תהילים 145

1 תְּהִלָּה לְדָוִד אֲרוֹמִמְךָ אֱלוֹהַי הַמֶּלֶךְ וַאֲבָרֲכָה שִׁמְךָ לְעוֹלָם וָעֶֽד׃

Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.

2 בְּכָל־יוֹם אֲבָרֲכֶךָּ וַאֲהַלְלָה שִׁמְךָ לְעוֹלָם וָעֶֽד׃

Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.

3 גָּדוֹל יְהוָה וּמְהֻלָּל מְאֹד וְלִגְדֻלָּתוֹ אֵין חֵֽקֶר׃

Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.

4 דּוֹר לְדוֹר יְשַׁבַּח מַעֲשֶׂיךָ וּגְבוּרֹתֶיךָ יַגִּֽידוּ׃

En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.

5 הֲדַר כְּבוֹד הוֹדֶךָ וְדִבְרֵי נִפְלְאוֹתֶיךָ אָשִֽׂיחָה׃

Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.

6 וֶעֱזוּז נוֹרְאֹתֶיךָ יֹאמֵרוּ וגדולתיך וּגְדוּלָּתְךָ אֲסַפְּרֶֽנָּה׃

Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.

7 זֵכֶר רַב־טוּבְךָ יַבִּיעוּ וְצִדְקָתְךָ יְרַנֵּֽנוּ׃

De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.

8 חַנּוּן וְרַחוּם יְהוָה אֶרֶךְ אַפַּיִם וּגְדָל־חָֽסֶד׃

Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.

9 טוֹב־יְהוָה לַכֹּל וְרַחֲמָיו עַל־כָּל־מַעֲשָֽׂיו׃

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

10 יוֹדוּךָ יְהוָה כָּל־מַעֲשֶׂיךָ וַחֲסִידֶיךָ יְבָרֲכֽוּכָה׃

Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.

11 כְּבוֹד מַלְכוּתְךָ יֹאמֵרוּ וּגְבוּרָתְךָ יְדַבֵּֽרוּ׃

De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,

12 לְהוֹדִיעַ ׀ לִבְנֵי הָאָדָם גְּבוּרֹתָיו וּכְבוֹד הֲדַר מַלְכוּתֽוֹ׃

for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.

13 מַֽלְכוּתְךָ מַלְכוּת כָּל־עֹֽלָמִים וּמֶֽמְשֶׁלְתְּךָ בְּכָל־דּוֹר וָדֽוֹר׃

Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.

14 סוֹמֵךְ יְהוָה לְכָל־הַנֹּפְלִים וְזוֹקֵף לְכָל־הַכְּפוּפִֽים׃

Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.

15 עֵֽינֵי־כֹל אֵלֶיךָ יְשַׂבֵּרוּ וְאַתָּה נֽוֹתֵן־לָהֶם אֶת־אָכְלָם בְּעִתּֽוֹ׃

Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.

16 פּוֹתֵחַ אֶת־יָדֶךָ וּמַשְׂבִּיעַ לְכָל־חַי רָצֽוֹן׃

Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.

17 צַדִּיק יְהוָה בְּכָל־דְּרָכָיו וְחָסִיד בְּכָל־מַעֲשָֽׂיו׃

Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.

18 קָרוֹב יְהוָה לְכָל־קֹרְאָיו לְכֹל אֲשֶׁר יִקְרָאֻהוּ בֶאֱמֶֽת׃

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

19 רְצוֹן־יְרֵאָיו יַעֲשֶׂה וְֽאֶת־שַׁוְעָתָם יִשְׁמַע וְיוֹשִׁיעֵֽם׃

Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.

20 שׁוֹמֵר יְהוָה אֶת־כָּל־אֹהֲבָיו וְאֵת כָּל־הָרְשָׁעִים יַשְׁמִֽיד׃

Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.

21 תְּהִלַּת יְהוָה יְֽדַבֶּר־פִּי וִיבָרֵךְ כָּל־בָּשָׂר שֵׁם קָדְשׁוֹ לְעוֹלָם וָעֶֽד׃

Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.