מִשְׁלֵי 12

1 אֹהֵ֣ב מ֖וּסָר אֹ֣הֵֽב דָּ֑עַת וְשֹׂנֵ֖א תֹוכַ֣חַת בָּֽעַר׃

Den som elskar age, elskar kunnskap, men den som hatar refsing, han er fåvis.

2 טֹ֗וב יָפִ֣יק רָ֭צֹון מֵיְהוָ֑ה וְאִ֖ישׁ מְזִמֹּ֣ות יַרְשִֽׁיעַ׃

Den gode vinn seg hugnad hjå Herren, men den meinsløge fordømer han.

3 לֹא־יִכֹּ֣ון אָדָ֣ם בְּרֶ֑שַׁע וְשֹׁ֥רֶשׁ צַ֝דִּיקִ֗ים בַּל־יִמֹּֽוט׃

Ingen mann vert stød av gudløysa, men roti åt rettferdige kann ingen rikka.

4 אֵֽשֶׁת־חַ֭יִל עֲטֶ֣רֶת בַּעְלָ֑הּ וּכְרָקָ֖ב בְּעַצְמֹותָ֣יו מְבִישָֽׁה׃

Ei fagna kona er ein krans for mannen sin, eit skjemda ting er fæl som ròt i beini hans.

5 מַחְשְׁבֹ֣ות צַדִּיקִ֣ים מִשְׁפָּ֑ט תַּחְבֻּלֹ֖ות רְשָׁעִ֣ים מִרְמָֽה׃

Tankar hjå rettferdige tenkjer er det som rett er, dei råder som ugudlege legg upp, er svik.

6 דִּבְרֵ֣י רְשָׁעִ֣ים אֱרָב־דָּ֑ם וּפִ֥י יְ֝שָׁרִ֗ים יַצִּילֵֽם׃

Ordi hjå ugudlege gjeng ut på luring etter blod, men ærlege vert berga ved sin munn.

7 הָפֹ֣וךְ רְשָׁעִ֣ים וְאֵינָ֑ם וּבֵ֖ית צַדִּיקִ֣ים יַעֲמֹֽד׃

Ugudlege vert kasta i koll, og so er det ute med deim, men rettferdige folks hus stend fast.

8 לְֽפִי־שִׂ֭כְלֹו יְהֻלַּל־אִ֑ישׁ וְנַעֲוֵה־לֵ֝֗ב יִהְיֶ֥ה לָבֽוּז׃

Ein mann fær ros alt etter som vitet hans er, men den ranglyndte kjem i vanvyrdnad.

9 טֹ֣וב נִ֭קְלֶה וְעֶ֣בֶד לֹ֑ו מִ֝מְּתַכַּבֵּ֗ד וַחֲסַר־לָֽחֶם׃

Betre småmann med ein tenar enn låst vera storkar og ikkje ha mat.

10 יֹודֵ֣עַ צַ֭דִּיק נֶ֣פֶשׁ בְּהֶמְתֹּ֑ו וְֽרַחֲמֵ֥י רְ֝שָׁעִ֗ים אַכְזָרִֽי׃

Den rettferdige veit korleis buskapen har det, men hardt er hjarta hjå ugudlege folk.

11 עֹבֵ֣ד אַ֭דְמָתֹו יִֽשְׂבַּֽע־לָ֑חֶם וּמְרַדֵּ֖ף רֵיקִ֣ים חֲסַר־לֵֽב׃

Den som dyrkar si jord, fær mette av brød, den som fer etter fåfengde ting, er fåvis.

12 חָמַ֣ד רָ֭שָׁע מְצֹ֣וד רָעִ֑ים וְשֹׁ֖רֶשׁ צַדִּיקִ֣ים יִתֵּֽן׃

Ein gudlaus hev hug til vonde folks garn, men roti åt rettferdige gjev frukt.

13 בְּפֶ֣שַׁע שְׂ֭פָתַיִם מֹוקֵ֣שׁ רָ֑ע וַיֵּצֵ֖א מִצָּרָ֣ה צַדִּֽיק׃

Lippe-synd er snara vond, men den rettferdige slepp ut or trengsla.

14 מִפְּרִ֣י פִי־אִ֭ישׁ יִשְׂבַּע־טֹ֑וב וּגְמ֥וּל יְדֵי־אָ֝דָ֗ם יָשׁוּב (יָשִׁ֥יב) לֹֽו׃

Av sin munns frukt fær ein mann sin gode mette, og eit menneskje fær att det han hev gjort med sine hender.

15 דֶּ֣רֶךְ אֱ֭וִיל יָשָׁ֣ר בְּעֵינָ֑יו וְשֹׁמֵ֖עַ לְעֵצָ֣ה חָכָֽם׃

Uvitingen held sin eigen veg for den rette, men den vise høyrer på råd.

16 אֱוִ֗יל בַּ֭יֹּום יִוָּדַ֣ע כַּעְסֹ֑ו וְכֹסֶ֖ה קָלֹ֣ון עָרֽוּם׃

Når uvitingen er vreid, vert det kjent same dagen, men den kloke løyner skjemsla.

17 יָפִ֣יחַ אֱ֭מוּנָה יַגִּ֣יד צֶ֑דֶק וְעֵ֖ד שְׁקָרִ֣ים מִרְמָֽה׃

Den som andar ærlegskap, segjer det som rett er, men det falske vitnet talar svik.

18 יֵ֣שׁ בֹּ֖וטֶה כְּמַדְקְרֹ֣ות חָ֑רֶב וּלְשֹׁ֖ון חֲכָמִ֣ים מַרְפֵּֽא׃

Mang ein fer med svall som sverdstyng; men tunga åt dei vise, ho er lækjedom.

19 שְֽׂפַת־אֱ֭מֶת תִּכֹּ֣ון לָעַ֑ד וְעַד־אַ֝רְגִּ֗יעָה לְשֹׁ֣ון שָֽׁקֶר׃

Sanningslippa held seg æveleg, men falske tunga berre i ein augneblink.

20 מִ֭רְמָה בְּלֶב־חֹ֣רְשֵׁי רָ֑ע וּֽלְיֹעֲצֵ֖י שָׁלֹ֣ום שִׂמְחָֽה׃

Svik er i deira hjarta som smider vondt i hop, men dei som rå’r til fred, hev gleda.

21 לֹא־יְאֻנֶּ֣ה לַצַּדִּ֣יק כָּל־אָ֑וֶן וּ֝רְשָׁעִ֗ים מָ֣לְאוּ רָֽע׃

Inkje vondt den rettferdige råkar, men gudlause fær ulukka i fullaste mål.

22 תֹּועֲבַ֣ת יְ֭הוָה שִׂפְתֵי־שָׁ֑קֶר וְעֹשֵׂ֖י אֱמוּנָ֣ה רְצֹונֹֽו׃

Ei stygja for Herren er ljugarlippor, men han likar deim som fer fram med truskap.

23 אָדָ֣ם עָ֭רוּם כֹּ֣סֶה דָּ֑עַת וְלֵ֥ב כְּ֝סִילִ֗ים יִקְרָ֥א אִוֶּֽלֶת׃

Ein klok mann løynar kunnskap, men dåre-hjarta ropar ut vitløysa.

24 יַד־חָרוּצִ֥ים תִּמְשֹׁ֑ול וּ֝רְמִיָּ֗ה תִּהְיֶ֥ה לָמַֽס׃

Strævsam hand kjem upp til herrevelde, men leta fører til trældom.

25 דְּאָגָ֣ה בְלֶב־אִ֣ישׁ יַשְׁחֶ֑נָּה וְדָבָ֖ר טֹ֣וב יְשַׂמְּחֶֽנָּה׃

Sorg i mannens hjarta bøygjer det ned, men eit godt ord gjev det gleda.

26 יָתֵ֣ר מֵרֵעֵ֣הוּ צַדִּ֑יק וְדֶ֖רֶךְ רְשָׁעִ֣ים תַּתְעֵֽם׃

Den rettferdige rettleider næsten sin, men vegen åt gudlause fører deim vilt.

27 לֹא־יַחֲרֹ֣ךְ רְמִיָּ֣ה צֵידֹ֑ו וְהֹון־אָדָ֖ם יָקָ֣ר חָרֽוּץ׃

Letingen steikjer ikkje si veidn, men annsemd er rikdom so dyr for menneskja.

28 בְּאֹֽרַח־צְדָקָ֥ה חַיִּ֑ים וְדֶ֖רֶךְ נְתִיבָ֣ה אַל־מָֽוֶת׃

På rettferds stig er liv, og gonga på vegen gjeng ikkje til dauden.