תהילים 110

1 לְדָוִד מִזְמוֹר נְאֻם יְהוָה ׀ לַֽאדֹנִי שֵׁב לִֽימִינִי עַד־אָשִׁית אֹיְבֶיךָ הֲדֹם לְרַגְלֶֽיךָ׃

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

2 מַטֵּֽה־עֻזְּךָ יִשְׁלַח יְהוָה מִצִיּוֹן רְדֵה בְּקֶרֶב אֹיְבֶֽיךָ׃

Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!

3 עַמְּךָ נְדָבֹת בְּיוֹם חֵילֶךָ בְּֽהַדְרֵי־קֹדֶשׁ מֵרֶחֶם מִשְׁחָר לְךָ טַל יַלְדֻתֶֽיךָ׃

Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.

4 נִשְׁבַּע יְהוָה ׀ וְלֹא יִנָּחֵם אַתָּֽה־כֹהֵן לְעוֹלָם עַל־דִּבְרָתִי מַלְכִּי־צֶֽדֶק׃

Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟

5 אֲדֹנָי עַל־יְמִֽינְךָ מָחַץ בְּיוֹם־אַפּוֹ מְלָכִֽים׃

Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.

6 יָדִין בַּגּוֹיִם מָלֵא גְוִיּוֹת מָחַץ רֹאשׁ עַל־אֶרֶץ רַבָּֽה׃

Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.

7 מִנַּחַל בַּדֶּרֶךְ יִשְׁתֶּה עַל־כֵּן יָרִים רֹֽאשׁ׃

Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.