תְהִלִּים 113

1 הַ֥לְלוּ יָ֨הּ ׀ הַ֭לְלוּ עַבְדֵ֣י יְהוָ֑ה הַֽ֝לְלוּ אֶת־שֵׁ֥ם יְהוָֽה׃

Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!

2 יְהִ֤י שֵׁ֣ם יְהוָ֣ה מְבֹרָ֑ךְ מֵֽ֝עַתָּ֗ה וְעַד־עוֹלָֽם׃

Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!

3 מִמִּזְרַח־שֶׁ֥מֶשׁ עַד־מְבוֹא֑וֹ מְ֝הֻלָּ֗ל שֵׁ֣ם יְהוָֽה׃

Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.

4 רָ֖ם עַל־כָּל־גּוֹיִ֥ם ׀ יְהוָ֑ה עַ֖ל הַשָּׁמַ֣יִם כְּבוֹדֽוֹ׃

Herren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.

5 מִ֭י כַּיהוָ֣ה אֱלֹהֵ֑ינוּ הַֽמַּגְבִּיהִ֥י לָשָֽׁבֶת׃

Hvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;

6 הַֽמַּשְׁפִּילִ֥י לִרְא֑וֹת בַּשָּׁמַ֥יִם וּבָאָֽרֶץ׃

han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;

7 מְקִֽימִ֣י מֵעָפָ֣ר דָּ֑ל מֵֽ֝אַשְׁפֹּ֗ת יָרִ֥ים אֶבְיֽוֹן׃

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

8 לְהוֹשִׁיבִ֥י עִם־נְדִיבִ֑ים עִ֝֗ם נְדִיבֵ֥י עַמּֽוֹ׃

for at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;

9 מֽוֹשִׁיבִ֨י ׀ עֲקֶ֬רֶת הַבַּ֗יִת אֵֽם־הַבָּנִ֥ים שְׂמֵחָ֗ה הַֽלְלוּ־יָֽהּ׃

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.