איוב 18

1 וַיַּעַן בִּלְדַּד הַשֻּׁחִי וַיֹּאמַֽר׃

Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:

2 עַד־אָנָה ׀ תְּשִׂימוּן קִנְצֵי לְמִלִּין תָּבִינוּ וְאַחַר נְדַבֵּֽר׃

Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.

3 מַדּוּעַ נֶחְשַׁבְנוּ כַבְּהֵמָה נִטְמִינוּ בְּעֵינֵיכֶֽם׃

Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?

4 טֹֽרֵף נַפְשׁוֹ בְּאַפּוֹ הַלְמַעַנְךָ תֵּעָזַב אָרֶץ וְיֶעְתַּק־צוּר מִמְּקֹמֽוֹ׃

O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?

5 גַּם אוֹר רְשָׁעִים יִדְעָךְ וְלֹֽא־יִגַּהּ שְׁבִיב אִשּֽׁוֹ׃

Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.

6 אוֹר חָשַׁךְ בְּאָהֳלוֹ וְנֵרוֹ עָלָיו יִדְעָֽךְ׃

Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.

7 יֵֽצְרוּ צַעֲדֵי אוֹנוֹ וְֽתַשְׁלִיכֵהוּ עֲצָתֽוֹ׃

Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.

8 כִּֽי־שֻׁלַּח בְּרֶשֶׁת בְּרַגְלָיו וְעַל־שְׂבָכָה יִתְהַלָּֽךְ׃

Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;

9 יֹאחֵז בְּעָקֵב פָּח יַחֲזֵק עָלָיו צַמִּֽים׃

Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;

10 טָמוּן בָּאָרֶץ חַבְלוֹ וּמַלְכֻּדְתּוֹ עֲלֵי נָתִֽיב׃

Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;

11 סָבִיב בִּֽעֲתֻהוּ בַלָּהוֹת וֶהֱפִיצֻהוּ לְרַגְלָֽיו׃

Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;

12 יְהִי־רָעֵב אֹנוֹ וְאֵיד נָכוֹן לְצַלְעֽוֹ׃

hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.

13 יֹאכַל בַּדֵּי עוֹרוֹ יֹאכַל בַּדָּיו בְּכוֹר מָֽוֶת׃

Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.

14 יִנָּתֵק מֵאָהֳלוֹ מִבְטַחוֹ וְתַצְעִדֵהוּ לְמֶלֶךְ בַּלָּהֽוֹת׃

Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.

15 תִּשְׁכּוֹן בְּאָהֳלוֹ מִבְּלִי־לוֹ יְזֹרֶה עַל־נָוֵהוּ גָפְרִֽית׃

Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.

16 מִתַּחַת שָֽׁרָשָׁיו יִבָשׁוּ וּמִמַּעַל יִמַּל קְצִירֽוֹ׃

Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.

17 זִֽכְרוֹ־אָבַד מִנִּי־אָרֶץ וְלֹא־שֵׁם לוֹ עַל־פְּנֵי־חֽוּץ׃

Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

18 יֶהְדְּפֻהוּ מֵאוֹר אֶל־חֹשֶׁךְ וּֽמִתֵּבֵל יְנִדֻּֽהוּ׃

De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.

19 לֹא נִין לוֹ וְלֹא־נֶכֶד בְּעַמּוֹ וְאֵין שָׂרִיד בִּמְגוּרָֽיו׃

Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.

20 עַל־יוֹמוֹ נָשַׁמּוּ אַחֲרֹנִים וְקַדְמֹנִים אָחֲזוּ שָֽׂעַר׃

Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.

21 אַךְ־אֵלֶּה מִשְׁכְּנוֹת עַוָּל וְזֶה מְקוֹם לֹא־יָדַֽע־אֵֽל׃

Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.