< תהילים 118 >
הוֹדוּ לַיהוָה כִּי־טוֹב כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃ | 1 |
Halleluja! Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
יֹֽאמַר־נָא יִשְׂרָאֵל כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃ | 2 |
Israel sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
יֹֽאמְרוּ־נָא בֵֽית־אַהֲרֹן כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃ | 3 |
Arons Hus sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
יֹֽאמְרוּ־נָא יִרְאֵי יְהוָה כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃ | 4 |
De, som frygter HERREN, sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
מִֽן־הַמֵּצַר קָרָאתִי יָּהּ עָנָנִי בַמֶּרְחָב יָֽהּ׃ | 5 |
Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.
יְהוָה לִי לֹא אִירָא מַה־יַּעֲשֶׂה לִי אָדָֽם׃ | 6 |
HERREN er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
יְהוָה לִי בְּעֹזְרָי וַאֲנִי אֶרְאֶה בְשֹׂנְאָֽי׃ | 7 |
HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd paa dem, der hader mig.
טוֹב לַחֲסוֹת בַּיהוָה מִבְּטֹחַ בָּאָדָֽם׃ | 8 |
At ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Mennesker;
טוֹב לַחֲסוֹת בַּיהוָה מִבְּטֹחַ בִּנְדִיבִֽים׃ | 9 |
at ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Fyrster.
כָּל־גּוֹיִם סְבָבוּנִי בְּשֵׁם יְהוָה כִּי אֲמִילַֽם׃ | 10 |
Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
סַבּוּנִי גַם־סְבָבוּנִי בְּשֵׁם יְהוָה כִּי אֲמִילַֽם׃ | 11 |
de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
סַבּוּנִי כִדְבוֹרִים דֹּעֲכוּ כְּאֵשׁ קוֹצִים בְּשֵׁם יְהוָה כִּי אֲמִילַֽם׃ | 12 |
de flokkedes om mig som Bier, blussed op som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENS Navn.
דַּחֹה דְחִיתַנִי לִנְפֹּל וַיהוָה עֲזָרָֽנִי׃ | 13 |
Haardt blev jeg ramt, saa jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
עָזִּי וְזִמְרָת יָהּ וַֽיְהִי־לִי לִֽישׁוּעָֽה׃ | 14 |
Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
קוֹל ׀ רִנָּה וִֽישׁוּעָה בְּאָהֳלֵי צַדִּיקִים יְמִין יְהוָה עֹשָׂה חָֽיִל׃ | 15 |
Jubel og Sejrsraab lyder i de retfærdiges Telte: »HERRENS højre øver Vælde,
יְמִין יְהוָה רוֹמֵמָה יְמִין יְהוָה עֹשָׂה חָֽיִל׃ | 16 |
HERRENS højre er løftet, HERRENS højre øver Vælde!«
לֹֽא אָמוּת כִּי־אֶֽחְיֶה וַאֲסַפֵּר מַֽעֲשֵׂי יָֽהּ׃ | 17 |
Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENS Gerninger.
יַסֹּר יִסְּרַנִּי יָּהּ וְלַמָּוֶת לֹא נְתָנָֽנִי׃ | 18 |
HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.
פִּתְחוּ־לִי שַׁעֲרֵי־צֶדֶק אָֽבֹא־בָם אוֹדֶה יָֽהּ׃ | 19 |
Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!
זֶֽה־הַשַּׁעַר לַיהוָה צַדִּיקִים יָבֹאוּ בֽוֹ׃ | 20 |
Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.
אוֹדְךָ כִּי עֲנִיתָנִי וַתְּהִי־לִי לִֽישׁוּעָֽה׃ | 21 |
Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
אֶבֶן מָאֲסוּ הַבּוֹנִים הָיְתָה לְרֹאשׁ פִּנָּֽה׃ | 22 |
Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
מֵאֵת יְהוָה הָיְתָה זֹּאת הִיא נִפְלָאת בְּעֵינֵֽינוּ׃ | 23 |
Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
זֶה־הַיּוֹם עָשָׂה יְהוָה נָגִילָה וְנִשְׂמְחָה בֽוֹ׃ | 24 |
Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!
אָנָּא יְהוָה הוֹשִׁיעָה נָּא אָֽנָּא יְהוָה הַצְלִיחָה נָּֽא׃ | 25 |
Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!
בָּרוּךְ הַבָּא בְּשֵׁם יְהוָה בֵּרַֽכְנוּכֶם מִבֵּית יְהוָֽה׃ | 26 |
Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!
אֵל ׀ יְהוָה וַיָּאֶר לָנוּ אִסְרוּ־חַג בַּעֲבֹתִים עַד־קַרְנוֹת הַמִּזְבֵּֽחַ׃ | 27 |
HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!
אֵלִי אַתָּה וְאוֹדֶךָּ אֱלֹהַי אֲרוֹמְמֶֽךָּ׃ | 28 |
Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
הוֹדוּ לַיהוָה כִּי־טוֹב כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃ | 29 |
Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!