< תְהִלִּים 124 >
שִׁ֥יר הַֽמַּעֲלֹ֗ות לְדָ֫וִ֥ד לוּלֵ֣י יְ֭הוָה שֶׁהָ֣יָה לָ֑נוּ יֹֽאמַר־נָ֝א יִשְׂרָאֵֽל׃ | 1 |
Sang til Festrejserne. Af David. Havde HERREN ej været med os — saa sige Israel —
לוּלֵ֣י יְ֭הוָה שֶׁהָ֣יָה לָ֑נוּ בְּק֖וּם עָלֵ֣ינוּ אָדָֽם׃ | 2 |
havde HERREN ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os,
אֲ֭זַי חַיִּ֣ים בְּלָע֑וּנוּ בַּחֲרֹ֖ות אַפָּ֣ם בָּֽנוּ׃ | 3 |
saa havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
אֲ֭זַי הַמַּ֣יִם שְׁטָפ֑וּנוּ נַ֝֗חְלָה עָבַ֥ר עַל־נַפְשֵֽׁנוּ׃ | 4 |
saa havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gaaet over vor Sjæl,
אֲ֭זַי עָבַ֣ר עַל־נַפְשֵׁ֑נוּ הַ֝מַּ֗יִם הַזֵּֽידֹונִֽים׃ | 5 |
over vor Sjæl var de gaaet, de vilde Vande.
בָּר֥וּךְ יְהוָ֑ה שֶׁלֹּ֥א נְתָנָ֥נוּ טֶ֝֗רֶף לְשִׁנֵּיהֶֽם׃ | 6 |
Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
נַפְשֵׁ֗נוּ כְּצִפֹּ֥ור נִמְלְטָה֮ מִפַּ֪ח יֹ֫וקְשִׁ֥ים הַפַּ֥ח נִשְׁבָּ֗ר וַאֲנַ֥חְנוּ נִמְלָֽטְנוּ׃ | 7 |
Vor Sjæl slap fri som en Fugl af Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
עֶ֭זְרֵנוּ בְּשֵׁ֣ם יְהוָ֑ה עֹ֝שֵׂ֗ה שָׁמַ֥יִם וָאָֽרֶץ׃ | 8 |
Vor Hjælp er HERRENS Navn, Himlens og Jordens Skaber.