< תהילים 26 >

לְדָוִד ׀ שׇׁפְטֵנִי יְהֹוָה כִּֽי־אֲנִי בְּתֻמִּי הָלַכְתִּי וּבַיהֹוָה בָּטַחְתִּי לֹא אֶמְעָֽד׃ 1
(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
בְּחָנֵנִי יְהֹוָה וְנַסֵּנִי (צרופה) [צׇרְפָה] כִלְיוֹתַי וְלִבִּֽי׃ 2
Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
כִּֽי־חַסְדְּךָ לְנֶגֶד עֵינָי וְהִתְהַלַּכְתִּי בַּאֲמִתֶּֽךָ׃ 3
thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
לֹֽא־יָשַׁבְתִּי עִם־מְתֵי־שָׁוְא וְעִם נַעֲלָמִים לֹא אָבֽוֹא׃ 4
Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
שָׂנֵאתִי קְהַל מְרֵעִים וְעִם־רְשָׁעִים לֹא אֵשֵֽׁב׃ 5
Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
אֶרְחַץ בְּנִקָּיוֹן כַּפָּי וַאֲסֹבְבָה אֶת־מִזְבַּחֲךָ יְהֹוָֽה׃ 6
Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
לַשְׁמִעַ בְּקוֹל תּוֹדָה וּלְסַפֵּר כׇּל־נִפְלְאוֹתֶֽיךָ׃ 7
for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
יְֽהֹוָה אָהַבְתִּי מְעוֹן בֵּיתֶךָ וּמְקוֹם מִשְׁכַּן כְּבוֹדֶֽךָ׃ 8
HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
אַל־תֶּאֱסֹף עִם־חַטָּאִים נַפְשִׁי וְעִם־אַנְשֵׁי דָמִים חַיָּֽי׃ 9
Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
אֲשֶׁר־בִּידֵיהֶם זִמָּה וִימִינָם מָלְאָה שֹּֽׁחַד׃ 10
i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
וַאֲנִי בְּתֻמִּי אֵלֵךְ פְּדֵנִי וְחׇנֵּֽנִי׃ 11
Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
רַגְלִי עָמְדָה בְמִישׁוֹר בְּמַקְהֵלִים אֲבָרֵךְ יְהֹוָֽה׃ 12
Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

< תהילים 26 >