< תהילים 36 >

לַמְנַצֵּחַ ׀ לְעֶֽבֶד־יְהוָה לְדָוִֽד׃ נְאֻֽם־פֶּשַׁע לָרָשָׁע בְּקֶרֶב לִבִּי אֵֽין־פַּחַד אֱלֹהִים לְנֶגֶד עֵינָֽיו׃ 1
(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
כִּֽי־הֶחֱלִיק אֵלָיו בְּעֵינָיו לִמְצֹא עֲוֺנוֹ לִשְׂנֹֽא׃ 2
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
דִּבְרֵי־פִיו אָוֶן וּמִרְמָה חָדַל לְהַשְׂכִּיל לְהֵיטִֽיב׃ 3
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
אָוֶן ׀ יַחְשֹׁב עַֽל־מִשְׁכָּבוֹ יִתְיַצֵּב עַל־דֶּרֶךְ לֹא־טוֹב רָע לֹא יִמְאָֽס׃ 4
på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
יְהוָה בְּהַשָּׁמַיִם חַסְדֶּךָ אֱמֽוּנָתְךָ עַד־שְׁחָקִֽים׃ 5
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
צִדְקָֽתְךָ ׀ כְּֽהַרְרֵי־אֵל מִשְׁפָּטֶךָ תְּהוֹם רַבָּה אָדָֽם־וּבְהֵמָה תוֹשִׁיעַ יְהוָֽה׃ 6
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
מַה־יָּקָר חַסְדְּךָ אֱלֹהִים וּבְנֵי אָדָם בְּצֵל כְּנָפֶיךָ יֶחֱסָיֽוּן׃ 7
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
יִרְוְיֻן מִדֶּשֶׁן בֵּיתֶךָ וְנַחַל עֲדָנֶיךָ תַשְׁקֵֽם׃ 8
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
כִּֽי־עִמְּךָ מְקוֹר חַיִּים בְּאוֹרְךָ נִרְאֶה־אֽוֹר׃ 9
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
מְשֹׁךְ חַסְדְּךָ לְיֹדְעֶיךָ וְצִדְקָֽתְךָ לְיִשְׁרֵי־לֵֽב׃ 10
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
אַל־תְּבוֹאֵנִי רֶגֶל גַּאֲוָה וְיַד־רְשָׁעִים אַל־תְּנִדֵֽנִי׃ 11
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
שָׁם נָפְלוּ פֹּעֲלֵי אָוֶן דֹּחוּ וְלֹא־יָכְלוּ קֽוּם׃ 12
Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

< תהילים 36 >