מִשְׁלֵי 2

1 בְּנִי אִם־תִּקַּח אֲמָרָי וּמִצְוֺתַי תִּצְפֹּן אִתָּֽךְ׃

Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,

2 לְהַקְשִׁיב לַֽחָכְמָה אָזְנֶךָ תַּטֶּה לִבְּךָ לַתְּבוּנָֽה׃

saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

3 כִּי אִם לַבִּינָה תִקְרָא לַתְּבוּנָה תִּתֵּן קוֹלֶֽךָ׃

ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

4 אִם־תְּבַקְשֶׁנָּה כַכָּסֶף וְֽכַמַּטְמוֹנִים תַּחְפְּשֶֽׂנָּה׃

dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

5 אָז תָּבִין יִרְאַת יְהוָה וְדַעַת אֱלֹהִים תִּמְצָֽא׃

Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

6 כִּֽי־יְהוָה יִתֵּן חָכְמָה מִפִּיו דַּעַת וּתְבוּנָֽה׃

Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

7 וצפן יִצְפֹּן לַיְשָׁרִים תּוּשִׁיָּה מָגֵן לְהֹלְכֵי תֹֽם׃

Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

8 לִנְצֹר אָרְחוֹת מִשְׁפָּט וְדֶרֶךְ חסידו חֲסִידָיו יִשְׁמֹֽר׃

saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.

9 אָז תָּבִין צֶדֶק וּמִשְׁפָּט וּמֵישָׁרִים כָּל־מַעְגַּל־טֽוֹב׃

Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.

10 כִּֽי־תָבוֹא חָכְמָה בְלִבֶּךָ וְדַעַת לְֽנַפְשְׁךָ יִנְעָֽם׃

Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.

11 מְזִמָּה תִּשְׁמֹר עָלֶיךָ תְּבוּנָה תִנְצְרֶֽכָּה׃

Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig

12 לְהַצִּילְךָ מִדֶּרֶךְ רָע מֵאִישׁ מְדַבֵּר תַּהְפֻּכֽוֹת׃

for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

13 הַעֹזְבִים אָרְחוֹת יֹשֶׁר לָלֶכֶת בְּדַרְכֵי־חֹֽשֶׁךְ׃

fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

14 הַשְּׂמֵחִים לַעֲשׂוֹת רָע יָגִילוּ בְּֽתַהְפֻּכוֹת רָֽע׃

dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

15 אֲשֶׁר אָרְחֹתֵיהֶם עִקְּשִׁים וּנְלוֹזִים בְּמַעְגְּלוֹתָֽם׃

dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

16 לְהַצִּילְךָ מֵאִשָּׁה זָרָה מִנָּכְרִיָּה אֲמָרֶיהָ הֶחֱלִֽיקָה׃

for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

17 הַעֹזֶבֶת אַלּוּף נְעוּרֶיהָ וְאֶת־בְּרִית אֱלֹהֶיהָ שָׁכֵֽחָה׃

hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;

18 כִּי שָׁחָה אֶל־מָוֶת בֵּיתָהּ וְאֶל־רְפָאִים מַעְגְּלֹתֶֽיהָ׃

thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;

19 כָּל־בָּאֶיהָ לֹא יְשׁוּבוּן וְלֹֽא־יַשִּׂיגוּ אָרְחוֹת חַיִּֽים׃

alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —

20 לְמַעַן תֵּלֵךְ בְּדֶרֶךְ טוֹבִים וְאָרְחוֹת צַדִּיקִים תִּשְׁמֹֽר׃

paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

21 כִּֽי־יְשָׁרִים יִשְׁכְּנוּ אָרֶץ וּתְמִימִים יִוָּתְרוּ בָֽהּ׃

Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;

22 וּרְשָׁעִים מֵאֶרֶץ יִכָּרֵתוּ וּבוֹגְדִים יִסְּחוּ מִמֶּֽנָּה׃

men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.