< תהילים 82 >
מִזְמוֹר לְאָסָף אֱֽלֹהִים נִצָּב בַּעֲדַת־אֵל בְּקֶרֶב אֱלֹהִים יִשְׁפֹּֽט׃ | 1 |
Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder.
עַד־מָתַי תִּשְׁפְּטוּ־עָוֶל וּפְנֵי רְשָׁעִים תִּשְׂאוּ־סֶֽלָה׃ | 2 |
Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? (Sela)
שִׁפְטוּ־דַל וְיָתוֹם עָנִי וָרָשׁ הַצְדִּֽיקוּ׃ | 3 |
Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!
פַּלְּטוּ־דַל וְאֶבְיוֹן מִיַּד רְשָׁעִים הַצִּֽילוּ׃ | 4 |
Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!
לֹא יָדְעוּ ׀ וְלֹא יָבִינוּ בַּחֲשֵׁכָה יִתְהַלָּכוּ יִמּוֹטוּ כׇּל־מוֹסְדֵי אָֽרֶץ׃ | 5 |
De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.
אֲֽנִי־אָמַרְתִּי אֱלֹהִים אַתֶּם וּבְנֵי עֶלְיוֹן כֻּלְּכֶֽם׃ | 6 |
Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.
אָכֵן כְּאָדָם תְּמוּתוּן וּכְאַחַד הַשָּׂרִים תִּפֹּֽלוּ׃ | 7 |
Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
קוּמָה אֱלֹהִים שׇׁפְטָה הָאָרֶץ כִּֽי־אַתָּה תִנְחַל בְּכׇל־הַגּוֹיִֽם׃ | 8 |
Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.