֝חָנַ֗נִי כַּזָּהָ֥ב אֵצֵֽא׃ 10
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
בַּ֭אֲשֻׁרוֹ אָחֲזָ֣ה רַגְלִ֑י דַּרְכּ֖וֹ שָׁמַ֣רְתִּי וְלֹא־אָֽט׃ 11
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
מִצְוַ֣ת שְׂ֭פָתָיו וְלֹ֣א אָמִ֑ישׁ מֵ֝חֻקִּ֗י צָפַ֥נְתִּי אִמְרֵי־פִֽיו׃ 12
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
וְה֣וּא בְ֭אֶחָד וּמִ֣י יְשִׁיבֶ֑נּוּ וְנַפְשׁ֖וֹ אִוְּתָ֣ה וַיָּֽעַשׂ׃ 13
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
כִּ֭י יַשְׁלִ֣ים חֻקִּ֑י וְכָהֵ֖נָּה רַבּ֣וֹת עִמּֽוֹ׃ 14
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
עַל־כֵּ֭ן מִפָּנָ֣יו אֶבָּהֵ֑ל אֶ֝תְבּוֹנֵ֗ן וְאֶפְחַ֥ד מִמֶּֽנּוּ׃ 15
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
וְ֭אֵל הֵרַ֣ךְ לִבִּ֑י וְ֝שַׁדַּ֗י הִבְהִילָֽנִי׃ 16
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
כִּֽי־לֹ֣א נִ֭צְמַתִּי מִפְּנֵי־חֹ֑שֶׁךְ וּ֝מִפָּנַ֗י כִּסָּה־אֹֽפֶל ׃ 17
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.

< אִיּוֹב 23 >