< תהילים 82 >

מִזְמוֹר לְאָסָף אֱ‍ֽלֹהִים נִצָּב בַּעֲדַת־אֵל בְּקֶרֶב אֱלֹהִים יִשְׁפֹּֽט׃ 1
(En Salme af Asaf.) Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom
עַד־מָתַי תִּשְׁפְּטוּ־עָוֶל וּפְנֵי רְשָׁעִים תִּשְׂאוּ־סֶֽלָה׃ 2
"Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)
שִׁפְטוּ־דַל וְיָתוֹם עָנִי וָרָשׁ הַצְדִּֽיקוּ׃ 3
Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
פַּלְּטוּ־דַל וְאֶבְיוֹן מִיַּד רְשָׁעִים הַצִּֽילוּ׃ 4
red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!
לֹא יָֽדְעוּ ׀ וְלֹא יָבִינוּ בַּחֲשֵׁכָה יִתְהַלָּכוּ יִמּוֹטוּ כָּל־מוֹסְדֵי אָֽרֶץ׃ 5
Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
אֲ‍ֽנִי־אָמַרְתִּי אֱלֹהִים אַתֶּם וּבְנֵי עֶלְיוֹן כֻּלְּכֶֽם׃ 6
Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
אָכֵן כְּאָדָם תְּמוּתוּן וּכְאַחַד הַשָּׂרִים תִּפֹּֽלוּ׃ 7
dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
קוּמָה אֱלֹהִים שָׁפְטָה הָאָרֶץ כִּֽי־אַתָּה תִנְחַל בְּכָל־הַגּוֹיִֽם׃ 8
Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!

< תהילים 82 >